På trods af at ”Prinsesse Mononoke” blev lavet helt tilbage i 1997, så kunne vi i Danmark først få chancen for at opleve filmen på det store lærred i oktober 2010. Forsinkelsen skyldes at Hayao Miyazakis’ film ikke havde et særlig bredt publikum dengang. Det var først da mesterværkerne ”Chihiro og Heksene” og derefter ”Det Levende Slot” viste sig, at blive store succeser, at de danske distributører fik mod til at hive nogle af hans tidligere værker frem, for at vise dem i biograferne. For nylig fik ”Min Nabo Totoro” og ”Porco Rosso”, som oprindeligt er fra 1988 og 1992, premiere i Danmark. Nu er vi nået til ”Prinsesse Mononoke” – og hvor er det dog dejligt og retfærdigt, at denne lille perle omsider fik lov, til at se dagens lys herhjemme.

”Prinsesse Mononoke” ligger hårdt ud med at den unge kriger Ashitaka, bliver bidt og inficeret af et uhyrligt væsen. Han får af vide af landsbyens spåkone, at han må rejse østpå for at finde en kur. Han kommer frem til et lille minesamfund, som er midt i en ødelæggende konflikt imod skoven som ligger omkring landsbyen. Skoven har sit eget liv og er stærk opsat på at dræbe menneskene, der invaderer og ødelægger naturen. Skovens fører er den smukke prinsesse Mononoke. Hun er en ung pige som er opfostret af ulve og er mere dyr end menneske. Ashitaka lader sig blive venner med hende, for hun er muligvis den eneste chance for at redde hans liv.

”Prinsesse Mononoke” er en dejlig og klassisk fortælling om to vidt forskellige kulturer som støder sammen. Filmen sprudler af Miyazakis’ fortællerglæde og kærlighed til mediet. Selv om filmen efterhånden er 14 år gammel, så er den fyldt med fantastiske billeder, som er helt oppe på Pixars’ niveau. Desuden er det også virkelig befriende at opleve nogle nye og anderledes kulturer og landskaber – og når det hele samtidig er tegnet så smukt, så fremstår det til tider som det rene filmmagi. Det skal klart anbefales at droppe den danske tale. Det japanske sprog og filmens fantastiske musik, gør nemlig at man for alvor bliver trukket ind i Miyazakis’ vidunderlige univers.

Miyazaki er en af de eneste instruktører som ikke har en eneste skamplet på sit CV. Han står bag en lang række af film i særklasse og ”Prinsesse Mononoke” er i høj grad en af dem. Den er en sand fornøjelse fra start til slut og på trods af, at den ikke er helt oppe på samme niveau som den fortryllende ”Chihiro og Heksene”, så skal det stadig understreges at den er utrolig langt over standard. Jeg vil dog ikke give den topkarakter, for bag de smukke billeder og den vidunderlige musik, står vi faktisk med en forholdsvis traditionel historie. Det ændrer dog ikke på at ”Prinsesse Mononoke” er en magisk og eventyrlig fabel og en demonstration i at Miyazaki er en sand troldmand inde for mediet.

Film: 5/6

Billede og lyd

Billedformat: Widescreen (1.85:1). Her er der ikke meget at sætte en finger på. De smukke billeder og det flotte landskab fremstår klart og tydeligt.

Lydformat: Dolby Digital 5.1. Det skal klart anbefales at se filmen med japansk tale, da den danske version skuffer. Stemmerne er såmænd acceptable, men der er ofte problemer med lyden. På japansk kommer lyden derimod klart igennem og sammen med den skønne musik bliver man hurtigt en del af filmens verden.

Ekstramateriale

Skivens ekstramateriale er desværre en yderst kedeligt omgang. Udover trailers til Miyazakis’ andre værker ”Chihiro og Heksen”, ”Kiki Den Lille Heks”, ”Min Nabo Totoro”, ”Porco Rosso”, ”Ponyo” og ”Det Levende Slot”, så indeholder skiven intet mindre end 14 forskellige trailers og tv-spots til ”Prinsesse Mononoke”… Hvad skal man dog bruge det til efter man har set selve filmen?

Konklusion

Hayao Miyazaki viser atter at han er en konge inde for mediet. Han har simpelthen et enormt talent til at rive sit publikum med ind i sit farverige og fantastiske univers. Billede og lyd er fremragende, mens ekstramaterialet desværre skuffer fælt. Hvis man er fan af Miyazaki, så skal man alligevel ikke tøve med at tilføje ”Prinsesse Mononoke” til sin samling, for udover at den fungerer utrolig godt visuelt, så er det et stærkt og spændende eventyr, som vil underholde børn såvel som voksne. Det ville ikke være en overdrivelse at kalde Miyazaki for Japans’ svar på Walt Disney.

3 KOMMENTARER

  1. Hmmm, jeg vil nu sige at “Chihiro og Heksene” i langt højere grad har en traditionel historie. At Miyazaki med denne film kan tage så tunge emner op som naturen mod mennesket uden direkte at tage parti, og samtidig væve en interessant og fantasifuld fortælling som denne sammen gør, at jeg personligt ikke ville kunne lande på mindre end en topkarakter. Ellers en fin anmeldelse =)

  2. Har ikke tænkt over det før, men synes det er rigtigt nok med at historien er forholdsvis traditionel. Konceptet med naturen vs mennesket, er set op til flere gange på film før. Tidligst i Avatar, men også da Tarzan udkom i 90’erne. Men som anmelderen siger, så er det naturligvis ikke negativt! Filmen er stadig fremragende udført og jeg ligger også mellem 5 og 6 stjerner.