Den skotske instruktør David Mackenzie har instrueret tre spillefilm, bl.a. den spændende Young Adam om liv og død på en flodpram. Hans nye film har fået priser ved Berlin-festivalen for instruktion, fotografering ved Giles Nuttgens og soundtrack med bl.a. Franz Ferdinand. Den handler om den 17-årige Hallam Foe, der ikke kan komme sig over, at hans mor er druknet. Hans far siger, at det var selvmord, men Hallam kan ikke forlige sig med tanken om at mor har forladt ham frivilligt og mistænker derfor sin nye og smukke stedmor for at være morder. Han har den dårlige vane at udspionere sine omgivelser, ikke mindst stedmor, med kikkert fra sin hule i en trætop, og det kommer til et opgør mellem dem i hulen, hvor hun ender med at forføre ham.

Måske af angst, måske af beregning får hun ham til at lægge sin hammer ved at tage ham i skridtet. Efter den kaotiske oplevelse flygter han til Edinburgh uden penge. Hurtigt får han øje på en blond pige Kate, der ligner hans mor, han følger efter hende og får hende overtalt til at give sig et job som opvasker på det hotel, hvor hun er ansat. I al sin fritid udspionerer han så hende, han bryder endog ind i hendes lille taglejlighed, og ellers kigger han ind gennem hendes vinduer, dels fra hotellet, dels fra tagene. Han ser snart, at hun har en gift hotelansat mand som heftig elsker, men det lykkes også for Hallam at komme hjem til Kate. I første omgang er han så bly og moderbunden, at han bare vil ligge i arm med hende, selv om hun har lyst til ham, men senere mødes de som elskende på et tomt hotelværelse.

Men da Kates elsker afslører Hallam som kigger, bliver hun vred og deres forhold går dårligt. Med et grævlingeskind på hovedet tager han hjem til slottet for at tage hævn over stedmoderen, men vil han ende som sindsforvirret drabsmand? Hallam spilles af Jamie Bell, der fik mange priser for sin rolle som minearbejdersønnen, der går til ballet i Stephen Daldrys herlige film Billy Elliotfra år 2000. Han er født i 1986, så nu er han voksen, men stadig en glimrende skuespiller. Det er en hovedrolle med mange nuancer og en hårfin balance mellem det sygelige og det følsomme. En teenager med store personlige problemer og nogle småkriminelle vaner.

Kate spilles af Sophia Myles, en ældre og mere erfaren pige, der både tiltrækkes og frastødes af den sære Hallam. Claire Forlani er den lækre stedmor, men det er helt klart Jamie Bells film. Den rummer mange flotte billeder fra naturen omkring slottet og fra Edinburghs tage, hvor Hallam render rundt med sin kikkert. Soundtracket fra Domino Records er varieret og godt, men jeg havde svært ved for alvor at engagere mig i Hallams skæbne. Jeg synes, at filmen virker lidt lang og lidt tam trods alle de gode kræfter, der er sat ind på at skildre en forvirret og desperat teenager med moderbinding. De mange ture over tagene fører ikke rigtig nogen steder hen, og det kriminelle anslag bliver ikke til noget. Derfor bliver det til fire små og let gabende klaptræer. Hallam Foe på 17 bor på et forfaldent skotsk slot. Hans mor er druknet, og han mistænker sin nye, smukke stedmoder for mord. Han udspionerer hende og mange andre, og da han bliver nødt til at rejse til Edinburgh, får han hurtigt kig på en pige, der ligner hans mor. Han bliver ansat på samme hotel, hvor hun arbejder, og han udspionerer hende og hendes affære med en anden kollega. Hun fatter alligevel interesse for ham, men det er et ustabilt forhold, bl.a. fordi han stadig vil hævne sig på sin stedmoder. Vil han komme over sin moderbinding?