Gyserfilm er der nok af i denne verden. Det er konsekvent en sikker sællert og tilmed relativt billigt at lave. Det eneste man reelt har brug for, er en god historie, men har man ikke dette så fortvivl ej! Et par billige tricks bør nok kunne omvende et intetanende publikum. ”The Collector” har dog ikke dette problem, for den har faktisk en ganske glimrende historie. Måske ikke synderlig original men alligevel en forholdsvis intens en af slagsen. Vi følger hovedpersonen Arkin, som desperat har brug for nogle penge indenfor et par timer, så nogle lånehajer ikke angriber hans kone og datter. Han bryder ind hos en familie, som han ved, er bortrejst, og går i gang med pengeskabet indtil han pludselig hører skrig fra kælderen. En gal seriemorder er allerede i huset, har fanget familien, og er i gang med at sætte en masse fælder op for, at begynde en sadistisk leg med livet som indsats.

Plottet er ganske enkelt og ligetil, og med en sympatisk hovedperson, opstår der hurtigt øjeblikke i filmen, hvor man sidder og bider negle. Man kommer dog aldrig helt ind til roden, for ligesom med den beslægtede ”Saw” serie, ødelægges den gode idé af instruktørens håbløse tendens til nutidens trends – fast-pacing, slow motion og flash editing. Kort sagt ødelægges al stemning, når alting speedes op og afbrydes af stetoskoplyseffekter, der sender en direkte på randen af et epileptisk anfald. Denne talentløse instruktør hedder Marcus Dunstan, og han er netop medforfatter på flere ”Saw” film, så man ved godt hvorfra han har lånt sit talent eller mangel på samme. På trods af den elendige instruktion, bliver man dog alligevel ved filmen, og det er dels pga. interesse for udvikling af plottet og dels pga. interesse for hovedpersonen. Arkin spilles af Josh Stewart, som man måske kender fra biroller i diverse Tv-serier eller enkelte film. Stewart er måske ikke den bedste skuespiller, men har besidder stadig en form for naiv charme, der gør han troværdig og sympatisk. Vi føler for ham igennem hans svære og forkerte valg, og vi håber at han kommer igennem natten, hvor en maskeret morder jagter ham igennem adskillige dødsfælder.

”The Collector” ender dog kun med at være anbefalelsesværdig for dem, der stadig har en interesse i ”Saw”. Personligt fandt jeg den anelse bedre end samtlige ”Saw” film, men man kan ikke komme udenom lighederne, der rammer selv de mindste detaljer. Som sagt er gyserfilm altid en sællert, men jeg er blandt den gruppe, der altid finder en gyserfilm seværdig ligegyldig hvor dårlig den end er. Der er altid et eller andet at holde af – selvom det til tider blot er, at elske at hade filmen.  Så grelt står det dog ikke til med ”The Collector”. Det er blot en af de film, der havde været meget bedre under vingerne på en instruktør, der kan stå på egne ben.

Billede & Lyd

Billedet er ofte bevidst grumset, der skal skabe en stemning, der i dette tilfælde ikke helt fungerer. Udover det ser det forholdsvist godt ud, med kun enkelte problemer hvad angår belysning, skygger og farver. Lydbilledet virker en smule afbalanceret, hvor stemmer og lyde ofte begraves i den alt for høje musik.

Ekstramateriale

Den alternative slutning giver et solidt grin, og de slettede scener er slettet af en god årsag – de fungerer slet ikke. Desuden er der en musikvideo med et band, der lyder som en halvsvag blanding af ”The Blood Brothers” og ”Blood Red Shoes”. Intet sindsoprivende her.

Konklusion

”The Collector” var bestemt bedre end jeg troede, men jeg troede nu også den ville være helt til hundene. Der er øjeblikke hvor den fungerer, der desværre hurtigt bliver ødelagt af den talentløse instruktør. Den middelmådige billede- og lydkvalitet samt manglen på ekstramateriale supplerer næppe til oplevelsen som helhed.