Det ville være nemt at skrive en hel anmeldelse om, hvor dårlig The Bounty Hunter er. Jeg kunne komme med eksempler på scener, der kan få de fleste til at krumme tæer. Jeg kunne henvise til sideplot, der ikke er sjove, men bare kluntede og pinlige, Jeg kunne også fylde et helt afsnit med, hvor charmeforladt og overgearet Gerard Butler er, men han tiltaler åbenbart nogen kvinder. Eller slå ned på steder hvor filmskaberne viser decideret manglende dømmekraft, som f.eks. i scenen hvor en mand bliver tortureret, vel og mærke en scene der skal være sjov. Ha ha ha, han får brækket benet. Tortur som slapstick er bare en helt igennem dårlig idé. Jeg kunne brede alt dette ud over hele anmeldelsen, men hvorfor ikke fokuserer på det gode?

Filmen har to stjerner og jeg taler ikke om Jeniffer Aniston og Gerard Butler, men Jennifer Anniston og hendes kavalergang. Jeg tror ikke der er en scene, hvor hun ikke finder en undskyldning for at læne sig fremover og hendes bryster ser da ganske nydelige ud – om end ikke nødvendigvis helt ægte. Nå, men den anden stjerne er Jennifer Aniston selv. Anniston har en evne til ofte at være bedre end den film hun medvirker i. Det skyldes dels, at hun desværre ofte vælger ret dårlige film, men også fordi hun er en meget dygtig komedienne. Hun er sød, charmerende, sexet og så har hun en timing som mange må misunde hende. Hvorfor hun  ikke spiller med i noget bedre er en gåde. At sætte hende overfor den klodsede Gerard Butler er enten en fornærmelse af hende eller en ond practical joke begået mod Butler – han har ikke en chance.

Ofte i denne slags film, kan man søge trøst i birollerne, men er er det desværre ret trøsteløst. Hovedskurken spilles af den pålidelige Peter Greene, men han har ikke meget andet at lave end at se skummel ud. Mere tid bruges på et komisk Gøg og Gogge skurkpar, det er dem der står for den føromtalte tortur, så prøv at gæt, hvor sjove de er. Gerard Butlers ven (måske fjende…?) er en lovende karakter men bliver ikke brugt til noget og det samme kan siges om Anistons mor, der ellers lyser op i hendes meget få scener. Men én birolle formår at brænde igennem: Siobhan Fallon er sjov, det er hun i øvrigt næsten altid. Hendes to scener varer i øvrigt sammenlagt omtrent tredive sekunder.

Filmen skal nok finde sit publikum. Jennifer Aniston fortjener at være et trækplaster, selvom hun fortjener noget bedre at trække folk til, og Gerard Butler har sine fans, samt noget opsparet coolness-kapital fra sin rolle i 300, men nogen god komedie-skuespiller er han ikke. Bounty Hunter har kun et es i ærmet og det er Aniston. Selv hun kan ikke skabe mirakler.