Slashers, og særligt undergenren teen slashers, har siden de spæde 80’ere eksisteret på godt og ondt, nok mest med overvægt på ondt. Til trods for at det er sværest at nævne hvad der egentlig har været af positive bidrag, kan man ikke afvise uomgængelige filmikoner som Jason ”Friday 13th” Vorherres, Mike ”Halloween” Myers og Freddy ”Nightmare on Elmstreet” Krueger. Nu er der skam også de knapt så vellykkede bidrag imellem og én af disse er ”Prom Night” fra 1980 med Jamie Lee Curtis i hovedrollen. Remaket af denne er utroligt nok endnu værre.

Gymnasiepigen Donna (Brittany Snow) kommer en dag hjem for at finde hele sin familie dræbt af en tydeligvis psykotisk morder. Motivet for at slå familien ihjel, hvilket selvfølgeligt ikke giver mening ligesom så meget andet i filmen, er fordi Donnas lærer Richard Fenton (Johnathon Schaech) er blevet sygeligt forelsket i den smækre blondine. Tre år senere, præcis samme aften som Donna skal til den store gymnasiumafslutningsfest, eller prom night, beslutter Fenton sig for at stikke af fra fængsel og give Donna en slem overraskelse selvom han er forelsket i hende. Og hvor træls er det ikke også, når en seriemorder beslutter sig for at ødelægge årets fest?
Som noget af det eneste relativt orignale, er ”Prom Night” rettet mod et helt bestemt publikum – teenagepiger. Retorikken er omsat til bling-bling kultur i en verden hvor hovedpersonen tilbedes af alle og i øvrigt er universets centrum, tilsat en understrøm af forbudte og undertrykte sexfantasier. Et interessant udgangspunkt for filmens fremdrift. Til trods for at byens mest berygtet morder er stukket af fra fængslet, beslutter både politi og plejefamilie nemlig at Donna skal have lov til at feste videre med sine venner. Det er jo årets fest – tænk på hvor upopulær hun ville blive, hvis festen blev stoppet pga. hende. Umiddelbart en noget bemærkelsesværdig stupid præmis, men her stopper de opsigtsvækkende plotbrølere ikke.

Fordi filmen er rettet mod et særligt segment, har man forsøgt at dæmpe de blodige indslag betragtelig. Bevars, lidt blod ser man da – men det bliver aldrig troværdigt, ulækkert eller skræmmende. I stedet har vi en køn morder, Johnathon Schaech er tidligere model, der formålsløst stikker folk ned til højre og venstre med sin fesne kniv. Helst efter et forudsigeligt optrin, hvor ligegyldige bipersoner tilfældigvis bevæger sig ind i et mørkt lokale, skal hente noget på et værelse eller andet. Den potentielle uhygge falder konsekvent til jorden, både fordi dramaturgien er konsekvent gennemskuelig og helt igennem uintelligent opbygget. Det er muligvis hvad man kan forvente af genren, hvilket kan forklare en hel del – men det undskylder på ingen måde hvor elendigt det er udført.
Alt bliver for nydeligt og udvikler sig i retning af billig soap opera frem for en gyser. Det er vitterligt også svære betingelser, nu halvdelen af filmen går på pubertære intriger og er henlagt i en pattet døs af tøsefnis og følsomme stereotype Johnny Football hero førsteelskere. Problemet er at filmen hverken fungerer som soap eller gyser, men i stedet ligner en kasseret Pepsi reklame og føles som et 7.klasses skoleprojekt. Dog er der helt basale filmiske mangler der slår bunden ud på den tomme flaske ketchup. Først og fremmest hænger filmen på ingen måder sammen rent temporalt. Der er ofte sekvenser der føles umotiveret, fordi elementer tidsmæssigt ikke passer logisk sammen, hvilket betyder at handlingstrådene ikke hægtes ordentlig sammen. Filmen er simpelthen så hovedrystende ringe, at det kun kan undre mig, at filmen rent faktisk har kørt i biograferne.

Billede og lyd
Udgivelsen er præsenteret i et flot 2.40:1 1080p transfer, der uden tvivl overgår filmen i sig selv.
Billedet er knivskarpt, med få smågrynede sekvenser og gode kontrastforhold. Særligt de mange mørke sekvenser er tydelige og uden støj, mens de kulørte festscener er flotte og farveligt godt skruet sammen. Lydsiden består af et 5.1 TrueHD spor, der også formår at levere varen med klar dialog og udmærket surroundarbejde lige fra centerhøjtaleren til baghøjtalerne. Gode tekniske specifikationer til en dårlig film.
Ekstramateriale
Der er ikke så meget og det der er, er nu heller ikke synderligt spændende. Først og fremmest er der en picture-in-picture funktion, hvor storyboardet gennegås synkront med filmen. Der er også kommentarspor af instruktør Nelson McCormick og et par af skuespillerne, der forsøger at kæmper med at presse citronen for interessante anekdoter. Bare ærgeligt at der ikke rigtigt er noget interessant at fortælle. Derudover er der en alternativ slutning og fem minidokumentarer om filmens tilblivelse. Alt i alt hæderligt ekstramateriale, men ikke noget afgørende interessant.
Konklusion
”Prom Night” er på ingen måde værd at stifte bekendtskab med. Den fungerer hverken som genre-, underholdnings- eller søndagskogerfilm. Plot og historie falder sammen allerede efter fem minutter, alt er forudsigeligt og utroligt ringe udført. Instruktør Nelson McCormick bør holde sig langt væk fra spillefilm. Som Blu-ray udgivelse er ”Prom Night” dog overraskende fin, Sony må siges at tage mediet seriøst – selv på ringe udgivelser.
Filminformation:
Original titel:  "Prom Night"
Instruktør:  Nelson McCormick
Medvirkende: Britanny Snow, Johnathon Schaech  m.fl.
Produktionsår:  2008
Længde: 89 minutter
Udgivelsesdato (Blu-ray):  13. Januar 2009
Distributør: Sony Home Entertainment