“George Lucas præsenterer en film af manuskriptforfatteren til Indiana Jones: Templets Forbandelse” – står der på coveret til “Howard The Duck”. Er det kun mine alarmklokker som ringer højlydt?! Nej, naturligvis ikke, for “Howard the Duck” er en ægte skandalefilm fra 80’erne, som kostede alt for meget, floppede fælt og blev sagsøgt af Disney. Filmens oprindelse skal vi dog finde i tegneseriens verden.

“Howard The Duck” var en besk tegneserie fra Marvel universet, som optrådte første gang i 1973. Oprindeligt var historien om den intergalaktiske and Howard, der lander på jorden, en form for social satire og spids kommentar til amerikanske normer. Da Lucasfilm og Universal Pictures i 1986 besluttede sig for at filmatisere filmen, blev ideologien i stedet omformet til et familieeventyr. Coveret lyver ikke. “Howard the Duck” er instruret og skrevet til af Willard Huyck, som også skrev manus til Indiana Jones’ andet eventyr. Men derefter er resten af filmhistorien op af bakke…

Så hvad sker der lige… “Howard the Duck” bor på en andet planet, tilsvarende vores, men beboet af talende og tænkende ænder i børnehøjde. Howard bliver ved et tilfælde suget til jorden af et “laser spektroskop”, hvor han møder rocktøsen Beverly og hendes gakkede videnskabsven Phil (en ung og daværende talentløs Tim Robbins). Sammen finder de videnskabsmanden, Dr. Jenning, som var årsagen til at Howard landede på Jorden. I et mislykket forsøg på at hjælpe Howard, får de desværre suget en anden fjendtlig fister til Jorden. Hold nu fast: “The Dark Overlord of the Universe”. Uha, uha. Det mest rædselsfulde i den i forvejen skrantende historie, må nok være b-films skuespillet som over hele linjen er påtaget, overgearet, amatøragtigt og helt hysterisk.

“Howard The Duck” er ubeskrivelig dårlig, selv på tegnebrættet må det have set slemt ud. Men på den anden side stammer filmen fra en tid hvor man eksperimenterede med familieeventyret i biografen. Det gik jo fint med “Ghostbusters”, “Gremlins” og “Back to the Future” – også et par gakkede filmidéer fra 80’erne som fik succes. Men “Howard the Duck” ramlede gennem sikkerhedsnettet. Anmelderne hadede den, publikum vendte ryggen. “Howard The Duck” kunne været blevet kult, men blev i stedet glemt eller fortrængt af de fleste.

Denne genudgivelse af “Howard The Duck” vil formentlig kun henvende sig filmelskere, som husker rap-anden fra sin barndom, og måske fristes til at genopleve makværket. Er man heldig, finder man filmen så ufrivilligt komisk at den repræsenterer en smule kitchet underholdningsværdi. Men er det tilfældet? Personlig var gensynet en kende træls. Selv med et naivt blik for rumeventyr, kan man ikke tilgive skuespillet for at være så utilgiveligt ringe. Effekterne er so-so, med lidt typiske 80’er symptomer. Men mest problematisk er filmen mærkelig motivation for både at være en komisk voksenpræget satire og klichéfuld familieeventyr i én stor pærevælling. Der er tydeligvis lagt en masse arbejde i “Howard The Duck”, men os filmelskere har en hang til at mindes disse “filmiske Titanics”: Egocentriske og dyre storfilm som sank til bunds på jomfrurejsen.

Billed & lyd:
Restaureringen til DVD mediet er gået fint, men de dårlig bluescreen sekvenser og kantede stopanimation bliver ofte lidt for tydelige med den gode billedkvalitet.
Format: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Tekster: Dansk, svensk, norsk, finsk.

Ekstramateriale:
Meget positivt overraskende er der produceret nyt ekstramateriale til denne DVD udgivelse, og det giver plus-point på kontoen når de ‘skyldige’ filmfolk gør en ekstra effort. En 26 minutter lang dokumentar om filmens tilblivelse, med nye interviews af de centrale mennesker bag filmen. Den vækker en del sympati for filmholdet. Den anden dokumentar “Releasing The Duck” handler om filmholdets reaktioner efter premieren, som ikke ligefrem luner. Det bliver fortalt med et glimt i øje, lidt for mange bortforklaringer og føles ikke helt som det store erkendelsesmanifest, selvom det absolut giver en interessant vinkel. Filmholdets forklaringer om at “Howard The Duck” var forud for sin tid, er vidst ikke helt gået i opfyldelse. – Men unik var den da. Derudover ligger der noget gammel produktionsmateriale og promo fra filmens premiere år.

Konklusion:
“Howard The Duck” var ikke forud for sin tid. Det var bare dyr og dårlig film uden fokus, som et nutidigt publikum heller ikke vil elske. Skal man elske “Howard The Duck”, så skal man elske den for sin fiasko. Denne relancering har dog noget at byde på i sit ekstramateriale, som absolut argumenterer for at filmen skulle støves af og udgives på DVD. Verden kan lære meget af en filmfiasko, så på det grundlag er det en ganske værdig DVD udgivelse.