Det er vanskeligt at anmelde Made of Honor fordi filmens manglende nerve og unuancerede forsøg på at imitere adskillige tidligere film, ikke tillader megen dybdegående analyse. Fortællingen er traditionen tro den samme som alle de andre, men modsat tilsætningen af sort humor som i de britiske romantiske komedier, eller et gram socialrealisme som i de danske, pakkes Made of Honor ind i et næsten irriterende lag af amerikansk ligegyldighed. Således nedbrydes den ellers velkendte charme og ironiske distance der hører til genren, til fordel for en række søde og sjove sekvenser som hverken er søde eller sjove.


Det platoniske manifesteres i den klassisk følelsmæssigt afstumpede Tom (Dempsey), der ikke blot afviger fra enhver form for nærhed, men i sagens – jævne – natur har en charmerende og nærværende veninde tæt på livet, Hannah (Monaghan), som i undertonet kontrast repræsenterer det ægte og tro. En skabelon der, fordi den mildest talt lugter af genbrug, efterlader filmens primære appel og fremdrift til manuskriptets udførelse i enkeltstående scener, samt skuespillernes evne til at formidle troværdig kemi. Desværre kan hverken manus eller skuespillerne hæve niveauet tilstrækkeligt til, at man som tilskuer føler sig involveret eller at det man ser er synderligt vedkommende.


Der hvor Made of Honor for alvor mister sit momentum, er når de scener som skal bryde op for vigtigheden af fortællingen – hvilket konstituerer en væsentlig del af historien – ikke formår at opnå den forventede effekt, fordi de enten ikke er (tilstrækkeligt) morsomme eller fordi de ikke fungerer. Filmens ligegyldighed, som i et vist omfang kan accepteres (ikke alle film behøver være nyskabende), får således for megen plads i den overordnede fortælling, fordi balancen ikke vedligeholdes. De skarpe detaljer der bør udjævne den snævre historie forsvinder i halvhjertede forsøg på at ligne andre tilsvarende romantiske komedier, selvom filmens præmis faktisk lokker med en alternativ tilgang (det er for engangs skyld manden som higer efter kvinden). Til syvende og sidst er resultatet allerhøjst skuffende.


Made of Honor forbliver ligegyldig og man kan kun lade sig irritere over arrogancen der lægger bag denne slags samlebåndsproduktioner, hvor de økonomiske hensigter er åbenlyse og de kunstneriske ambitioner lig nul. Romantiske komedier behøver ikke nødvendigvis have filmiske visioner, men Made of Honor har hverken det ene eller det andet. Oplevelsen, eller manglen på samme, vil hurtigt blive glemt, bortset fra enkelte øjeblikke der skal skabe indlevelse via sukkersøde scener som i stedet giver anledning til modstræbende latterkramper i forsøget på at kæmpe med et grineanfald. Man ved ikke, hvad man har, før man har mistet det, siger man. Det passer i hvert fald for Tom, der hidtil har levet en sorgløs tilværelse med masser af flygtige affærer med smukke kvinder, men som altid har kunnet stole på sin bedste ven, Hannah, når han havde brug for hende. Det vil sige, lige indtil den dag Hannah vender hjem fra en rejse til Skotland? med sin forlovede Colin. Hannah beder endda Tom, hendes bedste ven, om noget utraditionelt at optræde som hendes ?Maid of Honor?.