Den romantiske komedie har altid været vældig populær i Hollywood, og når kalenderen skriver valentinsdag, er der da også med garanti en eller flere på plakaten. Store chokoladehjertedag er en milliardindustri i staterne, og det var da heller ikke tilfældigt, at den amerikanske premiere lå netop den weekend. Nu er det så blevet vores tur herhjemme til at gå i biografen og forelske os i ”Mød min ‘måske’ kone” (eng. ”Just Go With It”). Indrømmet, det er lidt svært at elske den hjælpeløse danske titel, men lad os se, om der ikke er noget andet man kan holde af.

Adam Sandler spiller stort set den samme rolle, som han har leveret et utal af gange. Denne gang er han den dameglade plastikkirurg, Danny Maccabee, der har et scoretrick. Han lader som om, han er gift, og det virker. Da han møder den barmfagre blondine Palmer (Decker), bliver løgnen dog en anelse mere kompliceret. Han er nødt til at indrullere sin klinikassistent, alenemoren Katherine (Aniston) samt hendes to unger i løgnen. Inden nogen kan nå at spørge efter plotmæssig troværdighed, er de alle sammen, plus Dannys fætter som Katherines kæreste, havnet på Hawaii, hvor det udvikler sig til et farceagtigt sammensurium af forvekslingskomedie, dårlige accenter, platte jokes og forudsigelighed tilsat en normalt dygtig Nicole Kidman, der her både overspiller og irriterer. Det er der desværre, flere der gør.

Dog ikke Jennifer Aniston, der mig beset, aldrig har været bedre. Det siger måske ikke alverden, men omgivet af de mange tåbeligheder i ”Mød min ‘måske’ kone” lyser hun op med en mere moden og naturligt charmerende præstation, der skaber en nogenlunde kemi mellem hende og Sandler. Og så har hun da også en mindeværdig bikini-/vandfaldsscene sammen med den yppige Brooklyn Decker.

Adam Sandler har været på filmtur til Hawaii før. Det var sammen med Drew Barrymore og det sædvanlige entourage i den dog forglemmelige rom com ”50 First Dates”. Mange af hans trofaste Happy Madison-drenge er med igen og her med instruktør Dennis Dugan (”Happy Gilmore”, ”Big Daddy”, ”Grown Ups” m.fl.) i stolen.

Ferieparadiset er nok heller ikke det værste sted at opholde sig nogle uger, mens man laver lidt film, og det ses, at de har haft det sjovt. Men man kan måske mistænke holdet for at have tilbragt mere tid på surfbrættet end på arbejdet med plot og replikker, hvor det er så som så med originaliteten Der er da heller ikke lagt det store arbejde i en historie, som er et remake af ”Cactus Flower” fra 1969, der så igen var baseret på et fransk skuespil. Det var måske sjovt dengang men er i denne opdatering en kende anstrengt og uden overraskelser.

Konklusion

Alt i alt er ”Mød min ‘måske’ kone” en forudsigelig rom com farce, hvor der er lige lovlig lidt at grine af. Den charmerer i glimt men lykkes generelt med meget lidt.