Som ophavsmand til så store film som ”Sense and Sensibility”, ”The Ice Storm” og “Brokeback Mountain” forventer man altid store ting fra Ang Lees hånd. Men med komedien ”Taking Woodstock” skuffer han desværre. Med den legendariske hippie-festival som baggrundstæppe fortæller filmen en sand historie-i-historien om en ung mand, der nærmest ved et tilfælde bringer festivalen til sin hjemby nord for New York, og undervejs finder sig selv.

I hovedrollen som den unge, jødiske mand Elliot, der så småt begynder at omfavne sin homoseksualitet, ses den amerikanske stand-up komiker Demetri Martin. Et frisk valg fra Lees side, men ikke helt igennem vellykket. Fra start til slut følger vi festivalens udvikling set igennem Elliots øjne, og for at det skal virke må han også være en interessant karakter. Men det er han bare ikke rigtig. Demitri Martin, der på ingen måde er skuespiller, er lidt for blid og anonym, og af og til virker det som om, at han ikke rigtig ved hvor han skal gøre af sig selv. På den anden side gør Lee sig også skyldig i grov overkarikering af mange karakterer. Selvfølgelig indikerer komedie ofte stereotyper af større eller mindre grad, men når den muskuløse Liev Schreiber pludselig dukker op i lyserød sommerkjole og blond paryk og går under navnet Vilma – og i øvrigt var CIA-agent inden han sprang ud som godhjertet transvestit, ja spørger man sig selv om det virkelig er en Ang Lee film man sidder og ser.
   
Ang Lees projekt med filmen er på mange måder beundringsværdigt; at fortælle den store historie om Woodstock og dens generation igennem den lille, personlige coming-of-age historie. Projektet mislykkes dog til dels idet Lee sætter sig imellem to stole. Han vil både tegne et portræt af generation og fortælle Elliots forcerede og lidt ligegyldige historie. Således er Elliot nødt til at vandre igennem stort anlagte scener, der genopfører nu ikoniske billeder – især fra Michael Wadleighs fremragende dokumentar ”Woodstock” fra 1970, syretrippe og have en alternativ teatertrup boende i laden i baghaven. Visuelt låner (eller nærmere stjæler) Lee med arme og ben fra den føromtalte dokumentar i en sådan grad, at man af og til bliver i tvivl om, hvorvidt det er originaloptagelser eller nye filmen er udgjort af. Ideen har selvfølgelig været at genskabe stemningen fra dokumentaren, bl.a. ved at anvende splitscreen som udtryk for det kaos der herskede op til og under festivalen hos arrangørerne, men i Lees film får det bare karakter af at ’abe efter’ uden nogen større bagtanke.

”Taking Woodstock” er en let og ubekymret komedie, og hvis man udelukkende vælger at se den som dét, fungerer den fint nok. Men hvis man regner med at få den ultimative spillefilm om den sagnomspundne festival der løb af stablen over tre dage tilbage i 1969, ja så bliver man slemt skuffet. Skuffende er det også at der nærmest ikke er blevet plads til musikken i Lees film – og hvad var Woodstock hvis det ikke først og fremmest var en musikfestival?     
Billede og lyd: Billede: 16:9 anamorfisk widescreen. Lyd: Dolby Digital 5.1. Det er en teknisk glimrende udgivelse SF Film her har sendt ud. Farverne sprudler og giver liv til fortællingen – og man tror virkelig på at man er vidne til en psykedelisk summer of love. Lydbilledet er dejligt detaljeret, balanceret og miks’et eminent.
Ekstramateriale: 3 slettede scener (ca. 7 min.), ”Peace, Love and Cinema” (ca. 20 min.), ”No Audience required” (ca. 4 min.), ”Horsing Around the Set” (ca. 2 min.) og kommentarspor med instruktør Ang Lee og manuskriptforfatter James Schamus. De små featuretter er lidt ligegyldige, men kommentarsporet med Lee og hans faste mand Schamus er bestemt interessant og anskaffelsen af filmen værd i sig selv.
Konklusion: Der er masser af hygge og gode vibrationer i ”Taking Woodstock”, men det er ikke nogen vellykket film. Stereotyperne står i kø, komedien er både over- og underspillet og så mangler der simpelthen noget musik. En svipser fra Lees hånd.
Filminformation
Original titel: Taking Woodstock
Instruktør: Ang Lee
Medvirkende: Demetri Martin, Dan Fogler, Imelda Staunton, Emilie Hirsh, Liev Schreiber, Mamie Gummer, Jonathan Groof m.fl.
Produktionsår: 2008
Længde: 115 min.
Premiere (dvd): 19-01 2010
Distributør: SF Film