Sci-fi film har jeg altid anset som værende det filmiske svar på metal og alle dens sub-genrer. Alle regler må brydes, og i de bedste tilfælde bliver konventionerne også brudt. Derfor er det dejligt at se, at genren er godt på vej tilbage. Alt fra de mere fjollede mainstream film som ”Avatar” til de intelligente og uventede succeser som ”District 9” er film der stadig diskuteres en god tid efter deres premierer. ”Pandorum” er blevet omtalt som den nye ”Event Horizon”, og de to film har da også mange slående ligheder, men den ryger direkte på DVD her i Danmark på trods af genrens fremgang i popularitetsmålingerne.

”Pandorum” er en klassisk sci-fi gyser med action elementer. Plottet ligner det fra ”Alien” meget, og derfor bliver elementer som uvidenhed, klaustrofobi og isolation udforsket til ukendelighed. Det er netop derfor at starten er så velfungerende. Vi som publikum fatter ikke en ting, og med de tilsyneladende stærke præstationer fra både Ben Foster (en personlig favoritskuespiller) og Dennis Quaid, vil vi meget gerne vide mere. Vi bliver langsomt sat ind i handlingsforløbet, og den intense stemning ramte plet hos undertegnede. Derefter går det galt. Grueligt galt. Da Ben Fosters karakter pludselig konfronteres med noget der allermest minder om en kvindelig ninja og senere en munk, bliver det en smule svært at tage seriøst. Han støder ligeså på nogle væsener, som på trods af deres fysiske overlegenhed, virker langt mere latterlige som rumvæsenerne i den oprindelige ”Star Trek” serie end egentlig frygtindgydende. Naturligvis er alt ikke lige tåbeligt, men det er kun de to første karakterer der virker nogenlunde troværdige, og man introduceres til flere dumdristigheder undervejs så som en fyr der har mistet forstanden, men minder mest om en Monty Python sketch. Det går derfor fra den ene yderlighed til den anden, hvor mange uhyggelige og velfungerende scener erstattes af ufrivillige grin.

Der er dog masser af nytænkning i løbet af filmen, men det føltes stadig som to separate film (en velfungerende gyser og en løssluppen actionfilm), der er sat sammen uden sans for timing og balance. Nytænkningen består naturligvis af selve begrebet ”pandorum” (man bliver sindssyg af for lang ”hyper-søvn”), en masse gadgets (et barberblad der barberer med laser) og filmens twist (som jeg ikke afslører her). Twistet i sig selv er ingen stor overraskelse, men det fungerer nu nogenlunde alligevel, selvom slutsekvenserne virker afsindigt kunstige. Jeg er derfor meget splittet hvad angår denne film. På den ene side var jeg godt underholdt, selv når filmen gik i den helt gale retning, men netop som tilfældet var med ”Event Horizon”, er der så meget uudnyttet potentiale i filmen, at den ender i skyggen af, hvad den egentligt kunne have været.

Billede & Lyd

Billedet er glimrende med rige detaljer selv i de mørkeste scener. Til gengæld er der en smule problemer med overoplyste scener, men det er ikke noget man bider alt for meget mærke i. Lydene er filmens force, der sammen med musikken danner en velfungerende og stemningsfuld dynamik, og selv på DVD lyder dette helt fantastisk.

Ekstramateriale

En god håndfuld slettede og udvidede scener giver et indblik i, at selve slutresultatet sagtens kunne have været helt anderledes. Et meget omstændigt program går bag om kameraet, og opnår meget på blot 15 minutter. Her sættes man virkelig ind i arbejdet, og selvom man gerne vil have uddybet det hele mere, er det nu ganske underholdende og berigende.

Konklusion

”Pandorum” er en film, der kunne have været meget mere. De allerbedste scener finder du i filmens begyndelse, der i den første halve time er sammenhængende og stemningsfuld. Når det hele falder fra hinanden, er der stadig glimt af det mesterværk det kunne have været, men resten ødelægger helhedsoplevelsen i store mængder. Udgivelsen her kommer med toppen af poppen af billede og lyd indenfor DVD-udgivelser, og ekstramateriale der skriger kvalitet frem for kvantitet – vi kunne dog godt have brugt en del mere.

[media id=1158 width=630 height=340]