Den russiske forfatter Leo Tolstoj havde nok ingen anelse om, at hans værk ”Krig & Fred” den dag i dag, stadig ville være anset som et af de vigtigste værker i litteraturhistorien. Ej heller ville han kunne forestille sig, hvor mange filmatiseringer der ville komme. Personligt har jeg ikke tal på dem længere, men denne miniserie er alligevel en af de mere omfangsrige af slagsen. I 6 en halv time bliver vi introduceret for et gigantisk persongalleri i de 5 overklassefamilier ”Krig & Fred” omhandler, men det føles dog aldrig uoverskueligt, da der bliver givet rigeligt med tid til afklaring og afrundinger i scenerne. Derimod føltes det dræbende langsommeligt til tider, da filmatiseringen her behandler Tolstojs værk ganske overfladisk, og mest af alt føltes det hele som en halvsvag udgave af ”Borte Med Blæsten” eller en lidt bedre version af ”Glamour”. Det er nemlig de romantiske historier der er blevet favoriseret, og på trods af den modbydelige virkelighed i form af Napoleonskrigene lurer lige om hjørnet, kommer man aldrig tæt på den angst og gru som er en del af Tolstojs værk.
Det er nærmest umuligt at lave et referat af ”Krig & Fred”, da miniserien ikke har en egentlig hovedperson, men omhandler en masse selvstændige historier, der vikles ind i hinanden. Hovedhistorien må dog siges i denne omgang at være Natashas, en ung kvinde der dagdrømmer om prinsen på den hvide hest i form af den gifte soldat Andrej Bolkonsky. Oven i hatten er der masser af andre historier at tage fat i, hvoraf min favorit er historien om Pierre Bezukhov – en ung og doven lærd mand, der vender hjem til en kæmpe arv, hvor hans højre hånd og dennes datter, gør alt for at få del i arven. På 6 en halv time udvikler disse historier sig dog til nærmest ugenkendelighed, og mit sære valg om, at se hele miniserien i et stræk, gjorde blot det hele mere forvirrende.
Som helhed er ”Krig & Fred” en underholdende historie, selvom denne filmatisering langtfra er den bedste. Spilletiden er naturligvis en ting. Der findes både kortere og længere versioner, men når denne føles langsommelig, og stadig udlader en stor del af bogen, er dette blot tegn på, at man har foretaget mange forkerte valg undervejs. En anden ting er produktionen. Kulisserne kunne måske have haft en stor charme, hvis miniserien var 50 år gammel, men den tydeligt malede baggrund, og den utroværdige rekreation af krigene, kan ikke undskyldes i 2007. Skuespillet har generelt set heller ikke mange lyspunkter. Alexander Beyer som Pierre skaber en naiv men godmodig karakter, og Malcolm McDowell som Andrejs far er som altid manisk og manipulerende, men udover det virker det hele langt mere som et teaterstykke end en miniserie. Instruktøren foretager mange sære valg undervejs, hvor slagene i krigen bliver afviklet for hurtigt og uden spænding, men han har intet problem med at lade kameraet hvile på en hestevogn i et minuts tid. Robert Dornhelm, som instruktøren hedder, blev ellers nomineret til en Oscar for 30 års tid siden for dokumentarfilmen ”The Children Of Theatre Street”, men dette ved de fleste efterhånden, næppe er et tegn på fortsat kreativitet og kvalitet.
”Krig & Fred” ender som en noget ujævn fornøjelse. De 6 en halv time fløj da forholdsvist hurtigt af sted, og min opmærksomhed blev da fastlåst på fjernsynet, men dette må hovedsageligt være Tolstojs skyld. Den episke fortælling vil nok fortsat blive filmatiseret fremover, for den ultimative filmatisering har endnu ikke fundet sted, og efter hvad jeg har hørt, er dette næppe den bedste (men heller ikke værste) af dem. Karaktererne er historien i dette værk, som selvom de er meget komplekse, bliver de i denne filmatisering, hevet ned på et niveau hvor alle kan være med.
Billede Og Lyd
Hverken billedet eller lyden er særlig imponerende. Billedet er meget varierende, og går lige fra et forholdsvist typisk blu-ray billede med klare detaljer, til et grumset VHS-lignende billede der næppe er acceptabelt. Heldigvis holder det sig for det meste et sted derimellem, så hvis man ikke er billede-entusiast, opdager man det med lidt held ikke. Lyden i Dolby Digital er utrolig simpel og uden detaljer. Det er vel produktionens skyld, at der ikke foregår meget i lydbilledet, men om det er en blu-ray udgivelse værdigt, synes jeg bestemt ikke. Stemmerne går dog klart igennem, og der er ingen overstyring i lydbilledet, så det er ikke fordi den er helt gal, den er bare kedelig.
Ekstramateriale
6 en halv times spilletid men intet ekstramateriale? Kunne man ikke have fundet bare et eller andet? Tydeligvis ikke.
Konklusion
Endnu en jævn filmatisering af ”Krig & Fred” i en meget skuffende indpakning. Hvis man er fan af Tolstoj, kommer man vel næppe udenom denne version, men kender man ikke til historien, er der andre og bedre steder at starte. Det er ikke alle der sådan lige kan læse 1000 siders tung litteratur, eller se en miniserie på 12 en halv time fra 70’erne, så jeg vil anbefale filmatiseringen fra 1957. Skulle du stadig give dig i kast med denne version, kan du forvente en meget svag blu-ray udgivelse, hvor teknologien kun sjældent kommer til sin ret.
Filminformation
Originaltitel: War And Peace
Instruktør: Robert Dornhelm og Brendan Donnison
Medvirkende: Alexander Beyer, Clémence Poésy, Alessio Boni, Malcolm McDowell
Produktionsår: 2007
Længde: 395 min.
Premiere: (Blu-ray) 25. august 2009
Produktionsselskab: Lux Vide, Rai Trade, PanVision