Franske film har deres helt egen unikke stemning. Hvor danske film blot virker som kopier af Hollywood, gør Frankrig typisk det præcist modsatte. De sætter tempoet helt i bund, holder fokus på karaktererne og lader en film udfolde sig undervejs. Det hænder dog at franskmændene gaber over for meget, og får præsteret for lidt. Hvis nu f.eks. en film stort set intet plot har, men blot hviler udelukkende på karaktererne til at kunne skabe noget seværdigt, men disse karakterer ikke er særligt interessante, kan en film føles meget lang og uendeligt ligegyldig. Tager man en håndfuld af dette, bliver resultatet ”Små Hvide Løgne”. Filmen falder aldrig fuldstændigt igennem, men to en halv time i selskab med en bunke uvedkommende karakterer og et papirtyndt plot, kræver at man falder for filmens stemning, før man får blot det mindste ud af filmen.

Hvert år tager en gruppe venner sydpå, og slapper af sammen med hinanden. Dette år er dog noget anderledes, da den ene netop har været i en trafikulykke, og ligger på hospitalet. De andre beslutter sig dog for, at drage afsted alligevel, men ulykken åbner op for minder, hemmeligheder og drømme, som aldrig er blevet ført ud i livet.

Ovenstående er naturligvis plottet, og der er vitterligt ikke mere at fortælle. Vi føler denne gruppe venner, og emner som homoseksualitet, stoffer, kærlighed og venskab tages op i løbet af filmens spilletid på to en halv time, og det føles virkelig langtrukkent på den dårlige måde. Der ligger ikke mange tanker bag filmen, andet end at skabe et forhold mellem karaktererne og filmens publikum, og dette skaber en stemning som man kan blive draget ind af – eller frastødt af. Imens jeg mest hører til den sidste kategori, kan jeg ikke komme udenom, at det er på sin vis fascinerende at lave film på denne måde. Alt fra kameravinkler og klipning til manuskript og skuespil virker ufatteligt anonymt, og det er naturligvis ganske bevidst. Vi skal kunne føle realismen og troværdigheden i filmen, og kameraet kunne sagtens blot være filmet af en stum ven af karaktererne. ”Små Hvide Løgne” er en dialogbaseret film, og det meste af dialogen handler om sex og stoffer, og sarte sjæle bør nok holde sig væk (aldersbegrænsningen på de 11 år på filmen bør måske nok have været 15), da der ikek bliver lagt fingre imellem her.

Skuespillet er gennemgående troværdigt, og selve castet består af habile og erfaringsfulde mennesker som Francois Cruzet, Marion Cotillard og Benoit Magimel. Kender man franske film, kender man også disse tre skuespillere. Kender man bare lidt til film, kender man skam også Cotillard, men hele castet er ovenud troværdige i deres roller. Desværre gjorde stemningen intet for mig, og det er det eneste filmen har kørende for sig. Har du hang til lignende film, og hovedsageligt franske, bør du ikke lade dig afskrække af min anmeldelse. Er du derimod skeptisk anlagt, og kræver lidt mere af dine film, er dette sikkert ikke filmen for dig.

Billede & Lyd

Billedet farver er meget afdæmpede og nærmest naturtro. Dette går fint i spænd med pointen med filmen, nemlig at skabe et så realistisk billede af sine karakterer som overhovedet muligt med de mindste armbevægelser. Billedet er meget konsekvent og indeholder kun få gryn, alligevel er der også her et eller andet kedeligt ved det. Lyden gør ikek stor brug af baghøjtalerne, men dialogen går dog konstant klart igennem. Der er ikke mange detaljer i lydbilledet, men igen går det fint i arm med billedet og selve filmen.

Ekstramateriale

Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.

Konklusion

Jeg er tæt på at kalde ”bluff” ved denne film. Den har en masse positive anmeldelser i nakken, men har såmænd ikke det vilde at byde på. Der er noget interessant og fascinerende ved anonymiteten og ligegyldigheden i filmen, og karaktererne er både realistisk skrevet og spillet. Med et papirtyndt plot og to en halv times spilletid der udelukkende forsøger at leve på stemning (der i mine øjne ikke fungerer), så er det dog en film, der er svær at anbefale til alle andre end frankofiler. Billede og lyd går hånd i hånd med selve filmen, og byder ikke på det vilde, imens der intet ekstramateriale er overhovedet.

[youtube id=”i706Kw5x6SI” width=”600″ height=”350″]