”Kaninbjerget” er en af de fortællinger, som langt de fleste i den vestlige verden har et lidt specielt forhold til. Enten har man set tegnefilmen som barn, og været dybt chokeret over, hvor brutal og blodig filmen egentligt er. Ellers har man læst bogen i skolen, og det alene skaber et lidt distanceret forhold til fortællingen. Jeg er dog selv i den unikke position, at jeg så filmen for første gang for 5 års tid siden, hvilket fik mig til at støve bogen op med det samme, og den dag i dag anser jeg både filmen og bogen som fantastiske. Bogen står stadigvæk som den stærkeste, og den vil klart lande på en top 10 hos mig, imens gensynet af ”Kaninbjerget” på film, fik den rykket noget længere ned af min topliste. Gensynet har bare ikke den samme emotionelle slagkraft som første gang, men den står stadig som en fremragende fortælling, og kan sagtens tåle et gensyn.

En ung og sær kanin ved navn Fiver, har den evne at kunne fornemme ting. En dag fornemmer Fiver, at markerne vil blive røde af blod, og sammen med hans bror Hazel og en gruppe andre kaniner, flygter de fra deres bo, da resten af gruppen nægter at lytte. Sammen vil de prøve at finde et nyt sted at bo, og med alle de farer der lurer rundt omkring, er det ikke just en nem opgave.

”Kaninbjerget” kan lettest betegnes som et realistisk bud på en tegnet road movie med kaniner – hvor skørt det end lyder. Kaninerne ligner tilmed rigtige kaniner, og kender man ikke historien i forvejen, er det da også ekstra svært at kende forskel på de forskellige i gruppen. Vi er placeret i den virkelige verden bortset fra det faktum at kaninerne snakker engelsk, og den modstand de møder igennem filmen, vil synes meget farlig for de yngste seere. Kaninerne bløder og dør rigtigt, og det kan let vække ubehag – faktisk selv hos en voksen, som ikke er vant til den slags. Indblandet er dog en myte, eller religion om du vil, som bliver beskrevet med syrede tegninger i starten, og udgør endnu en direkte revolutionerende måde at tegne på. Senest er den fremragende ”The Secret Of Kells” blevet inspireret herfra, og det er nok ikke sidste gang det sker. ”Kaninbjerget” er fra 70’erne, 1978 for at være helt præcis, og dette kan også mærkes i tegningerne. De har en ægthed man sjældent har oplevet i tegnefilm siden dette årti, og det gør naturligvis ikke filmen mindre charmerende.

Alt fra stemmer og tegninger til plot og morale går op i en højere enhed i ”Kaninbjerget”. Det er en værdig gengivelse af den fantastiske bog, selvom der måske mangler en håndfuld detaljer, som sagtens kunne være taget med vha. en længere spilletid. Filmen er i forvejen ikke lavet til børn, så hvorfor den er kortet ned til en film på 100 minutter, må guderne vide. Dette vil dog også være den eneste kritik af selve filmen, for den er på alle måder interessant, medrivende og vil altid stå som en undervurderet milepæl i animationfilmens historie.

Billede & Lyd

Genudgivelsen har ikke nyrestaureret hverken filmens billede eller lyd. Med andre ord ser filmen fortsat meget slidt ud, og den kunne godt snart bruge en kærlig hånd.

Ekstramateriale

Intet af det ekstramateriale der er på den britiske udgave, er taget med her. Ærgerligt.

Konklusion

”Kaninbjerget” er fortsat en fremragende film og fortælling, og på alle måder en revolutionerende animationsfilm ikke kun for sin tid, men den står stadig som unik i både sin fortælleteknik og sine realistiske tegninger. Desværre er det meget svært at anbefale et køb af den nye udgivelse. Man har hverken nyrestaureret billede eller lyd, og man har heller ikke smidt noget af ekstramaterialet fra den britiske udgivelse på. Har man ikke set filmen før, er det naturligvis værd at finde den til en lav pris, ellers ville jeg vente til en fremtidig udgivelse, der forhåbentligt ser pænere ud, lyder bedre og har en bunke ekstramateriale.

[youtube id=”EeYyl2CL47U” width=”600″ height=”350″]