Da ”Alien 3” floppede med et brag i 1992, var der ikke mange der spåede den unge instruktør David Fincher de store perspektiver for fremtiden. Det skulle dog vise sig at den ellers anerkendte musikvideoinstruktør ikke tog sig meget af hverken kritikerne eller af de vanskelige forhold, 20th Century Fox havde budt ham under optagelserne. Tre år senere vendte han nemlig stærkt tilbage som spillefilmsinstruktør med thrilleren ”Se7en”, der hurtigt blev udråbt til at være en af de mest grusomme film til dato. Det er til gengæld også en af de bedste amerikanske film indenfor de seneste 20 år.

De to politibetjente Sumerset (Morgan Freeman) og Mills (Brad Pitt) tvinges til at arbejde sammen, da en mystisk seriemorder skaber skræk og rædsel i byen. Mordene tager afsæt i de syv kristne dødssynder, og hvad der fra start ligner endnu en dag på kontoret, viser sig at være en række nøje beregnede modbydelige drab, hvor de to betjente kommer til at spille en afgørende rolle.

”Se7en” er i form og virke en ganske ordinær neo noir, der trækker på de skyggefulde konventioner fra 40’erne klassiske film noir tradition. Det er individets kamp mod druknedøden i storbyens urbane skygger. Et typisk modernistisk træk, hvor ingen kan føle sig sikker på hvad der skjuler sig bag hvert gadehjørne. ”Se7en” er dette til perfektion og meget, meget mere.

Bag storbyens kolde facade og beskidte regn, venter en ligegyldig kynisme der affejer håb og ideologi. ”Se7en” genbruger den modernistiske tematik til at træde ind i en nedgang til helvedet, bistået af litterære referencer til bl.a. ”Dantes Guddommelige Komedie” og John Miltons ”Det Fortabte Paradis”. Sammenlagt med ulækre og kreativt eksplicitte mord, og kattens leg med musen ført an af en morder der tvinger de to betjente ud i en gådefuld leg, fascineres og drages man som publikum ud i et vanvittigt og besættende puslespil. ”Se7en” er ligeså meget en fortælling om storbyens opløsning af individet, som det er en opsigtsvækkende rejse ind i mørkets hjerte om menneskets forfald. Hvor mange film har tendens til at banalisere om menneskets eksistens og værdisammenbrud, med direkte idiotiske film som ”Saw-serien”, der ironisk nok er påvirket af netop ”Se7en”, søger Fincher at tydeliggøre råddenskaben som et almengyldigt menneskelig problem. ”We see a deadly sin on every street corner, in every home, and we tolerate it”, som der bliver sagt i filmen.

Som film er ”Se7en” en medrivende thriller med horror-elementer, med bedste ”Ondskabens Øjne” virkemidler. Indflydelsen fra netop Jonathan Demmes mesterværk understreges bestemt også af filmenes fælles komponist, Howard Shore, forskellen er blot at ”Se7en” har en dybere dagsorden og filosofisk anstrøg fortællermæssigt. Ligesom Sumerset og Mills er ild og vand, står de også for samspillet mellem det intellektuelle og befriende action. Synergien mellem de to karakter, fanget i et kalkuleret spil på liv og død, skaber rammen om filmens symptomatisk stramme og gennemarbejdet struktur og handlingsforløb. Dette er en af de bedste, hvis ikke dén bedste, amerikanske thriller fra 90’erne.

Filmen: 6/6

Billede og lyd:

Det er altid tilfredstillende, når en udgivelses kvalitet passer kvalitetsmæssigt til en films niveau. Det er tilfældet med “Se7en”. Først og fremmest er 2.40:1 1080p transferet skåret til perfektion. “Se7en” er ekstremt mørk og skyggefuld, alligevel er den både knivskarp og utroligt detaljeret. Kontrastforholdene i de sorte nuancer er tydelige og linære, ingen enchancement fejl eller gryn på noget tidspunkt. Lydsiden er et kapitel for sig. Det fremragende DTS HD MA 7.1 lydspor er måske det bedste, jeg har hørt på en BD udgivelse. Der skal dårligt nok skrues en 3. del op for volumen, før selv de mindste detaljer i dialog, ambiance og musik kommer sprudlende frem i samtlige højtalere. Intet mindre end en udgivelse i særklasse.

Ekstramateriale:

Desværre når ekstramaterialet ikke helt samme højder, men det der er, er ganske udemærket. Der er fire kommentarspor, et par ekstra scener, en alternativ slutning og en analyse af åbningssekvensen. Der er også en særlig lille dokumentar omkring hvor meget der er gjort ud af filmens tekniske side til brug i hjemmebiosammenhæng.

Konklusion:

Ser vi bort fra “Benjamin Buttons Forunderlige Liv” og “Panic Room”, har David Fincher som en af de få amerikanske filminstruktører vist et uhørt højt niveau siden start 90’erne. “Se7en” er imidlertid en af hans allerbedste film, efter min mening kun overgået af “Zodiac”. Derfor er det ekstra tilfredsstillende at der udgives en sådan teknisk fremragende udgave, af netop denne film. Bestemt et af årets bedste BD køb.