Vores film er trådt ind i en selvrefleksiv fase. Filmen kigger ind i sig selv, genfinder sin historik, sin effekt og sine grundsten. Og det er ikke i krogene at tendensen finder sted. Også Oscar-akademiet hædrer tendensen der ses prominente film. ”Inglorious Bastards” handlede om filmens effekt og dens evne til at mumificere verdenshistorien. Årets store Oscar-vinder ”The Artist” omhandlede atmosfæren i filmens historie, før de levende billeder fik selskab af lyden og udfordrede mimekunstens essens. Martin Scorceses Oscar nominerede ”Hugo” var ligeledes en filmisk refleksiv forestilling. For den erfarne instruktør var det en mulighed for kortvarigt at vende ryggen til sin vante gangstergenre, for i stedet at genfinde barndommens respekt til en af filmhistoriens mest indflydelsesrige troldmænd: George Melies.

Scenen er sat i den Parisiske banegård, hvor drengen Hugo kravler mellem væggene og sørger for at urene tikker. Han er sin egen herre, uden far og uden værge – hvilket i datiden var en indgangsbillet til børnehjemmet. Så Hugo må skjule sig fra banegårdens betjent, spillet af Borat – undskyld – Sascha Cohen. Nede i legetøjsbutikken står George Melies, stiv og sur, som om noget er gået i stykker inde i ham. Hugo tror at mennesker er som mekanik. Med de rette dele og fingerfærdighed kan man reparere dem, og da Hugo opdager at Melies er kunstneren bag fortryllende stumfilm, søger han de tandhjul som kan bringe filmmagerens sjæl tilbage.

Historisk set, hvad var det så George Melies havde succes med? Skolen ringer ind, så lyt nu efter: Da man skulle opdage filmens egenskaber befandt pionererne sig på bar grund, så de knyttede sig til en familiær genre: Teatret. Kulisser og skuespillere blev projekteret på et lærred, formidlet med en stærk teatralsk karakter. Men Melies skabte Mise en scéne: Filmens illusionistiske kraft. Han var tryllekunstner, og derfor vant til at arbejde med illusioner, så han brugte filmens tekniske tricks og klippede i strimlen for at skabe fantasifulde verdener og effekter, vis lige aldrig var set før. Han lod sig ikke begrænse af realismen. Når nutidens effektfolk skaber kulisser og animerer væsener på computeren, er det stadig Melies blod der flyder i filmens åre. Ja – han skal værdsættes for sit bidrag til filmen. En værdsættelse som Scorcese vil bringe til nutidens bevidsthed.

”Hugo” er fyldt med denne slags filmrefleksive detaljer. Historikkens magi er bragt til nutidens format, ofte som mere eller mindre eksplicitte referencer til stumfilmens hovedværker, elegant flettet sammen med historien om Hugo og hans projekt. Kort sagt: Alt det som vi filmanmeldere elskere. Nu kommer blot det store ”men…”. Jeg er ikke overbevidst om at publikum deler begejstring med Scorcese. “Hugo” tegner skitserne af en historie om menneskelighedens sociale mekanik i almenhed – noget som vi alle kan relatere til – men efter første halvleg bliver Scorsese ualmindelig optaget af sin kompromisløse hyldest af George Melies, mens fremdriften gradvist pumper på benzindampe for at holde gang i kedlerne.

”Hugo” er skam ikke dårlig. Langt fra. Vi er i gode hænder. Den havde blot potentialet – og instruktøren – til at nå atmosfæren. I stedet ender den ”kun” i skyhøjde. Kendte navne og kompetente kræfter forpligter, for ærgrelsens djævel ligger på lur des bedre en instruktør. Martin Scorsese har taget et raskt skridt væk fra sine vante rammer, og præsteret et børnevenligt eventyr i en filmhistorisk kontekst, men filmoplevelsens mavepuster – som vi ved han er ekspert i – udebliver desværre i den parisiske banegård. Vent, vent – den kan stadig anbefales.

Billede & Lyd:

Format: 1.78:1
Lyd: DTS-HD Master Audio 7.1
Sprog: Engelsk, tysk, spansk
Tekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, tysk, spansk, fransk, hollandsk (Blu-ray versionen)

Ekstramateriale:

Der medfølger både en DVD-kopi og en Blu-ray udgave af filmen, men de danske distributører har været fedtede, for den engelske standardudgave af ”Hugo” indeholder også 3D versionen. Af ekstramateriale ligger der fem feaurettes om filmens baggrund. Ret standard – på grænsen til det kedelige. Bedste er de to film som dels beskriver virkelighedens George Melies, og dels om robottens rolle i filmen og dens historiske såvel som mytologiske baggrund. Rart når informationerne begynder at blive dannende, frem for promoverende.

”Hugo” skal nydes på Blu-ray, men generelt får udgivelsen mig ikke til at hæve armene. Lidt for fedtet og lidt for almen præsentation af en film, som har en ekstraordinær appel for ægte filmfans. Den er god, men ikke rigtigt værd at samle på.