På det frygteligt Photoshop konstruerede cover, under titlen ”Min Søsters Børn – Alene hjemme”, står der Hvor galt kan det gå? Efter at have set filmen, må jeg sige: Meget, meget galt. Det er et studie i forudsigelighedens kunst at anmelde disse relanceringer af gamle danske, filmkoncepter. Jeg forventer intet godt. Men må alligevel sige; udviklingen er gået fra slemt til værre. De populære ”Far til Fire” film signalerede trods alt en vis norm og grad af produktionsværdi. ”Min Søsters Børn – Alene Hjemme” er en dansk folkekomedie i hjemmevideo-format, som kapitaliserer på sin licens og holder publikum for nar. Øv, altså!

Og hvad skal vi så finde på? Noget med at Onkel passer sin søsters børn. Noget med at børnene laver buler i fars nye sportsvogn. Noget med at Onkel og de intetsigende rollinger omdanner huset til Hotel Hyggely, for at skaffe penge til reparationen. Alt imens er nabokvinden ved at forskanse sig mod indbrud, og et par østeuropæiske tyve udpønser en plan, for at skaffe sig adgang. Østeuropæiske? Ih, ja. Det skal nok hjælpe på integrationen og provinsdanskernes solidariske forhold til mennesker af udenlandsk herkomst. (Ironisk ment, tak). Det er som om, filmen tigger om at blive høvlet ned.

”Min Søsters Børn – Alene hjemme” gider ikke noget. Peter Mygind, Mille Dinesen og de andre habile skuespillere må være der for lønnen. Intet andet. Børnene er frygteligt castet, og sjældent ser man en ny dansk folkekomedie, som undgår brugen af kamerastativ i tilsvarende grad. Det hele er lidt – ”Hmmm, hvis du står dér, og jeg filmer herfra – så får vi s’gu nok noget i kassen”. De filmiske formaliteter er faldet til et frygteligt lavt niveau. Så hvor galt kan det gå? Så galt som det overhovedet kan.

Billede & Lyd:

Format: 1.85:1
Lyd: DTS HD MA 5.1
Tekster: Dansk og Norsk

Ekstramateriale:

Syv ”sjove” filmklip.
Bag om filmen.