Det er jo en god tradition, at der kort før jul kommer en rigtig storfilm op, som henvender sig til både unge og voksne. I tre år var det Ringenes herre, som jo var fantastisk flotte fantasyfilm. Siden prøvede Grasten at gøre Familien Gregersen til årets storfilm, men Frodo Gregersen gik ikke så godt. Men nu er det atter fantasy- og juletid.
Eragon bygger på den 22 år gamle Christopher Paolinis fantasyroman af samme navn. Den er blevet en international ungdomsbestseller og er første del af en trilogi, så om alt går vel, vil vi de næste to år kunne følge Eragon på flere eventyr.

Universet og handlingen i Eragon er mindre komplekst end i Tolkiens bøger og de nogenlunde trofaste filmatiseringer. Vi har her en pæn knøs på 17, der finder et drageæg i skoven. Først er dragen lille og ret nuttet, men i løbet af sin testflyvning bliver den meget stor. Samtidig finder Eragon ud af, at den gamle historiefortæller Brom (Jeremy Irons) ved en masse om de gode gamle dage, hvor dragerytterne sikrede land og rige, ja faktisk var Brom den sidste rigtige dragerytter inden den forræderiske Galbatorix (John Malkovich) greb magten og blev en ond konge.

Han skal selvfølgelig bekæmpes, og da hans endnu ondere troldmand Durza (Robert Carlyle) har taget elverprinsesse Arya til fange og bruger hende som lokkemad ved at lade hende optræde i Eragons drømme, så skal hun naturligvis befries. Med Broms faderlige vejledning og ved at være i tæt telepatisk kontakt med sin drage Saphira, der har blå øjne og taler med Rachel Weisz blide stemme, så lykkes det at befri Arya. Men kongen og hans troldmand og deres onde krigere, der er lige så hæslige som i Ringenes Herre er stadig en vældig trussel mod Eragon og hans forbundsfæller i bjergene. Så der er linet op til et stort og blodigt opgør.
Filmens instruktør Stefen Fangmeier har styret de visuelle computer-effekter i en række storfilm og får her sin instruktørdebut. Det er blevet til en velfungerede fantasy-film med meget flotte landskaber (optaget i Tjekkiet og Ungarn) og fantastiske flyvescener med den store drage.

De nævnte skuespillere fungerer godt som henholdsvis ædle og onde, og debutanten Ed Speleers, der snart er 20 år, er en rigtig nydelig ung helt. Som alfeprinsesse Arya er Sienna Guillory slank, smuk og smidig, men hun rutter sandelig ikke med kys og kærtegn.
Filmen er ikke så selvhøjtidelig som Tolkien-filmene, men mangler som dem noget humor.
Det er der måske ikke rigtig plads til, når prinsessen skal befries og de onde herskere bekæmpes.
Jeg tror, at filmen bliver en stor succes for sit eventyrlystne publikum fra 11 år og op. Bondedrengen Eragon finder et stort blåt drageæg, eller det finder ham. For hans kald er at være dragerytter og bekæmpe den onde kong Galbatorix, der gjorde en ende på de gode gamle dage, hvor dragerytterne sørgede for fred i landet. Hans mentor er en fhv. dragerytter, der lærer ham kampkunst og trylleformularer. Hans drømmepige er elverprinsessen Arya, der har hugget drageægget fra kongen og nu er taget til fange. Så hun skal befries, og kongen og hans stygge troldmand skal bekæmpes. Men nu har Eragon sin drage Saphira, der hurtigt voksede sig stor.