Instruktøren Martin Hagbjer er en ung svensker, der tidligere har lavet ungdoms- og fodboldfilmen Af banen i 2005. Han har skrevet manuskriptet sammen med Anders Valbro fra gruppen Dodo and the Dodos, og Hagbjer har selv skrevet musik og sange til filmen.
Hovedpersonen Ruben spilles meget overbevisende af Micky Skeel Hansen, der er 19 år og her har sin tredje filmrolle. Han ligner lidt en ung Tom Cruise i mere afslappet stil, og han kan både synge og spille. Hans musikalske evner er langtfra enestående, men det behøver de jo heller ikke være for at måle sig med de unge talenter fra Tv-konkurrencerne.

Filmen er bygget over det gode gamle A Star is born-koncept, og man kan ikke lade være at tænke på dokumentarfilmen Solo om Jons korte karriere efter sejren i Popstars.
Den anden hovedperson er Clara, der er label manager på pladeselskabet Major. Hun ønsker at finde og udvikle nye talenter, og har sommetider held med det, men langtfra altid. Derfor sidder hun ikke så sikkert i firmaet som hendes kollega Jan, der med succes laver kompilations med de kendte. Han spilles så tilpas irriterende af Jacob Cedergren, at man forstår Claras modvilje mod at dele kontor med ham. Hun spilles nuanceret af Camilla Bendix, der både kan være charmerende og barsk. Hun er en køn kvinde i 30´erne, og det er hende, der får øje på Ruben og vel også får et godt øje til ham.

Hun flirter med ham, arbejder med ham og forvandler ham efterhånden, men det bliver ikke til lykke for nogen af dem. Hun får overbevist sin svenske chef om, at han fortjener en chance, men han forlanger, at det bliver Jan og hans tekniker, der skal stå for pladen. Det overhører hun ganske, hun vil hellere optage Rubens sange i et sommerhus sammen med Narko-Mark (Henrik Prip). De arbejder intenst og får en cd ud af det. Men den sælger ikke ret godt, og hun får ingen støtte af sin chef, fordi hun har været ulydig. Så satser hun og tager et stort lån selv og får overtalt den modvillige Ruben til at musikken skal remixes, så den henvender sig til et præ-teenage-pige-publikum.

Han bliver stylet som et one man boy band og får succes, men hader tøjet og den forvandlede musik. Samtidig er han også kommet langt væk fra både sine ivrigt støttende forældre og sine kammerater. Han er blevet solist og alene og begynder at drikke og sluge piller. Filmen er langtfra fejlfri. I starten kan man dårligt høre hvad Rubens kammerater siger, og fotografisk set er den på det jævne. Historien er jo heller ikke synderlig original, og hen imod slutningen går filmen næsten i stå. Men takket være godt spil især af Camilla Bendix, synes jeg alligevel at det er blevet en rimelig ungdomsfilm. Den viser bagsiden af berømmelsen og mediehalløjet, som jo ellers tiltrækker unge i store flokke, f.eks. til X-faktor, uanset om de kan noget som helst. En film for teenagers og deres forældre, hvis de ellers må komme med i biografen.
Tre store klaptræer bliver det til efter moden overvejelse.
Ruben på 16 dropper skolen og bliver piccolo på et pladeselskab. Her opdager produceren Clara, at han har stemme, charme og lækkert hår. Men hans selvtillid er ikke så stor. Hun må arbejde ihærdigt på at gøre ham til det nye idol, og da det ikke lykkes med hans sange i første omgang, bliver de remixed, og han bliver lanceret som en sexet fyr for piger fra 8-12 år. Det giver succes og penge, men tilfreds bliver han ikke, for det var noget andet, han ville.