Philip Seymour Hoffman har igennem længere tid været en personlig favoritskuespiller. Netop derfor er det bemærkelsesværdigt, at han nu også er debuteret som filminstruktør. Igennem hans efterhånden forholdsvis lange karriere, har han gang på gang vist en intensitet i sine præstationer, og hans skæve, sorte og subtile humor går rent ind hos undertegnede. Jeg under ham bestemt hans Oscar for ”Capote”, selvom jeg mener den skulle være kommet lang tid før. I ”Jack & Connie” indtager han så endelig instruktørstolen og såmænd også hovedrollen, og resultatet er ikke til at kimse af.

Jack (Philip Seymour Hoffman) er en slacker i ordets forstand. Efterhånden er han godt oppe i årene, og han har ikke opnået meget med sit liv. Han nyder at ryge lidt hash i ny og næ, og render konsekvent rundt med hovedtelefoner på, der strømmer reggae ud fra, da han mener at verden har brug for lidt positive vibrationer. Igennem hans bedste venner møder han Connie (Amy Ryan), som også er lidt af en særling. De finder dog begge hurtigt det samme plan, og langsomt forelsker de sig i hinanden. Men Jack & Connies venner gemmer på nogle hemmeligheder, der ryster Jack og Connies forhold.

”Jack & Connie” hedder originalt ”Jack Goes Boating”, og selvom begge titler siger en del om filmen, har jeg sjældent brudt mig om at ændre på originaltitlen. Plottet i filmen er bestemt ikke særlig stort, og selvom der kredses ganske uromantisk omkring kærlighedslivet, bydes der heller ikke på en masse nyt her. Filmen indeholder dog en stor indsigt, charme og humor, og det er netop dette den vinder på. Stemningen er intakt hele vejen igennem, og man holder virkelig meget af de varme karakterer i fortællingen. Præcis som vi kender Hoffman fra mange tidligere roller, er selve filmen enormt underspillet med en skæv og subtil humor konstant i undertonerne. På sin vis er ”Jack & Connie” den helt perfekte debut som instruktør for Hoffman, da den nærmest virker som en personifikation af manden selv.

Kemien mellem Hoffman og Ryan er ligeså yderst velfungerende. I starten virker alt en smule afsporet, men det er ganske bevidst og ligefrem til dels realistisk med personernes tilgang til livet i mente. Efter det virker det som om, at de to skuespillere klikker til det slår gnister. Både Hoffman og Ryan er også forrygende skuespillere i forvejen, men tilsammen udgør de en form for symbiose i ”Jack & Connie”, hvor filmen nærmest kunne stå eller falde blot pga. dem. Som instruktør imponerer Hoffman også. Plottet er som sagt ikke stort, så det er stemningen han vinder på, hvor hans kameraarbejde sammen med soundtracket af Grizzly Bear gør filmen unik. Hoffman smider hele sin sjæl på bordet med filmen her, og derfor virker filmen meget større og langt mere interessant end hvad den egentlig var på papiret. ”Jack & Connie” ender som en imponerende, rørende og morsom instruktørdebut af en af verdens bedste skuespillere. Lad os håbe han har flere på vej.

Filmen – 5/6

Billede & Lyd

Billedet er generelt fremragende. Billederne af vinteren i New York oser af stemning med den helt rette dynamik i farverne, kontrasten og fri for forstyrrende gryn. Skarpheden bliver aldrig for meget, men afslører gemte detaljer i billedet. Lyden er ikke nær så imponerende, men det er også en meget dialogcentreret film. Ordene går dog rent igennem, og stemningen underbygges som sagt af det fine soundtrack af Grizzly Bear.

Ekstramateriale

Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.

Konklusion

En sjov, varm og rørende instruktørdebut af Philip Seymour Hoffman. Selvom plottet aldrig er filmens drivkraft, lader man sig hurtigt rive med af de varme karakterer samt kemien mellem Hoffman og Amy Ryan, der begge som sædvanligt imponerer med deres stærke præstationer. Udgivelsen byder også på fremragende billede og lydkvalitet, imens manglen på ekstramateriale desværre sætter en stopper for nydelsen af filmen alt for hurtigt. Heldigvis kan man jo bare starte den igen, hvis det skulle være.