Hvis man sætter en gruppe mennesker sammen, der alle er enige om, at det kan være legitimt at bruge vold for at nå sine politiske mål, og beder dem om at definere i hvilke tilfælde, at man kan forsvare at bruge vold, så har forsøg vist, at en gruppe når frem til en bredere accept af vold, end hvis man spørger de enkelte medlemmer af gruppen hver for sig. Dette skyldes, at der nemt finder en radikalisering sted, når man er samme med andre, der bekræfter ens egne synspunkter.

Den ovenfor beskrevne gruppedynamik er i høj grad i spil i ”Hvis Ikke Os, Hvem Så”, der udspiller sig i Tyskland i 60’erne i årene op til dannelsen af den berømte og berygtede Baader Meinhof-gruppe. Hovedpersonen Bernward Vesper (August Diehl) er en forvirret ung mand, der i høj grad er tynget af arven fra sin far, der i de intellektuelle kredse var blandt de fremmeste fortalere for Hitlers Nazi-Tyskland.

Han møder på universitet Gudrun Ensslin (Lena Lauzemis), der senere bliver et af de fremtrædende medlemmer af Baader Meinhof-gruppen, og de to indleder et stormomsust forhold. Det er en tid præget af oprør og fri kærlighed, men instruktør Andres Veiel forfalder heldigvis aldrig til de klicheer, som ellers ofte præger film om 60’erne. Han holder i stedet fokus på den proces, der forvandler Ensslin og Vesper fra ganske almindelige studerende til rabiate fanatikere.

Filmen tager ikke stilling for eller imod deres synspunkter, men forsøger via korte klip fra centrale historiske begivenheder i løbet af 60’erne at forklare, hvad der ansporede radikaliseringsprocessen. Sammenlignet med “Baader Meinhof komplekset”, der kom for et par år siden, er ”Hvis Ikke Os, Hvem Så” en mindre skydegal, men dog stadig voldsom historie om to unge mennesker, der bl.a. vælger at opgive deres eget barn til fordel for en på mange måder naiv og formålsløs frihedskamp.

De to hovedrolleindehavere August Diehl og Lena Lauzemis er begge glimrende, og særligt Lauzemis som den mere og mere forhærdede Ensslin brænder igennem. Det er en stærk historie, som ”Hvis Ikke Os, Hvem Så” fortæller, men man kunne nok med fordel have trimmet den, for der sniger sig en del gentagelser med i portrættet af de to hovedpersoner, men hvis man bare har en smule interesse for tysk samtidshistorie, er filmen svær at komme uden om.

Lyd & Billede
Teknisk er der intet at udsætte på udgivelsen.
Lydformat: DTS-HD Master 5.1: Tysk
Billedformat: 2.35:1 Anamorphic Widescreen

Ekstramateriale
Der er intet ekstramateriale til filmen.

Konklusion
Et interessant indblik i hvordan ekstremistiske grupper dannes, men det kunne havde været interessant med noget dokumentarisk ekstramateriale til at supplere filmen.