IT (2017)

En gruppe teenagere, der hver i sær slås med tilværelsen som moppeoffer, finder sammen i forsøget på at løse mysteriet om de unge der forsvinder i den søvnige lilleby Derry, Main i 1989. Snart står de hver især ansigt til ansigt med deres inderste frygt, der manifesterer sig forskelligt, men personificeres ved klovnefiguren Pennywise.

Filmen er baseret på en bog af Stephen King, og blev allerede tilbage i 1990 filmatiseret men prominente navne som bl.a. Tim Curry der spillede Pennywise. Her små 30 år senere er effekterne selvfølgelig flottere og mere skræmmende, men ellers har man forsøgt at beholde atmosfæren fra den oprindelige. Holdet bag filmen har dog taget sig nogle friheder i forhold til bogen, så den vil nok splitte de fans der har læst det oprindelige kildemateriale.

Når det er sagt lykkedes filmen rigtig godt med, på den ene side at skabe et uhyggeligt setup og på den anden side, at fortælle de unge menneskers historie på en måde der gør dem interessante, sympatiske og nemme at identificerer os med, og nok særlig for dem af os, der er vokset op i 80’erne og 90’erne.

IT chapter II (2019)

Desværre er stører, dyrere og længere ikke altid lig med bedre, det er IT chapter II blot endnu et eksempel på. I instruktørstolen har vi endnu engang Andy Muschietti, og denne gang har han fået over dobbelt så mange penge at lege med end ved den første film. Det er resulteret i en næsten 3 timer lang horrorfilm der vil det hele, men ikke rigtig gør noget af det super godt.

Der er gået 27 år siden hændelserne i den første film, de unge mennesker er blevet voksne og lever vidt forskellige liv, og har, for de flestes vedkommende glemt eller fortrængt hændelserne i barndomsbyen. Undtagelsen er Mike Hanlon der, som den eneste er blevet tilbage i Derry, og da klovnen Pennywise igen begynder at terroriserer det lille lokalsamfund, må han ringen til sine gamle venner i ”The Looser Club” og få dem til at vende tilbage, og leve op til den gamle ed om igen at bekæmpe “It”.    

De nu voksne børn fra den første film spilles af en række fint castede skuespillere med James McAvoy i spidsen, der gør et godt stykke arbejde, men der ganske enkelt for meget opbygning og dans om den varme grød, en horrorfilm på 3 timer er bare for langt!

Ekstramateriale

Udgivelsen rummer to discs, en til hver film, og begge indeholder hver i sær noget ekstramateriale. På den ene finde vi kommentarspor med instruktør Andy Muschietti, og på den anden en håndfuld slettede scener samt nogle dokumentarer. Den ene er med Stephen King, forfatter til bogen, der fortæller om hans inspiration til bogen, og måden han arbejder på i sit forfatterskab. King er af vor tids mest produktive, og mest filmatiserede forfattere, han er samtidig en god fortæller og der er interessant at høre om hans arbejde. Der er et indslag om ”the loosers club” der handler om de unges sammenhold og karakterudvikling i filmen, den bliver dog lige ”amerikansk” nok til min smag.

Til sidst er der et portræt af Bill Skarsgård, der spiller Pennywise, den handler om hans måde at gå til rollen på, og hans samarbejde med instruktør Andy Muschietti. Indslaget med Stephen King selv er klart højdepunktet, og jeg følte mig personligt klogere efter at have set den.