Filminstruktøren Nils Malmros’ nyeste film "Kærestesorger" er fornylig udkommet på DVD, og i den anledning har Nordisk Film sendt en DVD box på gaden med alle den lægeuddannede århusianers spillefilm. Ok, det er en tilsnigelse at sige "alle", for desværre mangler debutfilmen "En mærkelig kærlighed" fra 1968. Filmen varer kun lidt over en time, men fik en kort biografkørsel i både århus og i en af de københavnske forstadsbiografer i sensommeren 1968. "En mærkelig kærlighed" er en sjældent set film, og Malmros lavede filmen sammen med en flok venner. De var stærkt inspireret af Francois Truffauts "Jules og Jim", og filmens specielle tilblivelse taget i betragtning, kan den vel mest af alt betegnes som et kuriositum i Malmros’ karriere, og den er et værk, som han eftersigende holder meget tæt til kroppen.
Det personlige forhold til sine film er i det hele taget noget der ligger som en rød tråd gennem hele Nils Malmros’ samlede værker. Han har aldrig lagt skjul på, at hans film har været fortællinger om sin egen barndom og ungdom, og for publikum har det givet en lang række af uforglemmelige oplevelser, som nu kan opleves kronologisk i hjemmebiografen, da boxens to første film aldrig har været udgivet på DVD før.

Lars Ole, 5c (1973)
Der var stadigvæk et skær af amatørfilm over Malmros’ opfølger til "En mærkelig kærlighed". Malmros havde godt nok søgt støtte hos Filmfonden, men blev afvist, og derfor måtte han igen bruge af egne penge. Den sort/hvide "Lars Ole, 5c" er meget simpel i sin udformning, og igen brugte Malmros amatørskuespiller, men denne gang var fokus dog rettet mod børn, i stedet for sin egen aldersgruppe, og resultatet blev en banebrydende realistisk skildring af det tidspunkt i livet, hvor de første skridt skal tages ud af barndommen.
"Lars Ole 5c" fik premiere i århus i foråret 1973, men der skulle gå mere end et år inden den kom op i København, og da det skete, fik den, præcis som i Malmros’ hjemby, en entusiastisk modtagelse, og blev af Bodil-komitéen kåret som årets danske film i 1974. "Larc Ole, 5c" imponerede fordi man ikke havde set noget som den før, og der er ingen tvivl om hvor instruktøren Aage Rais havde fået inspiration fra, da han i 1998 lavede den vidunderlige dramadokumentar "Tøser + drengerøve", der ligeledes følger en skoleklasse i en århusiansk skole.
Drenge (1977)
Succesen med "Lars Ole, 5c" gjorde, at Malmros til sin næste film kunne arbejde med et meget større budget, og flere rutinerede kræfter bag kameraet. I "Drenge" følger vi Ole, der som barn vokser op tæt ved hospitalet som faderen arbejder på. Filmen følger Ole over tre perioder. Som barn, som teenager og som ung mand. Filmens to første episoder, med Ole som barn der med store øjne prøver at overskue og gennemskue de ting han oplever som han ikke helt kan forstå, og tiden som teenager med kærlighedsproblemer, er langt stærkere end den ret ligegyldige del hvor Ole er lidt ældre og sammen med en ven prøver at score et par sygeplejeelever. Det er derfor befriende, at filmen til slut på fræk vis igen tager os tilbage til da Ole var barn. "Drenge" gav Malmros endnu en Bodil for årets bedste danske film, og det var fuldt fortjent, for filmen er et stort melankolsk og reflekterende værk over den ukendte verden der ligger foran et barn.

Kundskabens træ (1981)
Med to Bodil-vindende film i træk, kunne man fristes til at tro, at der ville komme en nedadgående kunstnerisk kurve, men i så fald ville man tage grueligt fejl. "Kundskabens træ" vandt ganske vist ikke den fornemme filmpris, men filmen bliver i dag af mange betegnet som Malmros’ hovedværk, og den blev kanoniseret af Kulturministeriet i 2006.
Filmen er måske den af Malmros’ film der mest af alt personificerer hans enestående evne til at få gode skuespilspræstationer ud af børn. Filmen følger en skoleklasse over et par år, og vi ser hvordan venner bliver uvenner og hvordan man som populær pludselig kan blive meget upopulær på grund af ingenting. Det er igen overgangen fra barn til voksen Malmros skildrer, og med den kommer den spirrende seksualitet, som hele tiden ligger som en ukendt og måske endda skræmmende faktor for de unge. "Kundskabens træ" er ikke bare et hovedværk i Malmros’ egen filmografi, ikke bare et hovedværk i dansk ungdomsfilm, men et hovedværk i dansk film i det hele taget.
Skønheden og udyret (1983)
Der der måske er mest imponerende ved Nils Malmros’ samlede værker er, at han på trods af at historierne har meget tilfælles, hele tiden formår at forny sig. I de foregående tre film var vi tilbage i tiden, til Malmros’ egen barndom og undgom, men denne gang filmede han i nutiden, i historien om pigen Mette, og hendes far der har svært ved at forholde sig til, at hans datter er begyndt at blive voksen.
Der er i mange af filmens scener en nærmest foruroligende stemning, og filmen udvikler sig bevidst på en måde så publikum aner, at der er noget upassende over faderens omklamring af sin datter. Han kan ikke undvære hende som han kender og elsker hende, men som hun kender ham, passer han ikke ind i det nye liv hun er på vej imod. De må derfor prøve at finde hinanden et nyt sted. Der var endnu en Bodil til Malmros, og Jesper Klein og Line Arlien-Søborg vandt for deres pragtfulde præstationer som far og datter. "Skønheden og udyret" er en hjertelig familie drama-komedie, som kun Malmros kan lave det. Han havde nu præsteret på et uhørt høj niveau i 10 år, men det kunne da ikke blive ved..!?

århus by Night (1989)
Nej, det kunne det ikke helt. Nu kørte Malmros det store skyts i position, og til sin næste film fik han en række "rigtige" skuespillere ind. Samarbejdet med Jesper Klein i "Skønheden og udyret" var første gang Malmros havde fat i en rigtig professionel skuespiller, og eftersigende gav det lidt problemer i forhold til Malmros’ måde at instruere på. Det samme skete i "århus by Night", og bl.a. Søren østergaard har udtalt, at Malmros behandlede skuespillerne som "talende papegøjer". Eventuelle problemer kan dog ikke ses i filmen, for folk som Tom McEwan, Michael Carøe og Søren østergaard er fremragende som de spøjse filmfolk.
I "århus by Night" følger vi den unge filminstruktør Frederik, som får store problemer under optagelserne til sin første film, da filmholdet fra København er svære at holde styr på. Filmen er delvist baseret på Malmros’ egne oplevelser under optagelserne til "Drenge", og det er den eneste af Malmros’ film der bliver for navlebeskuende, selvom den da har visse kvaliteter, hvis man udelukkende ser på den som en meta-film. Det er lidt svært at kapere, at flere scener i filmen stort set spiller som rekonstruktioner af scener i "Drenge", men hvis man ser bort fra dette element, så er "århus by Night" som enkeltstående film dog ganske morsom, men kan godt betegnes som en parentes i Malmros’ produktion.
Kærlighedens smerte (1992)
På trods af problemerne for personerne i Malmros’ tidligere film, så havde det aldrig været derude, hvor det gjorde rigtig ondt. Men det skulle ændre sig med "Kærlighedens smerte". Kirsten er en frisk og udadvendt pige, men da hun til en vigtig eksamen erfarer, at hun ikke kan charmere sig igennem, og dermed dumper, lider hendes psyke et alvorligt knæk. Hun bliver gravid efter en nat med en tilfældig mand, og prøver senere at begå selvmord, men takket være støtten fra sin gamle gymnasielærer, som hun hele tiden har været forelsket i, kommer hun sig langsomt igen. Men smerten ligger gemt inde i hende, og truer med at bryde ud når som helst.
Vi er stadigvæk i det velkendte Malmros miljø i århus i 60’erne, men på trods af den stærke historie, så er "Kærlighedens smerte" ikke en film der virkelig formår at bevæge, og filmen kræver, at man falder pladask for Kirstens af og til meget anmasende væsen. Som filminstruktør begyndte Nils Malmros en tydelig udvikling med "Kundskabens træ", som blev videreført med stor overbevisning med "Skønheden og udyret". Med "Kærlighedens smerte" tog udviklingen endnu et skridt op, og det var ikke så underligt, at det netop var efter denne film, at Malmros var klar til det helt store produktionsapparat.
Barbara (1997)
Med "Barbara" gik Malmros mere end 200 år tilbage i tiden, og filmatiserede forfatter Jørgen-Frantz Jacobsens berømte roman "Barbara", hvori den unge præst Hr. Poul ankommer til Færøerne. Han forelsker sig i den smukke og forførende præsteenke Barbara, men deres forhold bliver ligeså stormfuldt som den voldsomme færøske natur.
"Barbara" er en meget skabelonagtig historisk storfilm, men den er også meget seværdig og pompøs på den gode måde, hvis det er en stil man holder af i denne genre. Tidsbilledet og naturskildringen på de forblæste øer mod nord er flot beskrevet, og skuespillet er meget solidt, omend replikkerne ind imellem kan virke lidt for moderne. "Barbara" er ikke så mindeværdig som Malmros’ bedste film, men den står som et kærkomment frikvarter fra barndommens erindringer, både for os seere, og helt sikkert også for Malmros selv som filmmager.

At kende sandheden (2002)
Man siger, at Malmros selv medvirker i sine film på en eller anden måde. At hans egen fortid lever i en eller flere af personerne i hver film. Men med "At kende sandheden" var det første gang, at personen Malmros i bogstaveligste forstand var en del af historien. Med filmen her fortæller Malmros om sin far, neurokirugen Richard Malmros, som var involveret i en skandale om det kræftfremkaldende stof thorotrast, der blev anvendt under hjerneoperationer i 1930’erne og 40’erne.
De smukke sort/hvide billeder filmen er holdt i passer perfekt til den nænsomme historie om Richard Malmros, og det er tydeligt, at dette betyder meget for Malmros. Filmen er en fortælling og moral og skyld. Tankerne om der kunne være gjort noget anderledes, så de patienter man i første omgang hjalp, men også gjorde dødeligt syge på grund af stoffets skadelige bivirkninger, kunne være reddet, nager Richard Malmros, og det er det flotte menneskeportæt af ham der er gennemgående i filmen som markerede et nyt filmæstetisk højdepunkt i Nils Malmros’ karriere.
Kærestesorger (2009)
Nils Malmros har flere gange udtalt sig lidt kryptisk om sin nyeste film "Kærestesorger", der havde premiere i de danske biografer i foråret 2009, og netop har modtaget hele 14 Robert-nomineringer. At dette kan være hans sidste film, er en mulighed man må indse, men det kryptiske kommer af, at Malmros ikke helt og holdent har bekræftet det, så en dør til mere står da på klem endnu.
Men hvis det bliver hans sidste, er det meget logisk, for dette er denne historie han har ønsket at fortælle i mange år. En gymnasie-historie, og en slags efterfølger til "Kundskabens træ". Malmros brugte samme trick som med "Kundskabens træ", nemlig at optage filmen over et par år, så de unge skuespillere ændrede sig naturligt over de år filmen foregår. Vi er i 1960’ernes Viborg, hvor Jonas står overfor de tre begivenhedsrige gymnaiseår, der kan være med til at forme en ung mand og hans forhold til venner og kærester. Som i "Kundskabens træ" har Malmros fundet uprøvede skuespillere frem, og Thomas Ernst er et fund i hovedrollen som Jonas, men flere andre gør det også virkelig flot.
Malmros er i topform med "Kærestesorger", og der er ikke mange danske instruktører der tør lave film på den stilfærdige måde han gør. Der er tid til fordybelse, og igen beviser han, at han er en ener. En ener som dansk film i den grad vil savne, hvis dette virkelig bliver hans sidste film. Men hvilket perfekt punktum, hvis det viser sig at være det.

Billede og lyd:
Det er en blandet landhandel på billede- og lydsiden på filmene i denne box. Filmene fra 80’erne har et ok billede og lyd, men det er ikke noget der kan siges meget godt om, og det samme kan siges om de to fra 90’erne, hvor lyden dog er noget bedre. De to nyeste film byder ikke overraskende på det klart bedste på det tekniske plan, mens både "Drenge" og især "Lars Ole, 5c" lader meget tilbage at ønske i den tekniske kvalitet. Men de to film har som tidligere nævnt ikke været udgivet på DVD før, og at de nu kan fåes, er det vigtigste.
Ekstramateriale:
De to første film der nu for første gang ser dagens lys på DVD, har ikke noget ekstramateriale. De andre discs i boxen, er derimod identiske med de tidligere DVD-udgivelser af filmene, og det betyder, at der er lidt ekstramateriale med. "århus by Night" inkluderer en alternativ slutning, der er et program om Malmros på "Kærlighedens smerte", og der er bag om kameraet programmer på "Kundskabens træ", "Barbara", "At kende sandheden" og "Kærestesorger". Det hele varer ca. 3 timer. Desuden er der på flere af filmene filmografier og fotogallerier, og Malmros leverer kommentarspor til "At kende sandheden".
Konklusion:
Hvis man skal kigge på Nils Malmros’ samlede værker, så er der desværre et par mangler i denne box. Foruden den allerførste, så mangler novellefilmen "Kammersjukjul" fra 1978 også. Det var en film Malmros lavede på bestilling til DR, og den blev faktisk udgivet på DVD sammen med et nummer af filmmagasinet Ekko for et par år siden. Så det kunne nok ikke være anderledes end det er, og hvis man er interesseret i dansk filmhistorie, så er dette en uomgåelig udgivelse. Selvom filmene bestemt er af blandet kvalitet, lige fra 4 klaptræ og op til de 6, så kan Nils Malmros’ film som en samlet produktion kun score en topkarakter.
Filminformation:
Instruktør: Nils Malmros
Medvirkende: Søren Rasmussen, Lars Junggren, Eva Gram Schjoldager, Jan Johansen, Line Arlien-Søborg, Jesper Klein, Thomas Schindel, Tom McEwan, Michael Carøe, Lars H.U.G., Ghita Nørby, Søren østergaard, Anne Louise Hassing, Birthe Neumann, Waage Sandø, Anneke von der Lippe, Jesper Christensen, Lars Simonsen, Jens Okking, Jens Albinus, Thomas Ernst, Simone Tang, Søren Pilmark og mange, mange flere.
Produktionsår: 1973 til 2009
Samlet spilletid: 15 timer og 36 min.
Premiere (DVD): 23-11-2009
Distributør: Nordisk Film