’A brother. A sister. And the girl of their dreams.’ Dette er det tvivlsomme og meget udvandede udgangspunkt for komedien "Gray Matters". Et eller andet sted kan man da godt forestille sig, at det måske – i de rette hænder – kunne være meget sjovt hvis bror og søster faldt for den samme kvinde, men den debuterende instruktør Sue Kramer formår triumferende at hive al reminiscens af potentiel komedie og screwball ud af denne tanke. Og tilbage står man tåkrummende med halvanden times akavede ligegyldigheder.

Den yndige Heather Graham, som tidligere i karrieren faktisk har gjort det ganske fornuftigt i film som "Boggie Nights", "From Hell" og ikke mindst i David Lychs’ kult tv-serie "Twin Peaks", har i "Gray Matters" fået den utaknemmelige opgave at skulle spille filmens titelperson; Gray. Gray bor sammen med sin bror Sam, og sammen deler de stort set alle interesser. Faktisk er de så sammentømrede, at folk er begyndt at tro, at de er kærester! Det får dem begge til at gå mere aktivt ind i kampen for at finde en kæreste – og på mirakuløs vis møder Sam lynhurtigt den perfekte kvinde i skikkelse af Bridget Moynahan (der nok er mest kendt for en mindre rolle i tv-serien "Sex and the City"). Problemet er så bare, at søster Gray – til sin egen forbløffelse – også fatter interesse for broderens nye forlovede. Og så ruller lavinen derudad.

"Gray Matters" vil rigtig gerne være sådan en frisk og smart New Yorker-komedie med et lesbisk twist. Men selvfølgelig ikke mere, end alle stadig kan være med. Problemet er bare, at det både er set før og ikke nær så godt udført. Især "Kissing Jessica Stein" (2001), der ligefrem var i dansk biografdistribution (!), formåede på fin vis at tage samme emne op; ’tilsyneladende heteroseksuel kvinde, midt i 30’erne og fra new York, falder for en anden kvinde’. Men til forskel fra "Gray Matters" var "Kissing Jessica Stein" nuanceret og intelligent – og ikke mindst troværdig! Dialogen i "Gray Matters" er søgt ud over alle grænser. Se bare på dette horrible eksempel: "I’m gay. As in take the R out of Gray". Pinligt.

Enkelte lyspunkter er det dog trods alt. Man tåler sig igennem filmen; hovedsageligt på dens gode intentioner om at fortælle en historie om endelig at finde sig selv, selvom man er midt i 30’erne. Og så er den tidligere Saturday Night Live-stjerne Molly Shannon altid en kærkommen overraskelse. I en mindre rolle som Heather Grahams evigt sladrende kollega, lykkedes det Shannon fuldstændig at stjæle billedet fra den ellers henrivende Graham.

Billede & Lyd: Billede: 16:9 Anamorphic Widescreen 1.77:1 og lyd: Dolby Digital 5.1. Både billede og lyd fungerer tilfredsstillende på udgivelsen. Filmens mange udendørsscener fra New York er flotte og farverige og ser lækre ud. Ligeså virker aftenscenerne både indendørs og udendørs stemningsmættede og varme, uden at de på noget tidspunkt bliver for mørke. Der er fin balance på lydsporet; både soundtrack og dialog går problemfrit igennem.

 

Ekstramateriale: Intet ekstramateriale.

Konklusion: "Gray Matters" er ikke særlig sjov. Og det er altså ikke super, når den påstår at være en komedie. Ideen er god nok, men udførelsen helt ved siden af. Se i stedet den føromtalte "Kissing Jessica Stein", den charmerende "Puccini for Beginners" eller måske endda et gammelt afsnit af tv-serien "Ellen". De kan alle varmt anbefales. Det samme kan desværre ikke siges om "Gray Matters".

Filminformation

Original titel: Gray Matters
Instruktør: Sue Kramer
Medvirkende: Heather Graham, Molly Shannon, Bridget Moynahan, Thomas Cavanagh, Sissy Spacek m.fl.
Produktionsår: 2006
Længde: 93 min.
Premiere (dvd): 20-01 2009
Distributør: Nordisk Film