Navnet “sæbeopera” kom af formiddagens tv-serier, yndet af hjemmegående husmødre som gjorde rent og så fjernsyn. Genren har altid været associeret med fordummende lavkultur, uendelige forviklinger og kvindedrømmes eskapisme om idelle romancer. En slags husmor-porno, om man vil. Ikke desto mindre er sæbeopera, eller “soap”, et grundelement fra tv-mediets periodiske system, som har udviklet sig og inficeret selv nutidens mest anerkendte tv-serier. Taxa havde soap i sig. Også Arvingerne har masser af soap. Tv-seriens store renæssance, The Sopranos, var bygget på soap. Selv Davis Lynchs syrede univers i Twin Peaks havde elementer af soap.

Soap er både limen, der holder en tv-serie sammen, og benzinen der holder den igang. Sæson efter sæson. Soap repræsenterer forviklinger og mini-historier som starter, fletter sig sammen med andre asynkrone mini-historier og slutter mens nye mini-historier atter starter. Et netværk og fletværk af små plots, næsten altid med familier som ankerpunkt. Fordelen ved soap er, at genren ikke behøver rige svin, skadestuer eller mode-firmaer som sceneshow, bedst eksemplificeret i The Sopranos, der forenede soap med gangster-genren og holdt skibet flydende gennem seks sæsoner.

Sons-Of-Anarchy-sons-of-anarchy-13735634-1600-1127

Sons of Anarchy er også soap. Eller rocker-soap. Selv Harley-kørende, selvtægtsmænd med rygmærker og blod på knoen har en familie bag sig. Og de har en branche: Bandekriminalitet. Ligesom The Sopranos repræsenterer Sons of Anarchy et illegalt erhverv som vi civiliserede dødbidere båder frygter og tændes på. I seriens centrum sidder brødrene af gruppen, Sons of Anarchy, i en lille californisk by hvor de dyrker deres specialitet: Våbenhandel. Både prostitution og narko er under deres moralske kodeks, manifesteret af gruppens leder Clay, indlysende repræsenteret af stenansigtet Ron Perlman.

Second in command kører den unge, Jax, med en drengecharme og irriterende hang til at lægge hovedet på skrå når han smiler. Han er en nybagt far med sjælen intakt, men går ikke af vejen for at knække næser på tilfældige idioter. Det er ham som seerne skal connecte med. Den bløde rebel. Fortsat ud i diagrammet er et ensemble af bipersoner med unikke personligheder, som hver især repræsenterer de sammenflettede soap-sub-plots.

Højt hævet over rockerborgen og den californiske by dvæler seriens supertema om gamle amerikanske myter og klanernes bevogtning af drømmen om frihed, som alle trues af en hovedfjende: Modernitetens fremdrift og civilisationens systematisering. Rockerne kæmper ikke for sejren. De kæmper for overlevelse med en tung sky forude i horisonten. Sønnerne kæmper også imod en lidt lummer troværdighed, grundet ualmindelige formidlingsevner og dybe tanker, trods et overforbrug af smøger, sprut og en afstumpet voldskultur. Undertiden føles det (lidt for meget) som velformulerede akademikere med lædervest, guns og tusser, men det er vel sådan man sælger varen bedst.

sons-of-anarchy-874582

I modsætning til mange af nutidens succesfulde tv-serier, så har Sons of Anarchy en ret konventionel form. Dens kapitel i tv-historien er ikke skabt af nytænkning, kult-fans eller eksperimentel vilje, men som et safe bet med karismatiske karakterer, kno-suppe og soap-genrens afhængighedsskabende overforbrug af tv-tid. Syv sæsoner blev det til, hvilket er et særdeles tilfredsstillende antal i kampen om nutidens flygtige seere, og selvom anarkisterne ambitionsgrundlag aldrig oversteg skyerne, så har serien holdt niveauet fra start til slut. Indimellem lidt i tomgang, indimellem lidt i fåreklæder, andre gange med fuld knald på knoerne så tænderne flyver.

Her har i den til evigt gensyn og kommende serie-marathons. Biker-klubbens utæmmede og anti-autoritære kultur, pænt pakket sammen i en kvadratisk boks: Sons of Anarchy sæson 1 – 7 på DVD.

Ekstramateriale:

Sons of Anarchy pakken består af de enkelte sæsoner, som hver i sær er suppleret med featurettes som serien og lidt promo-materiale fordelt i de syv bokse. Nogle gange lidt gentagende og mest for fans.