Når man kigger Jennifer Anistons resume igennem, står en ting klart – hun er unægtelig begejstret for middelmådige romantiske komedier. Bevares, seneste skud på stammen ”Love Happens” lanceres som et romantisk drama, men alt fra formular til ingredienser er identiske med hendes tidligere film. Vi har en kendt lækker hovedrolle i Aaron Eckhart, en overfladisk romance, et par vittigheder og småproblemer undervejs og naturligvis en forudsigelig, oversentimental og klichetung finale. Vi er i et ganske velkendt territorium med ”Love Happens”, men nogle gange er det jo lige præcis det folk vil have, og fans af Jennifer Aniston vil sikkert elske en film som ”Love Happens”. Vi andre ryster blot på hovederne, for vi har meget svært ved at se noget unikt ved hende og hendes film.

Hvad handler filmen så om? Mand har mistet kone. Mand bliver populær ved at skrive om, hvordan man kommer videre i livet. Mand møder kvinde. Slut. Film som disse er fattige på plot, men rige på overfladisk romantik. Emnet om at komme videre i livet at dog ganske interessant, og den første halvdel er da også nogenlunde velfungerende. Men som det altid er med film som disse, dukker klicheerne mere og mere op, og i stedet for at tage emnet seriøst, ender det hele i vrøvl, og man ender derfor med en noget tom fornemmelse frem for en masse stof til eftertanke.

En anden ting jeg har lagt mærke til ved disse film, er, at der ret ofte er castet en fremragende skuespiller i en mindre rolle. Ofte er det som en af hovedpersonernes forældre, i dette tilfælde er det Eckharts karakters ekskones far. Man skulle ellers tro at selveste Martin Sheen fik tilbudt nogle lidt mere interessante roller, da han stadig besidder et talent, men ”Love Happens” ødelægger lidt denne illusion, når Sheen på et tidspunkt bryder sammen i gråd over den mest tåkrummende tale i mange år. Det går aldrig skridtet videre og bliver ufrivilligt komisk, men forbliver pinligt igennem en lang række situationer, som da Eckharts karakter bryder ind hos ekssvigerforældrene og stjæler en papegøje. Værre bliver det altså ikke.

Aaron Eckhart spiller dog sin rolle med en sjælden overbevisning. Man føler for hans tab i starten, og man håber på, at han kan overkomme sine problemer. Introduktionen af filmen er som sagt helt fin, det er først når åbenbaringen og forløsningen starter, at det sænkes til et niveau, hvor selv de mest uintelligente børn kan følge med. Jennifer Aniston har da også en vis charme i sit skuespil, men en stor skuespillerinde bliver hun nok aldrig.

Billede & Lyd

Billedet er såmænd ganske fint, og helt præcis hvad man kan forvente af en ny udgivelse som denne. Det er hverken en stor produktion eller en stor sællert hos selskabet, så naturligvis kan man ikke forvente, at det store arbejde er udført her, men der er nu ikke meget at klage over. Det samme kan sige om lyden, som holder et jævnt niveau med en god balance imellem stemmer, musik og lyde.

Ekstramateriale

Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.

Konklusion

Hvis man har en interesse i Jennifer Aniston og hendes film, er dette endnu en sikker vinder. Der spilles på de store følelser, og det hele føles sært genkendeligt. Er man ikke til Jennifer Aniston, er dette bestemt ikke filmen, der vil overbevise. ”Love Happens” er langtfra Anistons bedste film – ikke at det siger så meget. Udgivelsen her er ligeså forudsigelig som selve filmen – acceptabelt billede og lyd samt intet ekstramateriale.