Så udkom den længe, meget længe, ventede “Ringenes Herre” trilogi på Blu-ray. Ventetiden har skabt en naturlig forventningsgrad, ikke mindst fordi filmenes renomé forlængst er etableret, men også fordi de oprindelige DVD-udgivelser var særdeles velproducerede. Fortællingerne har ikke ændret sig, så hvorfor overhovedet købe filmene én gang til? Og hvordan lever materialet op til de nu high-def venlige og 3D-glade eventyrfilm såsom “Avatar”?

Som indehaver af både standard DVD-udgivelserne og de udvidede udgaver af trilogien, giver det da også en vis begejstring, at gennemse de spritnye Blu-ray versioner. Oplevelsen er imidlertid meget ambivalent.

Blu-ray transferret til trilogien er faktisk ganske udmærket, dog med undtagelse af “Fellowship of the Rings”, som lider under et miskmask af elendige transitions, overgradede farver, kornede nattescener og ikke mindst et gennemsnitligt VC1-filter. Det interessante er imidlertid, at det faktisk ikke er blu-ray transferret, som skal have skylden for den dobbeltsidede filmoplevelse. Det er grundmaterialet.

I dag, 7 år efter udgivelsen, er det mere tydeligt end nogensinde, at især den første film ikke havde budget til komplekse animationer og i det hele taget virker stedvis fortærsket, i værste fald sågar ufrivillig komisk. Flere scener er direkte pinlige med lag-på-lag billedkollagehelveder, hvor man enten skal forsøge at sluge illusionen om op til tre tydeligt adskilte settings i samme billedramme eller deciderede old-school cross-fades, hvor et billede tydeligt overlapper et andet. Den slags “eventyrlige” effekter bringer minder om tidlig ekspressionisme og om den famøse Indiana Jones scene, hvor nazisterne dræbes af arken og man ser et dukkehoved smelte mens store stikflammer, fra en anden optagelse, ses som et billedlag indover hele sekvensen. Forskellen er, at ekspressionismen eksperimenterede og grundlagde fundamentale fortælletekniske formidlingsmetoder, mens Indiana Jones blev censurpålagt at ændre slutscenen og benyttede den forkvaklede teknik for at undgå en R-rating.

Pointen er, at “Ringenes Herre” trilogien på Blu-ray i realiteten har et rimeligt transfer og en ganske habil lyd – dog med mærkbare undtagelser(!) – men påvirkningen af det optimerede format, virker faktisk svækkende på dele af filmoplevelsen. Så selvom nogle scener står fremragende bliver mange væsentlige sekvenser forringet af, at de dårlige filmiske effekter tydeliggøres. Én af de afsluttende scener i “Fellowship of the Ring”, hvor Gandalf slår sin stav i bropassagen overfor monsteret i dværgenes miner, fremstår således helt og aldeles elendig. Det er tydeligt at røgen er indsat i klipningen og at monsteret står i et andet billede. Øv!

Billed & Lyd:
Blu-ray udgivelsen har stedvis fin billed- og lydkvalitet, men også flere eksempler på uhensigtsmæssig grading, middelmådige skaleringer og endda niveauer af decideret pixelering (that’s a first!).
Format: 2.40:1
Lyd: 6.1 ES DTS-HD MA
Sprog: Engelsk
Tekster: Dansk, finsk, norsk, svensk, engelsk, islandsk og græsk.

Ekstramateriale:
Ekstramaterialet bringer ikke meget nyt under solen, desværre lader udgivelsen stadig meget i vente. Det virker nærmest som en teaser til den udvidede udgivelse og for de som i forvejen har denne på DVD er det altså ikke ekstramaterialet som bør lokke med Blu-ray boksen.

Konklusion:
En ærlig talt lidt skuffende udgivelse, som viser, at Blu-ray ikke nødvendigvis pr. definition er en forbedring af filmoplevelsen. Billedet står, givet, skarpere og mere dynamisk i mange af scenerne – ikke mindst de flotte naturscener og storslåede landskaber – men der hvor det gælder, mister fortællingen ofte troværdigheden fordi effekternes billige udførelse bliver ekstra tydelig. Når det så er sagt, skal det også understreges, at “The Two Towers” og “Return of the King” begge er langt bedre end den første. Derfor er der også meget mere at hente i de to versioner, som hæver det samlede indtryk.