Den tyske dokumentarfilm Rhythm Is It åbner med hip-hop-toner og smukke billeder af Berlins forstæder i snevejr. Et par unge mennesker hænger ud i en park og giver et ganske traditionelt billede af storbyens utilpassede unge. Men meget ændrer sig, for disse unge er sammen med 250 andre med i et pædagogisk projekt uden sidestykke. De skal sammen med Berliner Philarmonikerne og den verdensberømte ballet-koreograf Royston Maldoom på blot få måneder sætte en gigantisk danseforestilling op ? med de unge selv som dansere, der bliver akkompagneret af symfoniorkestrets toner, som udgøres af Stravinskys symfoni Le Sacre du Printemps.

Ingen af de unge kender noget til hverken dans eller klassisk musik, og igennem de næste måneder sker der meget. De skal lære at koncentrere sig på en helt ny måde, komme i ét med deres egen krop og sammen skabe en storladent resultat. Det er en ikke helt let mission, koreografen har sat sig for, men gennem hans hårde disciplin og pædagogiske evner lykkes det, og i løbet af filmen vokser de unge på en helt ny måde.

Selvom fortællingen i Rhythm Is It ikke er voldsomt original, er det en yderst velfungerende dokumentarfilm, de to instruktører har fået ud af at følge processen med danseforestillingen. Fokus er på de unge selv og deres tanker, men det hele bliver også krydret med koreografens ideer om de dansende og dirrigentens syn på musik og kunst som et fælles interkulturelt sprog. Moralen er klar: At man igennem disciplin og selvindsigt kan komme langt videre, end man selv troede var muligt ? og at kunsten åbner verden for selv de mest utilpassede mennesker uden selvtillid.

Rhythm Is It minder om en dokumentarisk blanding af Robert Altmans balletfilm The Company og dannelseshistorier som Døde poeters klub. Det er en ægte feel-good-film, hvor man går opløftet ud af biografen med en tro på, at man måske også selv kunne komme videre, end man måske er kommet. Det hele er tilsat smukke billeder af både dans og Berlin, og musikken rammer flot filmen ind.

Som dokumentarfilm er Rhythm Is It et vellykket portræt af kunstens muligheder, selvom man måske kunne ønske sig lidt mere reel modstand i de unges indgang ? sådan bare for dramaets skyld, men det kan man jo ikke altid få i en dokumentarfilm. Berlin, januar 2003. I en tidligere bus-garage danser 250 elever fra 25 forskellige nationer til Stravinskys Le Sacre du Printemps, som de har øvet gennem næsten tre måneder, trænet af den britiske koreograf Royston Maldoom ledsaget af Berliner Philarmonikerne under ledelse af Sir Simon Rattle.

Rhythm Is It er resultatet af Berliner Philarmonikernes første store undervisningsprojekt. Orkestret drog ud fra dets højkulturs elfenbenstårn for at hjælpe 250 unge til en bedre musikalsk forståelse. Ingen af dem kendte til den klassiske musikkulturs rødder, men efter grundig forberedelse og øvelser danser de til Stravinskys musik.

Gennem de unge følger vi projektets udvikling fra den spæde start; opturene og nedturene, tvivlen og entusiasmen, usikkerheden og den genfundne selvsikkerhed. Det er en rejse ind i ukendt land, og børnene og de unge lærer ikke kun noget om musikken ? de lærer også nok så meget om dem selv og hinanden, hvor troen på sig selv og fællesskabet kommer til at spille en nok så stor rolle for det endelige resultat.