En snylter er en organisme der lever afhængigt af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra denne. Snyltere er i reglen mindre end deres vært, og det er mest almindeligt at snylteren ikke dræber værten.

Når en gammel tv-film om Marilyn Monroe fra 2001, bliver tøet op og lanceret på DVD, er timingen ikke tilfældig. Alt i mens Simon Curtis’ ”My Week With Marylin” begejstrede biografpublikummet, er ”Marylin” (tidligere titel: ”Blonde”) kommet for at snylte på biograffilmens succes. Muligvis også for at narre et par uheldige forbrugere. ”Marilyn” er en lille, klæbrig snylter der suger næring og stjernestøv fra ”My Week with Marilyn”, men det er altså blot en tv-produktion i støvet, gammeldags 4:3 format.

”Marilyn” er en tre timers filmbiografi om Hollywoods mest berygtede blondine. Båret af kronologi og fiktive interviews af personerne fra hendes liv, der fortæller om deres indtryk af Monroe. Barndom, ungdom, karriere og fald. Marilyns spøgelser er den psykisk syge mor og ukendte far, der repræsenterer hendes identitetsopgør og skridtet over i et kunstigt blondine-ikon. Men serien blander også en omgang opspundet fiktion i gryden – for dramaets skyld – hvilket underminerer en luns troværdigheden.

Skruppelløse mænd og stakkels lille pige – det er budskabet i ”Marylin”. Serien kaster alle pengene efter sin biografiske andel, formidlet i et lineært forløb af kammerspil og påklistrede personligheder. Hele princippet om den kunstige kvinde i et mandsdomineret domæne synker til bunds af parfumeret dramatik og overfladens genspejling. Præstationen som faktaunderholdning er svagt eksekveret – ”Marylin” gør sig bedst som en langtrukken omgang soap for kvinder med tømmermænd.

Billede & Lyd:

Format: 4:3
Lyd: Dolby Digital 5.1
Tekster: Dansk, svensk, norsk.

Ekstramateriale:

Intet