Det er pudsige og besynderlige tider vi lever i. Mens alverdens forfærdelige krige og konflikter, samt den skrantende verdensøkonomi skaber usikkerhed og frygt i sindene over hele kloden, anes der i disse dage håb og forventninger om begyndelsen på bedre tider, ikke mindst takket være en stor demokratisk proces, som netop har fundet sted på den anden side af Atlanten. Menneskeheden er indstillet på forandringer, og på trods af mørke tider synes den individuelle vilje og gejst til i sammenhold at kæmpe sig frem i lyset igen, at nærme sig historiske højder. Denne indbildske, men også uhyre nødvendige tro på det progressive og velmenende i det menneskelige sind bliver der gjort godt og grundigt op med i den afghanskfødte instruktør Manyar I. Parwani’s debutfilm, der byder på en følelsesmæssig barsk og nådeslås færd ind i menneskets allerdybeste og mest modbydelige afkroge.

”Himlen Falder” er løst baseret på de nu så berømte og desværre autentiske begivenheder om et på daværende tidspunkt uhørt systematisk børnemisbrug, der rystede en hel nation, og som i dag bedst er kendt under betegnelsen Tønder-sagen. Filmen gør brug af mange elementer fra den virkelige sag, men er ellers fuldstændig fiktiv.  Vi følger filmens hovedperson, Sara (Mille Hoffmeyer Lehfeldt), der som barn blev bortadopteret og anbragt hos en plejefamilie i København. 17 år senere finder hun ud af, at hendes biologiske mor netop er død, og derfor drager hun til Fyn for at overvære begravelsen og genfinde sin storebror Danni (Marcus Nicolas Christensen). Imidlertid kan hverken Danni, eller hendes far Keld (Dirk Kaysøe) genkende hende, og i sit usikre og skrøbelige sind vælger hun at angive falsk identitet overfor hendes gamle familie, som til hendes store overraskelse er blevet forøget, da det viser sig at hun har to små, bedårende søstre. Alt i mens Sara har svært ved at befinde sig i sin egen løgnagtige personlighed aner hun mistanke om, at noget frygteligt finder sted, når faderen hjemme i privaten jævnligt får besøg af op til flere fremmede mænd, og hun vælger at komme sine bekymringer til bunds, mens hun samtidig selv trækkes tilbage til de sparsomme, men grufulde minder fra hendes egen barndom.
 
Incest og børnemisbrug er naturligvis et af de tungere temaer at præsentere et biografpublikum for – ikke desto mindre er det hidtil blevet portrætteret på formidabel vis, mest markant i både ”Festen” og senest i den kritikerroste ”Kunsten at Græde i Kor”, men ikke i en så grum og ufiltreret facon som i ”Himlen Falder”. Hvor Thomas Vinterberg først og fremmest var ude på at lege med filmmediet, og Peter Shønau Fog’s tragikomiske mesterværk lige så meget handlede om den underbemidlede og indavlede provinsielle bonderøvsintellekt, så tør og vil Manyar I. Parwani præsentere os for det mere rå og psykologiske aspekt uden at forfalde til en triviel thriller-stil. Mille Hoffmeyer Lehfeldt er glimrende i rollen som den traumatiserede og fortvivlede Sara, mens Dirk Kaysøe, trods sin fortid som hyggelig Krumme-far, er som skabt til rollen som den forfærdelige og dybt usympatiske fader. I det hele taget byder filmen på fortrinlige skuespilpræstationer, hvor især de to små søstre overrasker med deres intense optræden.  
Imidlertid mister filmen desværre ind i mellem fokus, og det skyldes mestendels en vattet og klichéfyldt sideløbende historie om Saras bror Danni, der i virkeligheden måske er filmens allerstørste skurk, idet han hele sit liv har kendt til sin fars incestuøse tendenser, og derfor udmærket godt er klar over, hvad der er los. En indebrændt, vred ung mand, som er arret for livet og som trods sin barske attitude hverken har hjerte eller nosser nok til at gøre det rigtige. Han er derfor – naturligvis – i front for den lokale nazistbevægelse, hvor han og alle ligesindede holder nogen skumle men stort opsatte fester, som for det meste går ud på at lægge udlændinge for had, og undre sig over hvad det er der dog er galt med landets tilstand. ”Der VAR et yndigt land” siger han på et tidspunkt. ”… det er kraftedeme længe siden!”. Desværre har denne meget karikerede og stupide figur heller ikke hjernekapacitet nok til at opdage, at noget af det mest uskønne og ikke-yndige i ”hans” land finder sted hjemme hos hans egen far.
 
Til trods for dette og et til tider halvslapt manuskript vil ”Himlen Falder” utvivlsom skabe røre, når den lander i de danske – og forhåbentlig også internationale – biografer. Man skal være forberedt på en grim og til tider uskøn oplevelse, og det store spørgsmål mange nok vil stille er hvor stort et publikum den vil tiltrække grundet dens modbydelige historie. Det bør Parwani dog blæse højt og helligt på, for han kan uanset salgstal bryste sig af at have lavet en af de mest modige og uafrystelige debutfilm i det nye årtusind.  
Filminformation:
Original titel: ”Himlen Falder”
Instruktør: Manyar I. Parwani
Medvirkende: Mille Hoffmeyer Lehfeldt, Dirk Kaysøe, Marcus Nicolas Christensen, m.fl.
Produktionsår: 2008
Længde: 115 minutter
Premiere: Fredag d. 30 januar 2009
Distributør: Nordisk Film A/S