Romantiske komedier sælger. Der er ingen anden forklaring på, at der bliver lavet så vanvittigt mange af dem. Stort set dem alle følger præcis den samme skabelon og har den samme forudsigelige humor. Engang imellem skiller en enkelt sig dog ud, og er både oprigtig og sjov. En sjælden gang imellem går det i den præcis anden retning, og bliver en direkte pine at sidde igennem. ”Love, Wedding, Marriage” er en af denne slags. Man kan mærke at udgangspunktet til filmen, har været det samme som til alle andre romantiske komedier, men undervejs er et eller andet gået afsindigt galt.

Ava (Mandy Moore) har altid set op til hendes forældre, og netop pga. deres fungerende ægteskab, er hun blevet uddannet som parforholds psykolog af den allermest optimistiske skuffe. Nu er hun så også blevet gift med Charlie (Kellan Lutz), så da hendes forældre en dag kommer forbi, og siger de skal skilles, falder hele hendes verden sammen. Hun sætter sig for, at redde deres forhold – koste hvad det vil.

Udgangspunktet i ”Love, Wedding, Marriage” fejler absolut ingenting. Det er meget oplagt at få en humoristisk krise ud af situationen, og det har uden tvivl også været meningen med filmen. Der går dog ikke længe, før det går op for en, at filmen er helt til hundene. Hele filmens verdensbillede og livssyn er så absurd og langt ude, at man aldrig kan forstå filmen, grine af situationerne eller endda være interesseret i, om Ava redder både hendes forældres samt sit eget forhold i sidste ende. Hendes søster har fået arbejde som Avas sekretær, og det første hun gør, er at rode skufferne igennem for gratis stoffer. Når Ava så fanger hende, og med en punch-line forklarer hende, at hun er psykolog og ikke psykiater, er det naturligvis meningen at publikum skal grine. Det gør de dog ikke. Da Avas far er helt ude af den, da konen kræver skilsmisse og flytter ind hos Ava, holder Ava senere en mindre fest, hvor et karaokesystem kommer på bordet. Når hopper faren ud af ingenting, griber mikrofonen, og forklarer Ava med en punch-line hvor fantastisk det er, at en skærm viser teksterne til sangene, så man selv kan synge med, er det igen meningen at publikum skal grine. Det gør de dog stadig ikke. Sådan fortsætter filmen igennem den ene utroværdige og absurde situation til den anden, indtil man til sidst væmmes over alt fra filmens ristet-brød-med-mayonaise-madder til Avas vanvittige mani over, at hendes forældre bare ikke må gå fra hinanden, selvom det bestemt virker som om, at det er for deres eget bedste. Desværre ender filmen også præcis, der hvor man regnede med, og endda med en tvivlsom morale der siger, at hvis man bare fortsætter i sin egen sygelige afhængighed af noget, så skal man sgu nok få sin vilje. Føj for helvede!

”Love, Wedding, Marriage” er en stinker af allerværste skuffe. Selvom Mandy Moore da bestemt ikke er en fremragende skuespillerinde, har hun da før bevist i enkelte film (eller måske kun en enkelt – ”Saved!”), at hun besidder en form for komisk talent. I denne film er selv den lille chance spildt. Det er ganske enkelt en skizofren oplevelse at sidde igennem, og er man blot en smule tilbøjelig til psykiske sygdomme, er der en god chance for, at denne presser dig ud i disse. Den debuterende instruktør Dermot Mulroney, der er bedre kendt som skuespiller, har ingen sans for faget her, og bedes fremover holde sig langt fra instruktørstolen, da han her gør langt mere skade end gavn. Han har i hvert fald i mine øjne fuldkomment ødelagt sine skuespilleres navne forevigt, og de tæller ellers bl.a. Jane Seymour. Skam dig.

Billede & Lyd

Billedet er underligt overoplyst, og selvom der til tider er skarpe detaljer, er det meget ujævnt i kvaliteten. De mørke billeder er overkommelige, men når dagsbelysningen sætter ind, bliver det hele så lyst, at man tenderer til hovedpine. Naturligvis kan man skrue ned for lyset på selve fjernsynet, men det giver bare et endnu mere underligt billede. Lyden er noget bedre, hvor stemmerne går klart igennem uden problemer, og de forskellige niveauer passer nogenlunde sammen. Der er dog ikke mange detaljer at spore i baghøjtalerne, men det fungerer nu alligevel nogenlunde acceptabelt.

Ekstramateriale

Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.

Konklusion

”Love, Wedding, Marriage” er en romantisk komedie, der hverken er romantisk eller sjov. Til gengæld er den direkte sindsforstyrret i alt fra sit livssyn og verdenssyn til sine karakterer og morale. Det er en rædderlig film af allerværste skuffe, hvor man føler sig godt rundtosset efter filmen, da absolut ingenting spiller i den. Tilsæt et overoplyst billede på udgivelsen, der er direkte hovedpinefremkaldende og du ender muligvis som patient på den lukkede efter filmen er slut. Intet ekstramateriale og kun acceptabel lyd på udgivelsen gør, at den er ufattelig svær at anbefale til nogen anden gruppe, end den der finder trafikuheld fascinerende.

[youtube id=”ShB2W5f1C0Y” width=”600″ height=”350″]