Filmen starter med, at Ulrich vågner brat af et mareridt, og det er før han kommer til at slå en mand ihjel under et banalt værtshusskænderi. Han bliver fængslet, men hans rige faders advokater får ham hurtigt frikendt. Han føler sig alligevel skyldig, selv om hans overfladiske kæreste og venner og hans chef alle bagatelliserer dødsfaldet. Han beslutter sig til at hjælpe Karina, den unge enke og hendes to børn, der bor i en lejlighed i NV, ved at forære hende et hus med alt betalt. Men nu er der kommet sprækker i hans succesrige tilværelse, og de udvider sig hastigt.

Faderen afviser blankt hans tak for juridisk hjælp, og bl.a. af den grund gør han desperate ting, der hurtigt gør ham kæreste- og venneløs, arbejdsløs og stærkt på vej mod selvmord. Hvem kan frelse ham, ka´ Karina? Filmen er fortalt stramt og effektivt og er yderst velspillet. Lars Brygmann er overbevisende som den smarte, kyniske ejendomshandler, der kan være tillidvækkende overfor kunder, men som plages af fortids og nutids handlinger og efterhånden går i opløsning. En knudemand, hvis knuder går op. Rikke Louise Andersen viser lige som i Royal Blues sin evne til at være en tapper lille arbejderkvinde, sårbar og robust på samme tid.

En slank Morten Grunwald har stadig pondus til at være Ulrichs strenge fader. Nicolas Bro er som altid god som broderen, der prøver at hjælpe Ulrich, men under protest, når han er for selvdestruktiv. Men mægle mellem Ulrich og faderen, det magter han ikke. Sarah Boberg virker også ægte som Karinas storesøster, der opsøger Ulrich for at få udbytte af hans dårlige samvittighed. Filmen lanceres som et opbyggeligt drama af Jannik Johansen med manuskript af Anders Thomas Jensen og Jannik Johansen, og det er den også. Man kan stille spørgsmålstegn ved flere ting i historien: ville en kynisk ejendomshandler mon sætte sig i gæld for at give en ukendt kvinde et hus, og ville hun til gengæld på et tidspunkt give ham huset tilbage, fordi hun hellere vil bo i sin gamle lejlighed?

Men accepterer man historien, kan man glæde sig både over spillet og mange gode replikker. F.eks. siger Karinas datter nøgternt til moderen:Hvis du finder en ny far, skal det ikke være en, der vil ha´ at jeg skal gå til fodbold. Karina har selv denne nøglereplik: Det er slet ikke så svært at tilgive, som folk går rundt og tror. Det behøver man altså ikke få et hus for. Instruktøren af Rembrandt og Mørke har atter skabt en original og seværdig film!
4 store klaptræer! Den smarte, kolde ejendomshandler og ?spekulant Ulrich Nymann kommer til at skubbe så hårdt til en fulderik på et natværtshus, at manden dør. Det sætter gang i en proces, hvor Ulrich prøver at betale sig fra sin skyld ved at forære mandens unge enke og hendes to børn i Nordvest-kvarteret et hus. Men det er ikke nok, han har også i fortiden medvirket til et andet menneskes død, han lider af søvnløshed og mister efterhånden alt. Kan nogen stadse hans frie fald?