Dans er livet. Dans er farveblind. Dans er en puls, ligesom dit hjerte. – Jo, tak. Med Step Up filmene slipper vi ikke for banale budskaber om god karma og rytmen i livet. Det er ungdomsfilm tilegnet det yngre marked, vis lommefilosifiske dybde sjældent går længere end: Carpe Diem. Banaliteten sidder endnu på tronen i denne omgang Step Up, der nu rider med på 3D-hypen. Vi får en simpel og groft skåret historie, med alt godt fra klichéernes håndbog a – z, mikset med street dance kulturens battles og æstetikken fra musikvideoer. Men alligevel – selvom det burde være en ligegyldig og dårlig forceret film, så er det faktisk ikke.

Hovedpersonen er Luke, som har en danseskole for rodløse unge. Sammen er de danseholdet ‘Pirates’ som dyrker den multikulturelle mangfoldighed. En indskydelse: Ganske ironisk, har filmindustrien en tendens til at glorificere piratlivets frihed i deres film, men tydeligvis ikke i virkelighedens økonomiske verden. Men tilbage til præmissen: Lukes skole er på fallittens rend, og kun en pengepræmie fra en dansekonkurrence kan redde hytten. Aha, den havde vi ikke regnet ud. Men ganske raffineret skrider handlingen ikke direkte til værks omkring idealisten Luke, men via den kejtede danser, Moose, som ankommer til New York og bliver opdaget af Lukes videokamera. Det giver filmen en behagelig, skæv indgangsvinkel.

Og så pumper bassen ellers derudaf i kampen mod onde dansegrupper, altid afgjort af ikke-voldelige dansebattles. Undervejs gennem filmen tænkte jeg: Er dette afløseren for datidens klassiske dansefilm? Der er det tydeligvis – et selvbevidst træk fra filmproducenterne, som direkte refererer til Gene Kellys og Fred Astaires dansetrin, i et langt imponerende one-shot take. (En filmet sekvens uden ét klip). Det berettiger Step Up 3D en plads i filmkartoteket, og desuden er filmen på alle måder langt mere velfungerende end de forrige to film, som var mere konstruerede og mindre fængende.

Man kan være nok så gammel og gnaven, og en finkulturel filmsnob, men ingen kan klandre dansen for at være mindre end utrolig. Det er imponerende hvad de professionelle streetdansere kan krænge ud af fysikken og tyngdekraftens begrænsninger. Spændt op med stilistisk ramasjang og basdrevet musik bliver oplevelsen yderligere potent. Udgivelsen har både en almindelig 2D og 3D version, for de teknologiske pionerer, som har været ude og spendere i det dyre 3D isenkram. 3D billedet er mest båret af gimmicks og in-your-face effekter som flyver ud af skærmen. Det giver 10% ekstra showværdi for en film, som i forvejen er en glimrende. Step Up 3D er en af de fåtallige gyldne øjeblikke, hvor man forventer noget konstrueret bras, men undervejs lader sig forføre af en smittende filmglæde og imponerende dansescener.

Filmen: 4/6

Billed & Lyd:
Lyd: Dolby Digital 5.1, DTS HD – Master Audio
Format: 16:9 Widescreen, Widescreen (1.85:1), Anamorphic, HD 1080p
Tekster: Dansk, Finsk, Norsk, Svensk

Ekstramateriale:
Filmen som 2D og 3D udgave (kræver 3D tv og 3D Blu-ray afspiller).

Konklusion:
Step Up 3D er en overraskende god, moderne panering af den klassiske dansefilm, spædet med popkulturens sans for overdrivelse. Historien er ungdomsfikseret og banal, men danse-scenerne dragende og stærkt imponerende – også selvom man ikke interesserer sig for dans. Blu-ray udgivelsen er skrabet for ekstramateriale, formentlig for at reservere pladsen for de to versioner: 2D og 3D udgaven, som kræver 3D TV, men prisen er favorabel af en ægte 3D film. Har man investeret i dyrt 3D hardware, er Step Up 3D et lille greb i lommen, for en vellykket dansefilm.