Vennerne, Kenny, Bobby og Dave har alle tre et problem: deres chefer. Den ene er et manipulerende og egocentrisk møgsvin, den anden er en sexfikseret og upassende nymfoman og den tredje er et åndsforladt og inkompetent narkovrag.

Efter en forfærdelig arbejdsdag beslutter de sig alle tre over en herlig fyraftensøl at slå deres chefer ihjel. Hvad der først virkede som en sjov joke mellem venner, begynder så småt at blive en realitet. Jobsituationen eskalerer sig drastisk til det værre, og der er ikke længere nogen anden udvej, end at få dem skaffet af vejen.

De tre amigos går straks i gang med planlægningerne og seeren kan læne sig godt tilbage i lænestolen og nyde deres grinagtige, uforventede og grænseoverskridende mission. Endelig en komedie, hvor man ikke kan forudse handlingen fra start til slut!

Handlingen er både hysterisk morsom og overraskende, da historien ofte tager sig noget af en uventet drejning. Man ville nærmest aldrig have gættet, hvordan deres mission ender og udvikler sig, og det giver det ekstra pift, som så mange komedier i tiden løb har haft brug for. Opfindsomhed præger hele filmen og bringer morskaben op på et langt højere niveau.

Hele ideen med at hovedpersonerne hader deres chefer overalt på jorden er noget de fleste mennesker kan relatere til eller har haft kendskab til en gang i løbet af deres liv. Mange har nok forestillet sig, at deres tilværelse vil være noget mere komfortabel uden djævlen på arbejdet, og det gør filmen mere realistisk og nede på jorden. Filmen får på den måde både et twist af realisme blandet med det faktum, at gutterne faktisk fører fantasien ud i virkeligheden.

På den måde er filmen underholdende, men vækker samtidig seerens nysgerrighed ved at stille et velkendt dilemma op som de fleste kender til – ’hvad nu hvis…?’. Blandet med en masse vittigheder og sjove personligheder er det en meget interessant komedie.

Vittighederne kommer i et naturligt flow fra skuespillerne frem for så mange andre komedier, hvor humoren næsten skal påpeges jævnligt med en robotagtig fremførsel. De tre gutter spillet af Jason Bateman, Jason Sudeikis og Charlie Day leverer en pragtpræstation af komik med deres individuelle træk og syn på tingene. Skuespillet mellem dem slår gnister og komikken kommer ad libitum gennem deres replikker.

Mest bemærkelsesværdigt er dog de tre forfærdelige chefer spillet af Jennifer Aniston, Kevin Spacey og Colin Farrell, som hver for sig virkelig fremstår super realistisk i deres måde at være en særlig idiot på. Colin Farrell er nærmest ukendelig med de ulækre hentehår og hver for sig leverer de tre chefer en pragtpræstation af en rolle, som ligger langt væk fra, hvad de plejer at spille.

Horrible Bosses er helt klart en af 2011 bedste komedier – Filmen var en rigtig positiv overraskelse og overgik en del af mine forventninger til en film som denne. Handlingen er solid og gennemført, skuespillet er velovervejet og flot fremført samt vittighederne og i det hele taget morskaben er grundigt nærstuderet og professionelt udført.

Ekstramateriale

Bonussektionen rummer en del forskellige interviews, bl.a. en god snak med de tre mandlige hovedpersoner, som kigger tilbage på deres fortid og udpeger den værste chef, de nogensinde har haft. Udover det går gutterne i dybden med, hvordan man skal forholde sig til sådan en chef, og hvordan man kommer videre med sin hverdag.

Yderligere bliver de satans chefer fra filmen interviewet, hvilket leder til en sjov lille diskussion. Der bliver reflekteret over, hvordan det var at spille rollen som et dumt svin, og hvordan det føles at se ned på sine kollegaer. Et par sjove interviews som giver et lille ekstra indblik i filmen og dets skuespillere.

Til sidst er der nogle sjove deleted scenes og en dokumentar om, hvordan musikken til filmen blev komponeret.

–          En lille, men alligevel sjov omgang bonusguf.