Sprængfarlig bombe er en karikatur over den højpandede selvsmagende del af dansk film, og fortæller om den aldeles ukultiverede voldsforbryder Tonnys (Ulrich Thomsen) møde med filmverdenens mest opblæste artsy filmskaber (Nikolaj Lei Kaas) og hans bagland. Den tager tykt pis på klicheer og personligheder bag kameraet og ude i verden, og er fyldt til bristepunktet med veloplagte henvisninger til mere eller mindre velkendte danske filmfænomener.

Pic
Foto: Ole Kragh-Jacobsen

Instruktør Thomas Villum Jensen (Min søsters børn, Solkongen) har sammen med manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen (Mørke, De Grønne Slagtere, I Kina spiser de hunde) skabt en gedigen dansk komedie, som man er vant til fra dherrers hænder, men tager samtidig chancen til at lange ud efter filmverdenens påtagethed og arrogance. Villum Jensen mener selv at man som filmskaber er forpligtet til at underholde, og har længe haft lyst til at lave en film om at lave film. Med sjove men ikke urealistiske replikker og velkendte skæve personligheder er underholdningen hjemme, så selvom man ikke fanger alle de formodede henvisninger til den højpandede filmkultur, er der stadig masser at grine af.

Pic
Foto: Ole Kragh-Jacobsen

Når typer som Christoffer Boe og Lars Von Trier findes i levende live ude i det danske filmland, er det næsten ikke nødvendigt at gøre yderligere for at karikere den excentriske instruktør, og det er karakteren Claus Volter (Nikolaj Lie Kaas) så kommet ud af. Som kommentator fra video-Danmark tumler Ulrich Thomsens rolle Tonny uforvarende ind i denne verden, og hjælper til at sætte begge yderpunkter i perspektiv. Desværre virker det også lidt som om man har haft en drøm om at lave en film om filmverdenens absurde sider, og ud fra højre har skabt Tonny som en hovedperson, der egentlig er lidt uvedkommende for det egentlige projekt. Følger man Tonnys historie som den centrale handling virker mange af elementerne i hans tilværelse lidt umotiverede og unødvendigt presset ind i fortællingen, og selvom det udgør hovedparten af filmen er Tonnys liv egentlig ikke særligt interessant. Tonny-historien serverer en klassisk Den vrede mand-historie, som man kender fra så mange f.eks. actionfilm, mens hans forhold til Volter og filmverdenen bliver til en et umage par-fortælling, der foregår i filmens egentlige ramme.

Pic
Foto: Ole Kragh-Jacobsen

Når filmen nu også er ude med kniven efter anmelderne, der i bedste kejserens nye klæder-stil som de eneste sætter pris på Volters fortænkte og grundliggende åndssvage film, er det lidt pudsigt at skulle bedømme Sprængfarlig Bombe. Som nævnt indeholder den gode grin og fede bipersoner (læg mærke til produceren i skikkelse af Kristian Halken og ejendomsmægleren spillet af Niels Olsen), og tager man det hele som den banale komedie den nu engang er, er filmen klart et kig værd. Desværre virker det også som om Villum og Jensen både vil sige en hel masse, fortælle en letfordøjelig historie og gøre nar af ting de kender godt, og disse tre dele forliges ikke ubetinget. Hovedpersonernes rejse er lidt krampagtig, og synes at forfølge Hollywood-modellen mere slavisk end godt er (læg mærke til Preben Christensens rolle). Uanset hvad, afføder karikaturerne i filmen dog nogle skægge bipersoner og tæerkrummende situationer, som alle vil kunne sætte pris på.

I sidste ende kan alle nyde Sprængfarlig Bombe, uanset om man har et forhold til den type film der satiriseres over. Kærestebarometeret insisterer på at trække filmen op på et firetal for sin blotte komiske værdi, og glemme den fortænkte analyse som hele temaet lægger op til. Den kritikerroste instruktør Claus Volter (Nikolaj Lie Kaas) formår at sætte nye rekorder for højpandet filmkunst med Morderen, men da renovationsarbejderen Tonny kommer til at tage sine børn med ind at se den, beslutter han at opsøge Volter for at få en forklaring og sine penge tilbage. Dette viser sig dog at være lettere sagt end gjort, men ved et stort helt i uheld kommer Tonny til skade på optagelsen til Volters nye film, og forlanger som erstatning at være med til at lave den sidste del af instruktørens kunstneriske trilogi. På settet overrasker Tonny med at sætte et helt almindeligt menneskeligt ansigt på instruktørrollen, og hans forlæg til en fladpandet actionfilm falder i skuespillernes smag da de jo altid har drømt om at få lov til at skyde ninjaer. Volter beslutter sig for at sabotere projektet efter at have mistet taget i det, men resultatet er selvfølgelig ikke hvad nogen af dem regner med.