Filmen handler om stræben efter evigt liv eller udødelighed på tre planer.
En nutidshistorie om videnskabsmanden Tommy Creo, hvis elskede hustru Izzi er ved at dø af en hjernesvulst. Han har så travlt med at finde en naturmedicin mod hendes sygdom, at han næsten aldrig har tid til at være sammen med hende.
En historie, som Izzi skriver i manuskriptet The Fountain om en spansk conquistador Thomas, der i mayaernes land ikke søger guld, men livets træ for at vinde og frelse Spaniens dronning, der er truet af inkvisitionen, fordi hun tror på muligheden af et evigt liv på jorden

En fremtidsvision med en slags buddhistisk astronaut, der svæver rundt i verdensrummet i en boble, der også rummer livets træ, som han spiser lidt af. Det er således en ret original film om liv, død og kærlighed, men jeg blev aldrig virkelig berørt af filmen, der virker på en gang for udspekuleret og for uklar med for mange banale replikker og for mange visuelle effekter. Hugh Jackman (Wolverine i X-men, tryllekunstner i The Prestige) spiller alle tre mandlige hovedroller med skiftende frisurer og sammenbidt desperation, undtagen når han er buddhist på vej til Nirvana.

Rachel Weisz (fra The Constant Gardener) er hans døende kone i nutiden og spansk dronning i fortiden og gør ikke noget dybt indtryk.
Det er usædvanlig og sær film, som man nok skal være interesseret i spirituelle emner for rigtig at værdsætte. Billedsiden er ret flot med brune nuancer og modlyseffekter. Musikken er af Clint Mansell og virker ret New Age-agtig.
Instruktøren har selv skrevet manuskriptet, og med nogen tøven giver jeg ham fire små (klap)træer for et originalt, men også melodramatisk forsøg på at behandle rigtig store emner ? men nogen udødelig film er det langtfra. En film om liv og død, om kærlighed og søgen efter udødelighed i fortid, nutid og fremtid med Hugh Jackman og Rachel Weisz i flere hovedroller.