TV2 lægger normalt ikke navn til gode, danske tv-serier, men hatten af – de ramte et eller andet med ”Lærkevej”. Noget der smager af provinsmarkedets letkøbte knaldværk, vejfester og lokalsamfundets ulidelige lethed – og ikke mindst inspireret af den amerikanske surburbian komedie: ”Desperate Housewifes”. Ensemblet af overforkælede ægtepar, parodiske persontyper og dumme dänen er udvidet til biografformatet. For den rigtige tilskuer et flygtigt moment af sort og fordrukkent folkekomik, men andre vil gabe kæben af led og få slidgigt i tæerne.

Reelt er det to parallelle historier fra parcelhusets dørmåtter, spændt ud over halvanden time. I det ene hus mærker Elisabeth (Søs Egelind) konsekvensen ved konstant nikotintrang og fritidsdruk, da et nyresvigt sender hende ud på hospitalernes forlængede venteliste. I det andet hus er ægteparret Astrid og Kim ved at afprøve ægteskabets lov med lidt uovervejet partnerbytte. Som to serie-afsnit trukket ud på en mør elastik over en lidt for lang halvleg.

Men ”Lærkevej – Til Dødens os Skiller” har en drilsk og morbid skikkelse der redder filmen fra komplet fortabelse. Et kvalificeret forsøg på at give folkekomedien et adrenalinskud af modernitetens kant, og en linje af feststemte skuespillere – hvis da blot man kan overse de filmiske svagheder. En række skarpladte replikker undslipper karakterernes læber langt fra den intenderede komiske kraft. Filmrullen er samlet og pakket i et klipperum med finessen fra en rundsav. Det er ikke rigtigt godt. Det er ikke helt skidt. Det er dansk middelmådighed, når det er bedst og værst.

Billede & Lyd:

Format: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Sprog: Dansk.
Tekster: Dansk, svensk, norsk, finsk

Ekstramateriale:

Fraklip