Dave Bautista spiller den overpumpede dørmand på et illegalt casino/bordel/natklub, Ray, som tidligere var en dygtig politimand, indtil han for nogle år siden blev korrupt og smidt ud af styrken. En stille og rolig aften med høje indsatser og topløse damer udvikler sig drastisk, da en gruppe hætteklædte mænd bryder ind på klubben og overmander Ray. Pengeskabets indhold bliver tømt, og det falder ikke i god jord hos undergrundens bosser.

Ray får skylden for det hele, og bliver sat på opgaven at finde gerningsmændene. Inden han ved af det, befinder han sig i et komplot mod hele undergrundsorganisationen, og er nu den mest jagtede af dem alle. Ray er nødt til at finde manden bag det hele, mens han hele tiden skal kigge sig selv over skulderen i fare for at blive fanget af mafiaen. Jagten er gået ind.

Selve plottet ovenover lyder som fantastisk god, hjernedød action, men er desværre bare hjernedødt. Dave Bautista, den groteske store wrestler og intimiderende kæmpeperson, spiller elendigt, og lever slet ikke op til rollen som manden, der skal klare hele situationen på egen hånd.

Selvom hans profil og udseende passer perfekt ind i disse små b-filmsagtige actionbrag, fungerer det bare slet ikke. Handlingsudviklingen er alt for tynd, og slagsmålene er alt, alt for svansede. Som man før har set i f.eks. The Marine, med tidligere pro-wrestler, John Cena, kunne han edermame sparke røv så det gjorde noget!

I House of the Rising Sun er handlingen ikke andet end én lang kedelig jagt på en ukendt skurk, med nogle få, halvkvabsede slagsmål ind i mellem. Manuskriptet lød godt på papir, men fejlede i praksis.

Et fantastisk eksempel på en professionel og passende overgang fra arenaen til lærredet er Dwayne ’The Rock’ Johnson. Hans profil, udseende, væremåde og skuespiltalent passer perfekt i de overpumpede actionroller såsom i filmene, The Rundown, Fast Five og Faster.

 

Bautista burde have blevet inden for arenaen sammen med de andre bøffer, og på den måde stadigvæk have sin ære i behold. Jobbet som skuespiller virker ikke rigtig til at have sin virkning på handlingen eller seeren for den sags skyld, på trods af, at han har udseendet og attituden på sin side.

Undetegnede havde ellers håbet på en hårdtslående, eksplosiv og hjernefrakoblende actionfilm, hvor handlingen var tynd som klar suppe, men actioneffekterne i højeste klasse. Desværre var hele filmen så tynd som vand, at man havde svært ved at se den fra start til slut.

House of the Rising Sun er samlet set en skuffende fornøjelse, der ikke engang kunne byde på den ordentlige omgang drengerøvsaction, som man forventede.