Historien om Harvey Milk er det perfekte eksempel på, at virkeligheden nogle gange overgår fantasien. Således sad politikeren Harvey Milk og optog et testamente på bånd, fordi han frygtede, at én en dag ville gøre alvor af truslerne på hans liv. Trusler han modtog pga. hans kamp for homoseksuelles rettigheder. Milk ønskede at alle homoseksuelle skulle springe ud og kæmpe for at leve med lige rettigheder. På det båndede testamente indtalte han: ’If a bullet should enter my brain, let that bullet destroy every closet dor.’. Milk døde af flere skud i hovedet, og de tanker han gjorde sig om et netop sådan endeligt, trækker rammerne omkring Gus Van Sants film ’Milk’. Historien er som skrevet til det store lærred, så tragisk smukt.
Peter: Jeg er enig i, at virkeligheden virkelig overgår fantasien her. Selv hvis Harvey ikke var blevet likvideret, er hans historie bemærkelsesværdig og relevant den dag i dag. Man kan undre sig over, at hans livshistorie først nu når det store lærred, men omvendt har Gus Van Sant efter sigende også arbejdet med projektet i over 15 år. Store historie skal åbenbart have lidt ekstra tid i støbeskeen.

Harvey Milk (Sean Penn) var den første offentligt kendte homoseksuelle politiker der blev valgt til et politisk embede i USA. Filmen følger de sidste 8 år af hans liv, hvor han flytter fra New York til San Francisco i Californien for at leve med sin kæreste Scott (James Franco) i ro og fred. Da det viser sig at San Francisco ikke er så fordomsfri som først antaget, begynder Milk at interessere sig for byens politik. Kampen for indflydelse og ligestilling, giver nederlag såvel som sejre, både politisk og privat.
’Milk’ giver et flot og troværdigt billede af livet som homoseksuel i 70’ernes USA. Problematikker som homofobi (især hos højreorienteret kristne grupper), ønsket om anerkendelse og frygten for hate-crimes berøres naturligt, som en del af Milks og hans tilhængeres liv. ’Milk’ finder en perfekt balance mellem den politiske historie og skildringen af Milks (kærligheds)liv. Og det giver en flot forståelse af Milks kompromisløshed og selvopofrelse når man som publikum indser, at han måske ikke længere selv kan skelne politik fra privatliv, for som han siger til hans politiske modstander Dan White (Josh Brolin) ’This isn’t a political issue, this is our lives’. Og man forstår virkelig Milk og hans modvilje mod at give op eller nøjes, trods de personlige tab. Alle de begrædelige og succesfyldte personhistorier der samtidigt bliver flettet ind i Milks liv, opdigtede såvel som virkelige, gør filmen til bevægende oplevelse, fra ende til anden.
Peter: Ja, vægtningen mellem det politiske portræt og kærlighedshistorie(n/rne) er vældig vellykket. Nogle gange skal man holde tungen lige i munden, når Harvey søger politiske alliancepartnere i kampen imod en mulig ophævelse af et lovforslag, der så åbenbart allerede er trådt i kraft. Men trods de mange afstemninger og beslutninger, bliver hovedbudskabet aldrig mudret.
Morten: At ’Milk’ er flot, ja nærmest klinisk lækker i sit udtryk, er vanskeligt at diskutere. Brugen af originale billeder og optagelser fra 1970’ernes San Francisco er ekstremt dygtig og de blandes suverænt med den fiktive film. Jeg ser imidlertid ikke balancen så velproportioneret på indholdssiden, hvor vægtskålen falder til fordel for den politiske historie. Der mangler tid og motivering til at vi engageres fuldt ud i Harveys kærlighedsliv.
Nicki: Ingen tvivl om at historien om Harvey Milk er vanskelig, men rørende, kærlighedshistorie. Jeg blev dog aldrig helt fanget af kærlighedsdramaet hos personen Milk, da det politiske motiv for filmen overskygger dette. Det politiske landskab står dét tydeligere og er det der sættes sig allerstærkest. Det er en svær opgave at få alt til at kime sammen til en højere enhed. Gus Van Sant har trods alt gjort det før, og derfor er det ærgeligt at det ikke spiller helt her. 

’Milk’ er på alle måder en seværdig film. Det er et fantastisk flot tidsbillede der gives af Castro i San Francisco, kærlighedshistorien er smuk og Sean Penn leverer en kæmpe(!) skuespils præstation. Det skader nu heller ikke at få homoseksuelles rettigheder på dagsordnen. For en anden ting der gør filmen så rørende, er de basale menneskerettigheder Milks politiske modstandere vil fratage homoseksuelle, og frustrationen og vreden over denne ydmygelse og heksejagt sidder uden på huden hos de medvirkende, og man kan ikke andet end at leve sig ind i det.
Peter: Enig. Det er en meget medrivende film. Filmhåndværket er i den grad i orden. Den musiske underlægning er fabelagtig, og den rustikke billedside gør flittigt brug af gamle optagelser, der uden besvær smelte ind. Og ja, Sean Penn er uforlignelig, når han spiller på alle tangenter som den farverige og karismatiske hovedperson, uden at det ender som en parodi. Ros fortjener også Josh Brolin, der ubesværet indtager endnu en politikerrolle efter sin præstation som Bush i ’W’. Og så viser James Franco, at han til fulde kan håndtere tungere roller. Så lad ham dog få flere af dem.
Morten: Penn er uden tvivl filmens højdepunkt. Sean Penn er Harvey Milk. En anden karakter der fremhæves, er Josh Brolins republikanske skabsbøsse Dan White. Brolin har med sine mange fine præstationer over de sidste par år snart lagt i kakkelovnen til den helt store præstation. Dog mangler der en anelse mere kød på Brolins rolle. Subtiliteten er god, men et mere åbent bevis på sin seksualitet havde klædt karakteren, eks. som nabokysset i ’American Beauty’.
Nicki: Jeg fandt Sean Penn en smule stiv i betrækket og synes ikke at rollen føles naturlig til ham, selvom han såment gør det ret godt. Han er sammen med Mickey ”The Wrestler” Rourke den store Oscar kandidat i år, men i mine øjne er det klart ufortjent hvis han vinder over Rourke. Måske er jeg blevet forvent med ham i roller som i ”Mystic River” og ”I am Sam”. Mere overraskende er det at se James Franco, han kan rent faktisk tilføje flere dimensioner i en karakter end sin vanlige børnesure karakterer, og Josh Brolin gør også et fint arbejde.

Harvey Milks pointe om at alle homoseksuelle skulle springe ud, var for at fjerne frygten for det ukendte. Filmen følger op på denne betragtning, ved ikke at forsøge at fremstille et glansbillede af homoseksuelle, eller at undgå kontroversielle typer. Filmen nedværdiger sig ikke til at forklare skeptikere hvilken størrelse homoseksuelle er, blot at pointere at alle, uanset seksuel præference, bør have samme rettigheder. Måske ’Milk’ ikke kommer til at flytte mange holdninger, men den følger Milks kompromisløse ånd om synliggørelse. Milk døde før han kunne gøre sin kamp færdig, og man kan kun græde en ekstra lille tåre over, at Californien (og resten af USA) i de 30 år der er gået siden hans død, ikke er kommet meget længere i Harvey Milks kamp.
Peter: Ja vi er ikke kommet meget videre. I 1978 kæmpede Harvey Milk mod Forslag 6, der ville gøre det ulovligt for alle, der så meget som støttede homoseksuelle, at arbejde på skoler i Californien. Forslaget blev nedstemt. I 2008 skulle indbyggerne i Californien så stemme om Forlag 8, der ville forbyde homoseksuelle at gifte sig. Denne gang blev forslaget vedtaget…
Morten: Bestemt en flot og dygtig sammensat film. Tidsbilledet er overbevisende og historien god, ja næsten for god til at være sand. Små detaljer mangler dog for at filmen skal være mere end vellykket. Fremstillingen af de homoseksuelle tenderer det ensporede, kærlighedshistorien halter en smule og generelt er enderne i filmen lidt flossede. ’Milk’ er dog først og fremmest væsentlig og aktuel. Erstat de homoseksuelle med unge eller udlændinge og du har en vigtig diskussion af Danmarks forhold til minoritetsrettigheder.
Nicki: Film om den lille mand mod et uretfærdigt og intolerant samfund er altid interessante, da skabelonen kan placeres på alle verdens uretfærdigheder. De homoseksuelles kamp i 70’ernes USA er retrospektivt og set med danske helt forfærdelig, særligt da mentalitets sekulaisering tager tid. Der hvor ”Milk” står stærkest, er netop ved at understrege meningsløsheden ved fordomme, og hvilken en helt utrolig vanskelig kamp det er at kæmpe mod tabubelagte områder, såsom accept af homoseksuelles rettigheder. Det er en nødvendig kamp, og derfor er det livsbekræftigende at folk som Harvey Milk turde stå distancen. Men ligemeget hvor fantastisk historien om Milk i sig selv er, har filmen visse problemer ved at harmoniserer og formidle forholdet mellem kærlighed og politik. Og det er en skam. 
Filminformation
Titel: Milk
Instruktør: Gus Van Sant
Manuskript: Dustin Lance Black
Medvirkende: Sean Penn, James Franco, Josh Brolin, Emile Hirsch.
Længde: 128 min.
Premiere: d.30/1-2009