Efter at have set andre film af denne type såsom "Step Up", "You Got Served", "Stomp the Yard", "Save the Last Dance" og en del andre "danse"-film, vil jeg nærmest kalde mig selv en veteran i genren. Spørgsmålet er bare, hvorfor ser jeg disse film? De er praktisk taget kloner af hinanden, tilsat nye soundtracks og lidt ekstra halsbrækkende danse-moves. Skuespillerne og instruktørerne plejer altid at være nye i faget, gerne rigtige dansere, eller musikere som nogen gange har en "MTV"-baggrund. Dette er noget der som regelt skinner igennem når man ser filmene, de virker nemlig altid som om de er  forlængede musikvideoer tilsat lidt mere dialog end de havde brug for. Men jeg syntes personligt at det er dét som ofte kan være det charmerende ved disse film, man kobler hjernen fra, og bliver underholdt af en ret så banal historie tilsat en masse fede dansescener. "Step Up 2 the Streets" er netop denne type film.
                 Klik for at se billedet i en større udgave.
Kort fortalt handler filmen om den unge pige Andie (Briana Evigan), som er en del af et danse-crew som skal deltage i undergrunds-danse-turneringen "The Streets". Da hun en dag af sin plejemor bliver fortalt at hun må flytte til sin moster i Texas fordi hun ikke længere kan overskue at passe på hende, vælger Andie at tage konsekvensen og rette op på sit lettere ustrukturerede liv, og søge ind på kunst-skolen Maryland School of Arts, hvor hun kan hellige sit liv til sin dansen. Men skolen går ud over hendes træning med sit dansecrew, og hun er nødt til at vælge mellem sit gamle crew og hendes nye venner på skolen. Tilsat en sidehistorie hvor hun stille og roligt falder for skolens populære dreng, er dette i bund og grund det eneste historie der er i filmen.
                 Klik for at se billedet i en større udgave.
På trods af filmens tynde historie, har instruktør Jon M. Chu masser af problemer. Til at begynde med roder det med plotlines der ingen pointe har og til tider ingen steder fører hen. Det er ikke filmens eneste problem. Som det altid er med disse film, finder man sjældent en skuespiller der kan være sin præstation bekendt. Men skuespillerne kan nærmest heller ikke gøre for det, da manuskriptet ikke ligefrem er skabt til at bevæge tilskueren. Det er derimod efterladt i musikkens vold, som ofte udtrykker det som skuespillerne ikke kan formå at sige selv. Andie kan da godt være charmerende med sin hæse ryger-stemme, problemet er bare at hun på ingen måde kan bære denne film, også selvom hun halvdelen af tiden er iført tank-tops for at score billige point hos fyrene. Hendes modpart, den blonde Chase (Robert Hoffman) er ikke meget bedre, og er decideret cheesy og corny at høre på. Hoffman, som er med i "You Got Served", er heldigvis en meget god danser og det er Evigan da også til tider, men på ingen måde er hun en af stjernerne på dansegulvet, og det er en af filmens største problemer i mine øjne. Hvorfor vælger man en person til at spille hovedrolleindehaver i en DANSE-film, hvor hun, rent dansemæssigt, heller skulle have været en af baggrundsdanserne man kun lægger mærke til den anden gang man ser filmen (hvis man da har mod på at se den én gang til altså).
                 Klik for at se billedet i en større udgave.
Jeg ved godt hvorfor jeg konstant ser den her type film, hvor jeg som regel kan sætte mit ur til plottets hændelser. Det er ikke for at opleve et dramatisk værk hvor mine følelser bliver aktiveret. Det er fordi jeg kan formå at sætte filmens handling til side, og istedet for blive underholdt af musikken og de altid imponerende dansere som ikke spiller de store roller i filmene. For det HAR den her film virkelig kørende for sig. Masser af god musik (hvis man altså er til Hip-Hop og R’n’B), og MASSER af gode dansere. Men spørgsmålet man står tilbage med, er om man ikke lige så godt kunne have udeladt historien, og have lavet det hele om til ca. 4-5 musikvideoer i stedet for, eller bare have lagt alle danse-scenerne op på YouTube, hvor de alligevel ville have fundet frem til sit publikum. Som film er det ikke verdens bedste oplevelse, langtfra! Men opdelt i bidder kan man ikke andet end lade sig imponere af dansesekvenserne, både koreografi- og klip-mæssigt.