Instruktøren Todd Field lavede i 2001 den meget stærke film In the Bedroom om en familie, der går i spåner, da en søn bliver dræbt af en jaloux mand. Denne gang går det ikke helt så voldsomt til. Han har bygget filmen på Tom Perrottas roman Little Children i samarbejde med forfatteren. Deres fælles manuskript er indstillet til en Oscar i år.
Det mærkes, at filmen bygger på en roman: der er adskillige handlinger, og en del forklares med en voice over, hvad der sjældent er nogen særlig filmisk løsning. Alligevel er det blevet en meget seværdig film med glimrende skuespillerpræstationer.

[Little Children] foregår i en amerikansk soveby, hvor en gruppe mødre sidder på legepladsen og sladrer, mens de passer deres børn. Sarah (Kate Winslet) iagttager dem, bl.a. når de er ved at gå til af nysgerrighed over en flot ung far Brad, som de kalder mr. Lækker, men aldrig taler med.
Det tør Sarah godt, og for at drille mødrene giver hun ham et knus og et kys, hvorefter de andre mødre forsvinder i en sky af forargelse. Det tilfældige møde bliver til flere, da hun opdager, at hendes rige mand er mere optaget af internet-sex end af hende, og Brad ikke kan dyrke sex med sin smukke hustru Kathy (Jennifer Connelly), fordi deres dreng altid skal ligge i deres seng. De to forældre mødes nu i friluftsbadet, taler godt sammen, men bliver også forelskede og ender med at indlede et hedt forhold hjemme hos hende, mens tørretumbleren hopper i baggrunden. Men tør de stikke af sammen? Kate Winslet er usminket smuk som den begavede, forsømte hustru, der finder glæde ved at møde en charmerende mand, som hun ikke kan lade være at forelske sig i. En nuanceret og flot præstation.

Brad spilles af Patrick Wilson, som fungerer glimrende som den mere ansvarsløse mand med drengerøvstendenser. Han orker ikke at gøre sit jurastudie færdigt, men kigger i stedet på skaterdrengene og begynder at spille amerikansk fodbold med et hold barske politibetjente.
Hans smukke kone Kathy spilles af Jennifer Connelly (A Beautiful Mind, Blood Diamond). Hun minder om en ung Liz Taylor, og hun har travlt med at forsørge familien som dokumentarfilm-instruktør, mens Brad nyder livet i friluftsbadet og på boldbanen. Det er ikke helt gnidningsløst.
En bihandling drejer sig om sovebyens rædsel, Ronnie McGorvey, der har siddet inde for at have blottet sig overfor et barn, men nu er han atter hjemme hos sin mor, der forguder ham. Brads ven, en fyret politimand, kører rundt og sætter plakater op alle vegne for at advare folk mod Ronnie.

Da Ronnie en dag dukker op i friluftsbadet, går alle i panik som var han en dræberhaj. Jackie Earle Haley spiller helt fremragende denne midaldrende mand, der aldrig er blevet rigtig voksen, fordi han stadig bor hjemme hos sin beskyttende og overkærlige mor i et hus fyldt med ure og porcelænsbørn. Filmen rummer et satirisk billede af især sovebyens kvinder, de perfekte mødre, en god kærlighedshistorie mellem et par mindre perfekte mennesker og et par tragiske skæbner: blotteren og den fyrede politimand, der forfølger ham manisk, måske for at dække over sin egen forbrydelse. Selv om filmen ikke er helt på højde med debutfilmen In the Bedroom, så er det i al fald en særdeles velspillet og seværdig amerikansk film, der måske især vil glæde et stort kvindeligt publikum. Sarah er hjemmegående mor og Brad er hjemmegående far. De møder hinanden på legepladsen og sød musik opstår, men de er jo begge gift, så kan de få hinanden? En sidehistorie handler om et voksent barn, der har været i fængsel for at have blottet sig og nu bliver hængt ud som sovebyens skrækindjagende monster, bl.a. af en afskediget politimand.