P. S. I love you indledes fint med et skønt lille skænderi mellem mand og hustru. Om lejlighedens størrelse og det at få børn. Hyggeligt filmet, med rappe replikker og skøn forsoningssex. Men så starter filmen, og manden, Garry, der sådan set spilles med god tyngde af Gerald Butler, er død. Situationen har ændret sig radikalt. Holly er nu enke, og går helt i spåner over tabet af sin mand. Ganske smukt og troværdigt ulykkeligt spillet af den skønne Hilary Swank, der næsten hele filmen igennem har røde, vandede øjne. Og det er egentlig et meget godt setup med hans død og hendes ulykke deraf set i lyset af et tosset hverdagsskænderi. Det greb er et godt udgangspunkt for en historie om at sætte pris på det man har, mens man har det.


Men, det morbide begynder her. For Garry har arrangeret en række beskeder, der bliver ved med at komme og blande sig, rippe op i Hollys allerede iturevne liv. Beskederne fra afdøde Garry holder Holly fast i savnet til ham, og fordrer, ret urimeligt kan man mene, en masse ting af hende. Og så slutter de alle med et ? efterhånden som filmen skrider frem – ret kvalmt: P. S. Jeg elsker dig (han er jo død, for fanden!). Det skal virke så kærlighedsagtigt, men det bliver hurtigt morbidt, ja faktisk ulækkert, når man tænker efter. Vi har altså her en kærlighedsfilm med et dybest set ulækkert plot. Det har nok set godt ud på papiret, men i biografsalen vrider man sig hurtigt af led i sædet af lyst til at komme ud i solen igen.


P. S. I love you er baseret på Cecelia Aherns bestseller med samme titel. Historien er et materiale der helt klart virker bedre på bogform. For der vil klicheerne, som omtaltes som et problem i indledningen, fange bedre an end på film. Tekst kan jo noget andet end billeder. Tekst lader os i højere grad tænke, hvor filmen forklarer. Og forklaringerne her, den udpenslede opløsning Holly føler og det lidt for perfekte billede man tegner af den irlandske førsteelsker er bare grebet så filmisk galt an, at historien aldrig bliver, ja endog ikke engang bliver en kuriøsitet.


P. S. I love you forbliver blot formfuldendt uinteressant. Og ja, som nævnt, grænsende til det følelsesmæssigt ulækre. Altså, P. S. I love you er en ulækker film pakket ind i en lækker påstand om alt-omsvulmende kærlighed. Holly og Gerry er unge, nygifte og lykkelige. Men efter kort tids sygdom dør Gerry, og Holly står alene tilbage. Det viser sig dog, at Gerry havde forberedt en overraskelse. Holly får leveret en båndoptagelse, hvor Gerry fortæller, at han har skrevet 10 breve til hende, som vil blive leveret i løbet af det næste år. Brevene indeholder instruktioner, der skal hjælpe Holly videre og kaster hende ud i en række rørende, spændende og ikke mindst morsomme eventyr. Hvert af Gerrys breve åbner et nyt kapitel i Hollys liv, og hvert brev slutter med Gerrys ord: P.S. Jeg elsker dig! En film der får dig til at grine og græde. En fortryllende og overraskende kærlighedshistorie baseret på Cecelia Aherns bestseller. I hovedrollerne ser vi den dobbelte Oscarvinder Hilary Swank (Millon Dollar Baby, Boys Don?t Cry) og den nye superstar Gerard Butler (300, Phantom of the Opera). I de øvrige roller ses bl.a. Kathy Bates, Lisa Kudrow og Gina Gershon.