Selv her mere end 50 år efter afslutningen kommer der stadig en lind strøm af film om 2. Verdenskrig, men de handler stort set alle om begivenhederne på det europæiske fastland – eller de har som den aktuelle ”The Pacific” en vestlig indgangsvinkel til historien. Sådan forholder det sig imidlertid ikke for den kinesiske ”City of Life and Death”, der skildrer japanernes invasion af Kinas daværende hovedstad, Nanjing, i 1937.

Selvom instruktør Chuan Lus film er blottet for belærende historiske facts, så er det en af de mest barske og realistiske krigsfilm, jeg kan mindes at have set. Filmen er optaget i sort-hvid, og den dokumentariske stil er understreget ved filmens store detaljerigdom, og en uhyggelig konsekvent og eksplicit skildring af rædslerne.

Forholdet mellem Kina og Japan er den dag i dag præget af de frygtelige begivenheder, der udspillede sig under den japanske besættelse, men det til trods bevarer filmen alligevel objektivitet i sin fortælling. Således forsøger den ikke at skjule, at store dele af den kinesiske ledelse flygtede, da de kinesiske forsvarslinjer faldt, ligesom filmen også skildre den efterfølgende indbyrdes splittelse mellem de kinesiske indbyggere.

”City of Life and Death” følger en række personer, der på hver deres vis bliver ofre for krigen. Blandt dem er en ung japansk pige, der bliver sendt til Nanjing for at arbejde som prostitueret blandt de japanske styrker, og lider en lige så barsk skæbne som mange af byens kinesiske indbyggere. Det er således ikke en film, hvor store spektakulære slag fylder handlingen, men derimod er der gjort plads til at skildre hverdagen under krigen.

Det er en film om ufattelig grusomhed, der dog i al sin meningsløshed også rummer et lille håb. Men hvis man har anlæg for vinterdepression, så er ”City of Life and Death” bestemt ikke en film, man skal give sig i kast med, for det er en meget barsk historie, det tager lang tid at fordøje.

Film: 5/6

Lyd & Billede
Hele filmen er optaget i sort-hvid, og detaljegraden er generelt god. Dog er der kontrasterne i de mørke scener ikke optimal, ligesom flere af filmen special effect-shots fremstår ret ’bløde’. Sidstnævnte skyldes dog næppe transferet, men nok nærmere kvaliteten af filmens CGI.
Lydformat: Dolby Digital 5.1: Mandarin, japansk, engelsk og tysk
Billedformat: 16:9 Anamorphic Widescreen

Ekstramateriale
Indeholder ikke bonusmateriale. Det var ellers oplagt at supplere filmen med en dokumentar med faktuel information om japanernes besættelse af Nanjing.

Konklusion
Det er lidt ærgerligt, at ”City of Life and Death” bliver udsendt som en ’ barebone-udgivelse’ for det er en meget barsk, men vellykket film, der vækker minder om mesterværker som ”Schindlers Liste”.