Filmens handling følger den unge Rémy(Olivier Barthelemy), en rødhåret dreng som gennem hele sit liv har været udsat for mobning, chikane og undertrykkelse i familien. De vigtige teenageår går fuldstændig i vasken for ham, og med alt den modstand imod sig, mister han langsomt sig selv og chancen for at skabe sig en identitet.

Den kølige og intelligente psykolog, Patrick, brillant spillet af Vincent Cassel opdager Rémys undertrykkelse og tager ham til sig. Begge er rødhårede og begge har lidt undertrykkelse i løbet af deres liv. Nu må det være slut.

Sammen drager de af sted på landevejene i et forsøg på at bevise, at rødhårede også har en plads i livet, og at alle som træder dem over tæerne eller stopper dem i deres færd, vil blive belært på den hårde måde. Patrick ønsker, at Rémy endelig lever sit eget liv uden at tænke på, hvad andre tænker om ham. Men langsomt mister han grebet om denne forstyrrede unge dreng, som så småt udvikler sig til et sadistisk desillusioneret individ.

Rémys opfatter Ireland, med sine utallige rødhårede beboere, som en form for Utopia, hvilket fortæller seeren, at hans syn i livet er helt ødelagt af hans hårde oplevelser i livet. Livets barske natur forsvinder ikke ved at søge skjul blandt andre af samme udseende, men Rémy føler alligevel at dette vil give ham tryghed og plads i livet.  Patricks formål med at tage Rémy til sig var hovedsageligt at vise ham, at man ikke skal lade andre folk træde på én, men i stedet være stolt af, hvem man er og leve ud fra, hvordan man selv ønsker, sit liv skal være.

Disse små konklusioner som seeren selv har mulighed for at uddrage fra filmens bizarre udstilling af livets barske sider, er helt igennem professionelt filmhåndværk. Filmens tvetydighed og blandede følelser giver et mere åbent forhold til hele situationen for disse to oprørere, samt et mere uventet og overraskende handlingsforløb, end man kunne have forventet.

Selve handlingen med et oprør mod hverdagen og en forargende roadtrip fortæller kun halvdelen af, hvad filmen egentlig handler om. Selve handlingen er spækket med små subtile handlinger og meninger, hvilket gør filmen langt mere avanceret og spændende. Vi følger Patrick og Rémy nærmest fra start til slut og seeren slutter sig til deres lille krigeriske oprørsbevægelse i kampen om at blive anerkendt, som den man er.

Man er ikke enig i halvdelen af deres synspunkter, men alligevel bliver seeren lukket så tæt ind på kroppen af hovedpersonerne, at man ikke kan undgå at have en smule medlidenhed og sympati med dem og deres følelser.

At forarge seeren virker til at være instruktørens højeste ønske, men alligevel forarger den ikke nær så meget, som den selv ønsker. Ja, de to protagonisters oprør udvikler sig på bizarre, stødende og uvirkelige måder, men alligevel lægger filmens melankolske stemning op til noget, som er langt værre, end hvad filmen leverer. Det trækker selvfølgelig ned i den samlede vurdering, at filmen ikke lever op til den stødende effekt, men forarget bliver man i hvert fald på den ene eller den anden måde.

En film som denne er svær at sætte ord på. I hvert fald hvis man ikke skal skrive op til flere A4 sider, som beskriver filmens handlingsbetydninger til punkt og prikke.

En film som denne skal ses og opleves, da synet på handlingens betydninger og meninger er individuelt fra person til person. Men godt filmisk håndværk er det i hvert fald, og med gode, solide skuespilpræstationer samt en spændende og interessant vinkel på livets skyggesider er Our Day Will Come både underholdende og fascinerende.

Skulle du have lyst til at se en forargende film om to rødhårede oprør med resten af verden? Eller en film som rummer en knivspids af kampmagien fra Fight Club eller et stænk af det kontroversielle syn på livet som set i The Believer? Så er dette helt sikkert en film for dig.