Der har aldrig været gunstige levevilkår for den sorte actionhelt, som enten må se sig hensat til exploitation-genren eller gennemsnitsproduktioner, alt i mens de hvide kollegaer scorer de fede roller. Wesley Snipes – hadet eller elsket – har dog altid været en fighter i filmbranchen. Rimelig robust i 90’ernes biografsale, i sit es med Blade filmene, men i dette årti er han blevet et udtryk for filmkarrierens lange forfald, og er landet pladask i direct-to-video markedet. Game of Death er en ny omgang low-budget action fra Snipes. Historien bliver en fodnote når Snipes forsøger at virke troværdig som en angrende eks-CIA agent.

I startens dialoger bliver der fabuleret meget om patriotismens gråzone, agenternes samvittighed og Guds hånd – men det er perifert og usammenhængende, fulgt trop af halvanden times slå, spark og skyd. Det er en mærkelig konstrueret historie, som efter femten minutter kører en omvej indenom et hospital, hvor Snipes agerer undercover livvagt. Derefter tilbringer filmen størstedelen af spilletiden på hospitalets location, gennem sygeafdelinger, hvide gange og trapper. Handlingen træder vande i samme position, og de mange, mekaniske slåskampe tilføjer ikke det tempo som vi mangler.

Det værste er dog hverken historien, det karikerede skuespil eller Snipes hæslige tøjsmag. Filmen er endegyldigt spoleret i klipperummet, hvor en tøjlesløs tumpe har ladet sig inspirere af Tony Scotts radikale billedstil. Syrede, dobbelteksponeringer og alverdens billedmanipulation udført med ingen selvsikkerhed og intet motiv, andet end stil for stilens skyld. Hvor Tony Scott har evnen til at skabe en visuel blodrus som understøtter scenens følelser, så er det visuelle lir i Game of Death ren og skær støj. En kniv for nethinden.

Så bring frem hovedpinepillerne hvis du begiver dig ud i selskab med Game of Death. Wesley Snipes ensporede karakter frembringer ikke de følelser, som han momentvist efterstræber. Langt fra, faktisk. Der er et par enkelte interessante biroller, bl.a. fra Zoe Bell (Uma Thurmans stuntkvinde i Kill Bill), men den sorte fighter cementerer sin plads i klubben for afdankede actionhelte, og vi burde kigge et andet sted efter vores actionfix.

Filmen: 2/6

Billede & Lyd:
Format: 2.35:1
Lyd: DTS-HD Master Audio 5.1, Dolby digital 5.1
Tekster: Dansk, finsk, norsk, svensk.

Ekstramateriale:
Intet.

Konklusion:
Det bedste man kan sige om Game of Death er billedets sprøde skarphed – som så til gengæld bliver spoleret af en idealistisk klipper uden sans for sammenhæng. Filmen er formstøbt et ukritisk direct-to-video markedet, men er alligevel ikke værd at spilde tid og penge på.