Gode spøgelsesfilm skal man efterhånden kigge langt efter. Ikke fordi genren bliver forbigået på nogen måde, men alle chokeffekter bliver konsekvent genbrugt, historierne minder meget om hinanden og klicheerne hober sig op. På trods af alt dette, kan en film dog sagtens fungere, hvis selve plottet og instruktionen er stærk nok og besidder nok indlevelse og nytænkning. Genindspilningen af ”The Woman In Black” er den seneste af sin slags, hvor alle elementerne gik op i en højere enhed, selvom de sædvanlige klicheer bestemt var til stede. Filmen kom op på lige fod med originalen, og det er skam en bedrift i sig selv. ”The Awakening” er skam ikke en genindspilning, selvom alt virker ubehageligt bekendt. Her drages en række paralleller med en række gyserklassikere, og komplet med et twist eller to i slutningen, som ganske vist giver fin mening, men alligevel virker en anelse ufrivilligt komisk, lander ”The Awakening” et sted imellem det klassiske og moderne, og det er vel lige præcis det den vil, for at henvende sig til den størst mulige målgruppe.

I England i året 1921 gør Florence Cathcart (Rebecca Hall), hvad hun kan, for at afsløre spiritister. Hun har selv mistet en mand i første verdenskrig, og bryder sig ikke om, at folk tjener penge på uskyldige mennesker. En dag får hun et uventet besøg af bestyreren Robert Mallory (Dominic West), der påstår at hans kostskole er besat af et drengespøgelse. Som den skeptiker Florence er, tager hun gerne imod missionen, da hun er overbevist om at det er drengestreger. Snart går det dog op for hende, at tingene ikke er helt som det skal være, og løsningen på problemet er ikke så simpel, som den ser ud til at være.

At genskabe en historisk periode og kombinere det med en klassisk spøgelseshistorie, er på alle måder en tiltalende tanke. ”The Awakening” ser skam også fænomenal ud, i de få øjeblikke den viser omverden, men for det meste er den låst til kostskolen. Dette er naturligvis for at skabe en velkendt og utryg ramme, og det fungerer delvist for kostskolen at danne en ubekvem atmosfære. Som det er med de fleste film af sin slags, siver luften dog langsomt ud af ballonen (for at bruge en kliche, der er ligeså velkendt som dem i filmen). Første halvdel er stærk pga. instruktøren Nick Murphys tro på sit værk, og Rebecca Halls glimrende præstation, men der går som sagt ikke alt for lang tid, før enhver kan se hvilken retning filmen tager. Florence smider langsomt sine skeptiske tanker, og sørme om der ikke også sniger sig en kærlighedshistorie ind. Når vi når til filmens afslutning, kræver filmen, at publikum skal droppe al logisk tænkning, for at godtage de ufatteligt mange tilfældigheder, der bliver smidt ud i hovedet på dem. Heldigvis for filmen bliver det aldrig direkte latterligt, og er man i den rette stemning, og har smidt sin kritiske sans for et øjeblik, er der lige tilpas nok underholdning og gys i ”The Awakening” til at den hermed anbefales til fans af subgenren.

Rebecca Hall er hovedårsagen til, at filmen aldrig falder helt fra hinanden. Ikke alene tror hun på sin karakter, men hun tilføjer lidt ekstra til den, så filmen faktisk kan tolkes lidt på i sidste ende. På grund af sine twists, kræver filmen faktisk også et gensyn, så man kan få mange af detaljerne med, hvis man immervæk kunne lide den første gang. Der er i hvert fald nok stof at gå i krig med. Alligevel kan man ikke komme udenom, at det hele er set før. Alt fra de billige chokeffekter til de åbenlyse twists er så overgjort efterhånden, at mange vil falde fra i løbet af spilletiden, der i øvrigt også presser citronen en smule. Med sine 106 minutter er det ikke umuligt at kede sig undervejs, da en film som denne, kun indeholder nok materiale til de typiske 90 minutter. Med en lidt strammere fortalt historie, er det ikke umuligt, at filmen ville få mere ros med på vejen, men som det er nu, placerer den sig en smule over de fleste i sin genre, men dog stadig kun i landet af middelmådighed.

Billede & Lyd

Billedet har et konstant lag gryn, som faktisk kun passer glimrende til at skabe de rammer, den forsøger på. Kontrasten er helt i top med kølige og grønlige farver, der leder tankerne hen på gamle dage. Dog er det i de mørke billeder, at filmen her finder sin største force, da skygger og belysningen er det mest essentielle for, at filmen her fungerer. Det ser på alle måder glimrende ud, og lyden er heller ikke helt hen i vejret, da de forskellige lydniveauer passer glimrende sammen. Måske man skulle have skruet en tand op for chokeffekterne, men musikken og dialogen spiller fantastisk sammen.

Ekstramateriale

Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.

Konklusion

”The Awakening” er en klassisk spøgelsesfortælling med et moderne twist. Klicheerne hober sig op, men på trods af at filmen langsomt falder sammen, holder den sig oprejst på grund af instruktøren Nick Murphys tro på materialet og især hovedrolleindehaveren Rebecca Halls indlevelse i karakteren. Både udgivelsens lyd og især billede er tæt på topkarakter, hvor kun få detaljer trækker det ned. Derimod er det synd, at der ikke er gjort plads til det ekstramateriale, der er på f.eks. den engelske udgivelse af filmen. Anbefalet til folk som ikke har noget imod gysergenrens klicheer, og kan sætte sin kritiske sans en smule til side for en underholdende fortælling.

[youtube id=”iB8UAuGBJGM” width=”600″ height=”350″]