Da “Lie To Me” så dagens lys var den et frisk og anderledes pust blandt TV-verdenens mange kriminalserier. Den vellykkede cocktail af spænding og humor baseret på et videnskabeligt fundament fandt hurtigt et stort publikum og gjorde talrige seere til selvudnævnte eksperter i at vurdere, hvorvidt folk taler sandt eller ej.

Producenterne har tydeligvis heller ikke fundet noget behov for at justere på seriens koncept, for anden sæson ligner til forveksling den første. Dog har man den her gang produceret hele 22 afsnit, hvilket er næsten dobbelt så mange som første sæson, og der har desværre sneget sig en del mere tvivlsomme afsnit med i købet.

Der er meget begrænset udvikling i seriens overordnede historie, og det er i stedet de opgaver, som teamet i The Lightman Group fra afsnit til afsnit løser, der er i fokus. Det er dog ikke det samme som, at serien er ensformig, for historierne når omkring alt fra terrorister og kriminelle til forsvundne mennesker og UFO’er.

Tim Roth er stadig en fornøjelse i rollen som Dr. Cal Lightman, og han tilfører serien en væsentligt del humor og energi. Men serien lider under, at uanset hvor langt ude Lightmans teorier er (og det er de næsten altid), så ender han stort set altid med at have ret. Jeg savnede flere gange de gode gamle Agatha Christie-krimier, hvor man havde mulighed for undervejs at gætte på, hvem der mon var morderen. Dette er der ikke tid til i ”Lie To Me”, der i ekspresfart løser det ene mysterie efter det andet.

Når alt det negative er remset op, så bør jeg dog også tilføje, at trods svaghederne så er hovedparten af de 22 afsnit glimrende underholdning, der vil gøre lykke hos de fleste krimi-fans.

Lyd & Billede
Som det altid er tilfældet for serier fra Fox, så er lyd- og billedkvalitet i top.
Lydformat: Dolby Digital 5.1: Engelsk
Billedformat: 1.78 Anamorphic Widescreen

Ekstramateriale
Det mest interessante indslag blandt ekstramaterialet er uden tvivl ”Dr. Ekman/Dr. Lightman – Lie Detection Tutorial”, hvor Paul Ekman, hvis forskning har været inspirationskilde for serien, fortæller om sit arbejde, og hvilke accepter af serien, der ikke har noget videnskabeligt fundament. I forlængelse heraf kan man læse ”Dr. Ekman’s Blogs”, hvor Ekman forholder sig til de enkelte episoder. Derudover er der et kort program om en af seriens figurer, Eli Loker, og det næsten obligatoriske ”Gag Reel”.

Konklusion
Ekstramaterialet er ikke så omfattende, men derudover fortsætter “Lie To Me” på samme finurlige facon, som gjorde første sæson af serien til et hit.