Få gange, kan det være svært at vide hvad man i virkeligheden skal mene om visse film. De kan være uforståelige, komplet forvirrende eller noget helt tredje. Den ungarske ”Opium”, med danske Ulrich Thomsen og norske Kirsti Stubø, er en af de film der bevæger sig langt udover disse rammer og efterlader ganske vist et indtryk – der dog absolut ikke er overvejende positivt.
                 
Filmen er løst baseret på autentiske begivenheder, der foregår på en sindssygeanstalt i 1913. Lægen og forfatteren Dr. Brenner (Ulrich Thomsen), er tilhænger af de nye videnskaber såsom psykoanalysen og mener at de mere fysisk behandlingsmetoder på anstalten er grusomme og utilstrækkelige. Dét – kombineret med frustrationen over en heftig skriveblokering, har resulteret i et storstilet morfinmisbrug hos den kære doktor. En af patienterne, Gizella (Kirsti Stubø), fatter Brenner stor interesse for – da hun i en blanding af galskab og manisk skrivelyst fylder den ene bog efter den anden med mystisk poesi. Interessen udvikler sig til et sært erotisk forhold, som absolut ikke er helt stuerent.
                
Det er som sådan ikke helt umuligt at læse ud fra filmen, at instruktør János Szász vil fortælle os noget med at poesiens passion grænser til galskab og at man skal være påpasselig med ikke at lade det styre en. Eller noget i den stil, hvilket nu sikkert kunne være et sympatisk, omend temmelig prætentiøst, projekt. Dog er der en lang række elementer der slet ikke fungerer. Først og fremmest er selve historie skruet temmelig obskurt sammen, og vidner om et manuskript der enten ikke er fulgt ordentlig til dørs eller skrevet på et virkeligt dårligt trip. De narrative mangler gør sig især gældende, i og med at den dybsindighed og de poetisk lag filmen postulerer at være sprudle med, på ingen måde er til stede eller i det mindste nærværende. Derfor føles det ikke mindre akavet, når man trækkes igennem onanisekvenser svøbet ind i vanvidskrig, svedende kønsdele og morbide lægeredskaber, selv David Cronenberg ville finde perverse. Hele filmen er en modig opvisning i det vulgært eksplicite og en idé om at dét skule være nok i sig selv. Det er det bare ikke.
Hvor historien slet ikke fungerer, må de to hovedrolleindehavere siges at give sig fuldt ud. Urich Thomsen er, selvom det er en ret typisk rolle for hans vedkommende, virkeligt overbevisende som den kolde og selvdestruktive Dr. Brenner. Kirsti Stubø yder med stor indlevelse et fantastisk portræt af den hysteriske Gizella, hvad der i al sit vanvid ikke kan undgå at blive ufrivilligt komisk. Trods de gode præstationer og iøvrigt stemningsfuld fotografering, knækker filmen resolut i overfladisk og meningsløs hysteri.
                 
Det er på ingen måde til at afvise, at Szász har talent og flair for personinstruktion og visuel bearbejdelse, og på det plan er ”Opium” eminent udført. Dog skal man længe lede efter poesi, eller hvad end filmen udgiver sig for at være, der er mere kedsommelig, forfejlet og klodset misforstået. Spændende bliver det dog med garanti, at se Szászs næste produktion – lad os håbe, at han rent faktisk læser manuskriptet igennem til den tid, i stedet for at diske op med sådan en gang vrøvl som ”Opium”.

Filminformation
Original titel: Opium
Instruktør: János Szász
Medvirkende:  Ulrich Thomsen, Kirsti Stubø m.fl.
Produktionsår: 2007
Længde: 113 minutter
Premiere: 26-09-2008
Distributør: Miracle Film