Gamer er en stor dum actionfilm og har ikke ambitioner om at være andet. I Filmen eksisterer en ny generation af computerspil, der på mange måder ligner den vi kender, med den undtagelse at man styre rigtige mennesker, men det er sådan set også den eneste forskel, fordi i spiluniverset opfører de sig fuldstændigt som var de computerskabte, hvilket rejser spørgsmålet: hvad er fordelen så egentlig? Der findes to spil, et spil der minder meget om The Sims og et første persons "shoot-em-up" hvor man får lov til at styre dødsdømte fanger og plaffe andre fanger til splat. Figurerne i Sims-spillet er rigtige mennesker, der får penge for at aflevere kontrollen af deres krop til en spiller, hvilket rejser flere spørgsmål: Hvad får folk til at afgive kontrol på den måde? Giver der en slags tilfredsstilles i at blive "brugt"? Der er også andre spørgsmål der melder sig: Ifølge filmen har spillet millioner af brugere, hvilket må betyde, at der er flere millioner mennesker ansat som karakterer, som skal have løn for deres arbejde. Hvor meget skal man betale for at spille? Hvor meget får karaktererne i løn? At dømme ud fra filmen er de alle smukke unge mennesker, så det må give mere end modeljob og andet man kan gøre når man er ung og smuk og villig til at smide tøjet, for ikke at sige have sex for penge? Lyder som en dårlig forretning. Nå men det er spørgsmål man ikke skal stille.
Filmen handler om straffefangen Tillman (Gerard Butler), som er dømt til døden for mord, han er stjerne i computerspilssuccesen Slayer, der giver fanger en mulighed for at vinde sin frihed, hvis de klarer tredive "baner" i spillet. Det må tage lidt af lysten til at medvirke, at ens overlevelse afhænger af en eller anden tilfældig teenager. Ikke desto mindre er Tillman tæt på at nå de tredive og han har en kone og et barn, der venter i friheden. Desværre har opfinderen af spillet en god grund til at sørge for at han ikke vinder de sidste kampe, fordi Tillman har en viden som kan afsløre den dybere og mere uhyggelige baggrund for opfindelsen af spillene…
Lyder det bekendt? Jep! Det er Deathrace klonet med Schwarzenegger-braget The Running Man. Bare uden Deathraces effektive ensporethed og Running Mans campy charme. Gamer er instrueret af Neveldine/Taylor, der også stod bag de to fantastiske Crank-film. De ekselerer i at bygge en hele film over en enkel og absurd idé og malke den for al dens potetiale, desværre lykkes det ikke her. Gamers actioscener er kedelige. De har med stor dygtighed fået dem til at ligne et computerspil, hvorfor? Der er en grund til at jeg sidder i biografen og ikke hjemme hos min Playstation. Det er også underligt ligegyldigt at se Butler rende rundt og skyde mennesker, når man ved, at han ikke har nogen kontrol. Hvorfor skal jeg så se på ham og ikke den person som virkeligt har kontrollen? Idéen med en actionscene er at drive historien frem gennem action, gennem handling. Men hvis karakteren ikke handler, men bare reagerer, så er det ikke så meget en actionscene, som et pauseskærm med eksplossioner.
Filmens hoverolle spilles af Gerard Butler, kendt fra 300. Han er pumpet og ser mandig og maskulin ud, hvilket er godt når man skal være actionhelt, men han mangler noget af den charme som kendetegner andre actionstjerner, hvilket måske er passende fordi han spiller en viljeløs computerspilsfigur, men det er ikke noget, der højner filmens underholdningsværdi. Det gør til gengæld Kyra Sedgwick som grisk talkshowvært og reporter, der på trods alt tror på  den gode historie; og skurken (Michael C. Hall), der er så over-the-top, at han har kravlet hele vejen til toppen og bygget en rumraket. Det er ikke en særligt nuanceret eller skræmmende skurk, men man må tage de få glæder man får. 
Gamers største kvalitet er at den er kort, det skal ikke forstås sarkastisk eller for sags skyld ironisk, det er faktisk en kompliment. Filmen varer lige omkring 90 min, hvilket er kort i forhold til de fleste andre actionfilm. Filmens korte spilletid gør, at filmen trods alle dens mangler og problemer stadig holdereti vist underholdningsniveau og det er faktisk tæt på at hive et ekstra klaptræ hjem. Men også kun næsten fordi, Gamer er og bliver kedelig, forfærdelig kedelig.
 
Filminformation:
Originaltitel: Gamer
Instruktører: Neveldine/Taylor
Medvirkende: Gerard Butler, Amber Valetta, Michael C. Hall m.fl.
Produktionsår: 2009
Længde: 96 min.
Premiere: 11/9-2009
Distributør: UIP