Hvem skulle have troet, at HBO-serien ”Sex And The City” skulle gå hen og blive en nyklassiker af et fænomen, der dyrkes af utallige mennesker i den vestlige verden? Det er dog faktum i dag, og selv os der ikke har den store interesse i serien, kender da til karaktererne, og har hver vores holdninger til dem samt seriens temaer. Jeg er dog ikke selv personligt helt afvisende overfor serien, jeg har aldrig direkte fulgt med i den, men jeg erkender dens kvaliteter, og føler mig da stadig underholdt og delvist charmeret af den. Et par år efter serien sluttede, dukkede den første film så op. Kritikkerne skældte den forholdsvist meget ud hovedsageligt fordi fokus blev flyttet for meget, karaktererne transformerede sig til skygger af deres tidligere selv og spilletiden på to og en halv time på ingen måde kunne retfærdiggøres i en så overfladisk fortælling. Alle disse trends fortsætter desværre med ”Sex And The City 2”, og nu er bunden efterhånden nået.

”Sex And The City 2” har stort set intet plot. Jeg henviser hermed til bagsiden af blu-ray coveret, der kort og godt siger “Sjov, mode, venskab: Oplev det hele igen og meget mere, når Carrie (Sarah Jessica Parker), Samantha (Kim Cattrall), Charlotte (Kristin Davis) og Miranda (Cynthia Nixon) fortsætter deres travle liv i The Big Apple”. Det er hovedsageligt plottet. Ind i dette indvikles nogle få hverdagsproblemer såsom den frække barnepige, der stjæler Charlottes mands opmærksomhed og Samantha der sært nok får et job i Abu Dhabi, og slæber alle veninderne med, men i endnu engang to og en halv time bliver vi slæbt igennem ligegyldigheder, løse ender og en film med endimensionelle karakterer rende rundt i en fantasiløs verden uden noget overordnet plot.

”Sex And The City 2” kan muligvis være for nogle kvinder, hvad actionfilm er for nogle mænd, men det holder på ingen måde at skabe en film, der føles uendelig lang, fordi der ingen historie er. Actionfilm har trods alt et minimalt plot, der består i at den gode skal have fat i den onde. I ”Sex And The City” skal vi så nøjes med minimale hverdagsproblemer, som egentligt ender med at løse sig selv. Der er absolut ingen udvikling i historien eller karaktererne, der for øvrigt endnu engang har mistet langt mere af hvad de oprindeligt var, og nu stort set ikke kan genkendes længere. Jovist render de rundt i det nyeste modetøj, om det så er på kameltur midt i ørkenen, og Samantha pumper sig selv med østrogenpiller, så hun kan få sexlysten igen. Dette skaber naturligvis få øjeblikke, der er ment som komiske, men som egentligt blot ender som filmiske pinligheder, der ganske enkelt ikke fungerer.

Det eneste ”Sex And The City 2” har tilfælles med serien er, med andre ord, titlen. Carrie er nu lykkeligt gift på andet år, og hendes artikler ved navn ”Sex And The City” har ikke eksisteret i lang tid nu. Når filmen hovedsageligt også foregår i Abu Dhabi, er der hverken meget sex eller New York tilbage, og med karaktererne kun værende hule skaller af det vi kender dem som, er jeg fuldstændigt uforstående overfor, at filmen ikke bare har en anden titel og nogle nye karakternavne. Oveni hatten er filmen også ufattelig fordomsfuld overfor alt der sker væk fra den vestlige verden, og når pigerne til sidst flygter hjem til New York, kan filmen tilmed tildeles et træk som småracistisk. Der er absolut intet at holde af i filmen her. Om der er mere ”Sex And The City” på vej efter denne fiasko, kan vel egentligt være ligegyldig, men den sidste udtalelse fra en af skuespillerne var, at anmelderne dræbte franchisen. I så fald – tak for det.

Filmen – 1/6

Billede & Lyd

Hvad filmen mangler i indhold, kan man finde i kvaliteten af billede og lyd. Billedet er knivskarpt, og de få billeder af New Yorks skyline er intet mindre end betagende. Ligeså ser alt farverigt og smukt ud i Abu Dhabi, og der er virkelig blevet kræset for detaljerne. Lydmæssigt står kontrasten mellem de forskellige niveauer ligeså glimrende, om det så er den pumpende musik, eller den lade Liza Minnelli præstation i starten, lyder det glimrende. Kvaliteten af lyd og billede gør næsten ”Sex And The City 2” til en udholdelig oplevelse – også kun næsten.

Ekstramateriale

Udgivelsen her indeholder både en blu-ray, en DVD og et digitalt download af filmen, så du kan ”nyde” den hvor som helst og når som helst. Kommentarsporet med instruktøren er til tider ganske morsomt, og bestemt bedre end filmen selv, så skal man absolut se filmen, så tænd for kommentarsporet imens – du går ikke glip af noget. Derudover er der et par programmer, der teamer instruktøren op med henholdsvis Sarah Jessica Parker og Mario Cantone. Dette må dog udelukkende være for fans, da det føltes som alt for langt sladder uden indhold for os andre. Et kort program fokuserer på filmens åbningsscene (der for øvrigt er filmens bedste), hvor vi ser Carrie komme til New York i 80’erne. Et andet kort program går bag om soundtracket sammen med Alicia Keys, og et lidt længere program fokuserer naturligvis på moden i filmen. Alt i alt kan man ikke spørge efter meget mere ekstramateriale, men måske noget mere indhold i det ekstramateriale der er.

Konklusion

Bunden for ”Sex And The City” er ramt for længst, og nu bliver der gravet endnu dybere. ”Sex And The City 2” er endnu den sørgeligste undskyldning af et kapitel i franchisen, og muligvis dødsstødet for franchisen i det hele taget. Karaktererne er kun genkendelige fordi, at det er de samme skuespillere der spiller dem, og alt det som serien handlede om er fuldstændig forsvundet. Tilbage står en film på to en halv time uden det mindste handling, og desværre er det ikke engang ufrivilligt morsomt. Til gengæld indeholder udgivelsen her stort set alt hvad hjertet kan begære – glimrende billede- og lydkvalitet og en ordentlig bunke ekstramateriale. Om dette retfærdiggører et køb eller ej, afhænger naturligvis af, hvor stor fan du er af serien.

[media id=1054 width=630 height=340]