2012 var året hvor Adam Sandler satte ny rekord. Aftenen før Oscar-showet, uddeles den berygtede Razzie-award til årets dårligste film. Det er frivilligt om filmbranchens ansatte vil deltage, men priserne uddeles ufortrødent. Hall Berry fandt selvironien frem og tog imod prisen som den dårligste kvindelige hovedrolle i ”Catwoman”. Hollandske Paul Verhoven havde ingen bekymringer over at modtage en pris efter ”Showgirls”. Men den sædvanligvis muntre Adam Sandler var der ikke til at modtage statuetter for ”Jack & Jill”. Han havde egenrådigt vundet alle Razzies i samtlige kategorier – endda for værste kvindelige hovedrolle. Måske var det alligevel for meget for Sandler. Selv for en komiker.

”Jack & Jill” genopliver gamle tiltag som hypede i filmbranchen – for over tyve år siden! For det første: Kendte mandlige skuespillere, der klæder sig ud som kvinde. Det var jo såååå sjåvt med ”Mrs Doubtfire”. For det andet: Sæt en skuespiller til at optræde over for sig selv. Effekternes triumf der tillod to udgaver af samme person i en scene. Det var banebrydende … i senhalvfemserne. Forældede filmtendenser der så mikses sammen med en ukomisk, usjov og uintelligent film om noget så ordinært som tvillinger.

Så hele præmissen er at sammensætte to personligheder, der ikke kan tåle hinanden. Den normale Jack og hans outrerede tvillingesøster Jill. To modpoler som i halvanden time frarøver tilskueren trangen til at se flere film. Nogensinde. At Adam Sandler indtager prisen for en af USA’s bedst betalte filmkomiere er ikke berettiget. Der skal mere end en hysterisk stemme, en stor brysteholder og en paryk til at spille en kvinde. Han ligner blot en urutineret skuespiller som er snuplet ind i den forkerte garderobe og kravlet ud med et hormonelt traume.

Er ”Jack & Jill” en komedie? Ja. Den klassiske definition for en komedie er, et drama med en let munter karakter og oftest en lykkelig slutning. Efter halvtime kommer rulleteksterne og løsner lænkerne fra denne smertefulde skærsild. Lykken er gjort, men arene i sjælen vil altid være der. Sikke en ulidelige lortefilm – i dobbeltindpakning.

Billede & Lyd:

Format. 1.85:1
Lyd: DTS HD 5.1
Tekster: Dansk, svensk, norsk, finsk, italiensk
Sprog: Engelsk, italiensk

Ekstramateriale:

Slettede scener.
Bloopers.
Et håndfuld forskellige featurettes med interviews.